Det er snart to år siden, den japanske regering fortalte, at den har i sinde at dumpe mere end én million ton radioaktivt vand i Stillehavet. Vandet stammer fra det havarerede atomkraftværk Fukushima I – atomkraftværket, der i 2011 blev ramt af en tsunami, hvilket udviklede sig til en af verdens alvorligste atomkraftulykker.
Det forurenede vand opbevares i dag i tanke, og planen er at begynde at lukke det ud i Stillehavet i foråret og lade det ske i flere etaper.
Planerne om at skille sig af med det forurenede vand ved at smide det i Stillehavet, har mødt voldsom kritik fra Kina, Sydkorea samt regeringer og civilsamfundsorganisationer i de mindre nationer i Stillehavet.
Også lokale fiskere og overlevende fra de to amerikanske angreb med atomvåben i byerne Hiroshima og Nagasaki har sluttet sig til gruppen af kritikere.
Regeringen står fast
Men kritikerne skal ikke regne med, at den japanske regering vil give sig og ændre sin beslutning. Det siger professor Robert Jacobs fra Hiroshima Peace Institute, der hører under Hiroshima Universitet. Han er historiker og har i årevis beskæftiget sig med de negative konsekvenser af atomkraft og atomvåben.
I denne uge var han i København, hvor Globalnyt mødte ham.
Han forklarer, at der er tre reaktorer, der er smeltet ned og i dag befinder sig under kælderniveau. Her siver der hele tiden vand ind fra omgivelserne, og rummene bliver mere eller mindre fyldt op hver dag. Vandet bliver pumpet væk og placeret i tanke.
Først når radioaktiviteten er faldet tilpas meget, kan der sendes folk ned for at fjerne den radioaktive atombrændsel, som forurener vandet. Og det kan ikke ske før om 50 til 60 år, vurderer Robert Jacobs.
Vandet bliver renset, men kun for partikler, som er forholdsvis nemme af få fat i. Det betyder, at vandet fortsat er stærkt forurenet. De store mængder vand fylder nye tanke op hele tiden. Og det vil det fortsætte med i de næste fem-seks årtier.
Det er det vand, som regeringen nu vil dumpe i Stillehavet, for alternativet er, at fylde hele det nordlige Japan op med vandtanke, som han udtrykker det. Og det kommer til at ske – lige meget, hvad andre siger og mener, forklarer Robert Jacobs.
”Regeringen har valgt at se det som en dårlig PR-historie, og det lever den så med. Mens det står på, bliver der anlagt en rørlinje, som i de næste 50 år skal lede det forurenede vand fra tankene ud i havet. På den måde kommer man af med det stærkt forurenede vand, uden at skulle lukke det ud på bestemte dage og under stor bevågenhed. Og på den måde vil spørgsmålet glide ned af dagsordenen, regner de med.”
‘Nuklear kolonialisme‘
Kritikere i både Japan og andre lande mener, at de japanske myndigheder ikke har undersøgt muligheden for at opbevare de mange ton vand på land.
Ph.d.-studerende ved Center for bæredygtighed ved Otogo Universitet i New Zealand, Karly Burch, siger til Radio New Zealand, at de japanske planer kan betegnes som ’nuklear kolonialisme’.
Hun og mange andre frygter, at forureningen især vil ramme de oprindelige befolkninger i de små Stillehavsnationer. Det er befolkninger, der i høj grad er afhængige af fiskeri.
