Burmesiske scenarier – fra jordskredssejr til kup

nld-mand_med_flag
En NLD-tilhænger med partiets flag forud for et valgarrangement i Yangon.
Foto: Ane Nordentoft
Forfatter billede

For kun tredje gang på 25 år går Burma søndag til parlamentsvalg. Det er første gang, at oppositionen med Aung San Suu Kyi i spidsen betragter parlamentsvalget som frit nok til, at partiet vil deltage i det.

Politiske iagttagere, vælgere, politikere og stort set alle andre i Burma har travlt med at gætte på, hvad det mulige udfald af søndagens historiske parlamentsvalg vil blive.

De fleste er enige om, at Aung San Suu Kyi og hendes parti, National Liga for Demokrati, vinder valget. Spørgsmålet er bare, om partiet får stemmer nok til at sætte sig på et flertal i begge parlamentets kamre, Overhuset og Underhuset, eller om NLD må tage til takke med et flertal i Underhuset.

Den vigtige præsidentpost

I Burma er det ikke nødvendigvis det parti, der har flertallet i parlamentet, som kan gennemføre lovgivning. Derimod er det afgørende for partierne, at deres kandidat vælges som præsident.

Det er parlamentet, der vælger præsidenten. Det foregår på den måde, at Underhuset og Overhuset hver udpeger deres præsidentkandidat, mens militæret stiller med den tredje kandidat.

Derpå stemmer parlamentet om, hvem af de tre kandidater, der skal være præsident. Det er præsidenten, der udpeger en regering, derfor er valget af præsident af stor betydning.

De to kandidater, der ikke vinder afstemningen om præsidentposten, blive begge vicepræsidenter.

Den populære Aung San Suu Kyi er på forhånd udelukket fra præsidentposten, fordi forfatningen fra 2008, som militæret har udarbejdet, udelukker personer fra posten, hvis de har børn eller ægtefæller, der er udenlandske statsborgere.

Aung San Suu Kyi var gift med den nu afdøde brite Michael Aris og har to sønner, der er britiske statsborgere.

Muligt comeback til afsat parlamentsformand

Et af de store spørgsmål er, om Aung San Suu Kyi og hendes NLD-parti kan hale en storsejr i land ved valget og få absolut flertal i parlamentet. I givet fald vil partiet kunne afgøre, hvem der skal sidde på præsidentposten.

Partiet har et navn klar, sagde Aung San Suu Kyi torsdag på en pressekonference, men vil endnu ikke afsløre, hvem der er tale om.

Et af de navne, der nævnes som en mulig NLD-støttet præsidentkandidat, er Shwe Mann, den reformvenlige parlamentsformand, der blev afsat af præsident Thein Sein tidligere på året.

Shwe Mann har tætte forbindelser til Aung San Suu Kyi og har også støttet bestræbelserne på blandt andet at ændre militærets forfatning fra 2008.

Risiko for uroligheder

Den uafhængige burmesiske nyhedsportal Irrawaddy har indsamlet forskellige analyser og opstillet de mulige scenarier.

Omvendt kan der også komme en modreaktion fra mere konservative grupper som eksempelvis folk inden for militæret eller fra den nationalistiske buddhistbevægelse Ma Ba Tha, hvis ledere under valgkampen har talt imod en sejr til Aung San Suu Kyi og hendes NLD-parti.

I værste fald ventes det at føre til uroligheder, hvilket igen kan få militæret til at erklære undtagelsestilstand og nedsætte et midlertidigt militært styre.

Læs de seks forskellige scenarier hos Irrawaddy