“Shayloo-Jayloo,” som er filmens titel, er en satirisk komedie. Den udspiller sig i en fiktiv kirgisisk landsby, som hovedpersonen vender tilbage til efter 20 år i udlandet. Her opdager han straks, at alt er forandret: byen, landet og hans barndomsvenner. Udaf kærligheden til landsbyen, og med et ønske om at gøre den til at dejligt sted at bo, beslutter han sig for at stille op til det lokale valg, og det bureaukratiske spil kan begynde.
Valg og bjergskråninger går hånd i hånd
Beskeden i “Shayloo-Jayloo,” som betyder “Valg og bjergskråninger” og derved trækker på to centrale punkter i kirgisisk bevidsthed, er klar: Stem til valget, og stem det rigtige.
“Shayloo-Jayloo” har premiere i landets to største byer, Bishek og Osh, d. 24. september, en uge før landet skal vælge nyt parlament, og holdet bag håber, at den kan få folk til at deltage aktivt i demokratiet. Men for at filmen skal have den indflydelse, man håber på, har holdet nu startet en crowfunding-kampagne, som skal skaffe penge til filmvisninger i landet mest øde landområder.
Indtil nu har gruppen samlet 705 USD. Det rækker til en enkelt visning i en af de fjerne egne af landet. Kampagnens ambitiøse mål er 20.000 USD, som skal bruge primært på filmvisninger, men også på PR og forbedringer i filmens redigering.
Demokrati på kirgisisk
“Shayloo-Jayloo” giver imidletid anledning til et par vigtige spørgsmål: Er Kirgisistan et ægte demokrati? Får landets indbyggere reel indflydelse, hvis de følger filmens budskab og går til stemmeurnerne d. 4. oktober?
Svaret er både ja og nej. I modsætning til Kazakhstan, Tajikistan og Uzbekistan, hvor landenes ledere har holdt på magten siden uafhængigheden i de tidligere halvfemsere, har Kirgisistans præsident Almazbek Atambayev kun ledet landet siden 2011. Hans periode udløber i 2017.
Men imens landet bryster sig af, at have det eneste frie parlament og de frieste medier i regionen, så er der mange andre problemer. Den dømmende magt er presset af den udøvende, korruption er udbredt, og der er generelt langt fra borger til statslige institutioner. Civilsamfundet har svære kår, især efter at parlamentet overvejer en lov, der vil betegne udenlandsk finansierede organisationer som “udenlandske agenter.”
Netop derfor kan en film som “Shayloo-Jayloo” være vigtig for at påminde Kirgisistans borgere om, at demokrati handler om dem, og deres magt til at ændre systemet.
Se filmens trailer her:
