Botswana og Kenya vil give gratis menstruationsbind til kvinder

menstruationsbind
De to landes parlamenter har besluttet at skolepiger skal tilbydes gratis menstruationsbind fordi mange ikke har råd til at købe dem selv.
Foto: KaurJmeb (CC BY-SA 3.0)
Laurits Holdt

Fattige kvinder og piger i Botswana vil snart få tilbudt gratis menstruationsbind, skriver onlinemediet Mmegi torsdag.

Beslutningen i landets parlament blev taget med stort flertal og betyder, at der fremover vil blive delt menstruationsbind ud på landets offentlige skoler. 

Ifølge parlamentsmedlemmet Bogola Kenewedo har fattige kvinder hidtil været tvunget til, at bruge ting som avispapir, gamle madrasser, klude med sand som erstatning for menstruationsbind, som mange fortsat ikke har råd til.

Oppositionspartiet Botswana National Front har i flere år argumenteret for, at staten bør sørge for gratis menstruationsbind i offentlige skole og blandt fattige kvinder – især på landet, for de allerfattigste bor. Partiet var dog med til at vedtage forslaget fra regeringspartiet Botswana Democratic Party, der indtil videre kun lover uddeling på skoler.

Partiet fortsætter dog arbejdet for at gøre mensrtuationsbind gratis for alle fattige kvinder i landet, siger partiets generalsekretær Moeti Mohwasa ifølge Mmegi.

Det er almindeligt at piger fra fattige familier springer skoledage over i deres menstruationsperioder og det er en blandt flere årsager til, at piger i fattige lande ofte får en dårligere uddannelse end deres jævnaldrende af det andet køn. Ifølge FN sker det for én ud af 10 piger i landene i Afrika syd for Sahara.

Også i Kenya

I juni besluttede Kenyas regering at indføre en lignende ordning. Den betyder, at alle piger der er registreret som skoleelever. 

Allerede for mere end ti år siden fjernede Kenya skatten på menstruationsbind, for at gøre dem billigere. Men i dag mener 65 procent af piger og kvinder i landet fortsat at de er for dyre, skriver BBC.