BØRNEfonden: Finanslov med kæmpe huller i udviklingen

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

Regeringens finanslovsudspil er trist læsning på udviklingsområdet. Det mener BØRNEfonden efter at udspillet i dag blev fremlagt med en overordnet besparelse på 2,9 mia. kr., fra 17,6 til 14,7 mia. kr.

I lyset af nye verdensmål og en verden, der står i flammer, ærgrer det BØRNEfondens CEO Bolette Christensen, at der er så massive besparelser i udspillet, selv om organisationen ikke selv rammes direkte af nedskæringerne.

Tyndt Afrika-fokus

Forslaget viser desuden, at regeringen i 2016 afsætter 660 mio. kr til sit fokus på Afrika, og 1,2 mia. i 2017. Dermed lader regeringen ikke de nødvendige midler følge med det bebudede fokus på Afrika, hvor der i 2015 var afsat 2,5 mia. kr.

”Den langsigtede udviklingshjælp forebygger katastroferne, og der er stor behov for at afsætte flere midler til arbejdet på det afrikanske kontinent. år regeringen kun afsætter omkring en fjerdel af midlerne til Afrika, går det ud over en masse arbejde med at skabe robuste samfund, og det bliver verden ikke et bedre eller mere fredeligt sted af,” siger Bolette Christensen.

Samtidig lægges der dog også op til, at nogle af verdens fattigste og mest udsatte lande i Sahel-området som fx Mali, Burkina Faso og Niger modtager ekstra midler de kommende år.

”BØRNEfonden har arbejdet i 20 år i Vestafrika. Både Mali og Burkina er skrøbelige lande, hvor det er nødvendigt at opbygge kapacitet, og sikre, at befolkningerne får nogle bedre fremtidsudsigter og muligheder for at leve et godt liv. Det er godt, at der bliver lagt op til at intensivere det arbejde,” siger Bolette Christensen.

Behov for større unge-indsats

BØRNEfonden ser gerne, at der kommer særligt fokus på unge i de Afrikanske lande. Over halvdelen af befolkningen er under 25 år, og i fremtiden venter store udfordringer med at skabe udvikling for befolkningen, der fordobles til 2,4 mia. mennesker i 2050.

”De unge ønsker en fremtid, hvor de kan forsørge sig selv og en familie. Det kræver blandt andet rigtig mange jobs, og her skal vi sætte ind fra dansk side. BØRNEfonden havde gerne set, at der var afsat midler til en særlig ungeindsats,” siger Bolette Christensen.

Hun hæfter sig også ved, at midlerne til Danidas Erhvervs Platform – et af midlerne til bl.a. jobskabelse – er væk i 2017. BØRNEfonden håber, at den udenrigspolitiske udredning vil lægge op til, at midler fra en afsat reserve på 562 mio. kr. gives til erhvervsplatformen, så den fortsat består med en selvstændig pulje og gennemsigtighed i brugen af midler.