YANGON: Et sejrssikkert National League for Democracy, NLD, forventer at vinde omkring syv ud af ti pladser i parlamentets underhus ved valget, der blev afholdt søndag. Det skriver BBC.
Landets valgkommission her offentliggjort resultaterne drypvis. Således er der offentliggjort resultater for 54 ud af de 498 i parlamentets to kamre og heraf har NLD vundet 48.
Partiets leder, Aung San Suu Kyi har opfordret sine medlemmer og tilhængere til at udvise tålmodighed og vente på det endelige resultat, der forventes at foreligge i løbet af de kommende dage.
Allerede nu har flere højtstående medlemmer af det regerende parti har meddelt, at de har tabt deres pladser til oppositionen.
På trods af at hun leder partiet, der ser ud til at vinde valget, kan hun kan ikke blive præsident. Det skyldes, at landets grundlov forbyder personer med udenlandske børn at besætte posten. Hendes afdøde mand var britisk og sammen har de to sønner, der ligeledes er britiske statsborgere.
NLD-tilhængere fester
Militæret garanteret pladser
Valget var det første nationale valg siden 2010, hvor militæret på papiret overgav magten til parlamentet. Siden da har Union Solidarity Development Party (USDP), der har militæret i ryggen, regeret landet.
Militæret beholder dog en stor indflydelse. En fjerdedel af parlamentets pladser er reserveret til militærets folk, så NLD skal vinde mindst 2/3 af de resterende pladser for at kunne sætte sig på magten i landet.
Observatører godkender valget
Omkring 30 millioner mennesker havde mulighed for at deltage i valget og ifølge BBC har 80 procent af vælgerne stemt.
Vælgerne har haft nok at se til, for 90 partier stillede op og der var tilsammen flere end 6.000 kandidater.
Valget overordnet set er forløbet fredeligt og at der kun er observeret mindre uregelmæssigheder, lyder det fra internationale valgobservatører.