I de senere år er Irak blevet en helt central destination for kinesiske investeringer i Mellemøsten og et afgørende led i Beijings planer om at genskabe verdenshistoriens mest berømte handelsrute, Silkevejen.
For at udnytte sin geostrategiske beliggenhed arbejder Irak på at udvikle en ny jernbanestrækning på tværs af landet samt en megahavn i byen al-Faw, som til sammen vil forbinde Den Persiske Bugt med Europa og reducere landets afhængighed af transport over land fra Iran og Tyrkiet. Projektet understreger også landets voksende økonomiske rivalisering med nabolandet Iran, som selv drømmer om at stå i spidsen for den regionale transittrafik.
Andre internationale investorer er da også begyndt at trække mod Irak. Og den stigende interesse for at investere i særligt energi- og infrastruktursektorerne kan potentielt bidrage til et økonomisk opsving og reducere landets afhængighed af olieeksport, som tegnede sig for 95 procent af dets nationale indtægter i 2022.
Der har været tegn på fremskridt i Irak siden Islamisk Stat faldt i 2017 og sikkerheden og stabiliteten i landet blev bedre. Iraks regering har aktivt søgt at tiltrække udenlandske investeringer ved at gennemføre reformer, der bekæmper korruption og gør det lettere for udenlandske virksomheder at gøre forretninger i landet.
Det 21. århundredes silkevej
Kineserne vil genopføre de ældgamle handelsruter, der i fordums tid forbandt kejsernes Kina med Indien og Europa – blot i en noget mere moderne version. Langs med de nye handelsveje vil kineserne finansiere og bygge alt fra jernbaner, motorveje og havne til kraftværker, olieledninger, fiberkabler og mobilmaster. Milliardprojektet, The Belt and Road Initiative (BRI), strækker sig fra olieterminaler i Pakistan til jernbaner i Kenya –– og nu Irak, hvis placering på verdenskortet gør landet til en afgørende samarbejdspartner for Kina.
I de senere år har Kina øget sine investeringer i Irak markant. Ifølge Financial Times investerede den asiatiske stormagt over 10 milliarder dollars i Irak alene i 2021, svarende til mere end 68 milliarder danske kroner, sammenlignet med omkring 10 millioner dollars i 2014. Indtil videre har kineserne opført kraftværker og investeret i telekommunikation, men det er nu primært udviklingen af nye transportnetværk, der interesserer stormagten.
Kina er en af kerneinvestorerne i Iraks kæmpemæssige byggeprojekt, som udspringer fra den sydlige by al-Faw ud for Den Persiske Bugt. Her vil irakerne udvikle et 54 kvadratkilometer stort havneprojekt, hvor det første fragtskib forventes at lægge til i 2025. Al-Faw Grand Port har potentiale til at blive en førende containerterminal og en af de største havne i verden, mener Umud Shokri, der er analytiker hos den amerikanske konsulentvirksomhed Gulf State Analytics.
Med til al-Faw projektet hører en 1.200 km lang elektrisk jernbanestrækning. The Dry Canal, som ruten også bliver kaldt, skal transportere varer fra syd op gennem Irak til Tyrkiet og videre til Europa.
I december 2022 var Basra vært for den anden internationale al-Faw konference, hvor Iraks premierminister Mohammed Shiaa al-Sudani gjorde det klart, at landets målsætning er at forbinde projektet med Kinas BRI og sælge det som en alternativ rute til Suez-kanalen.
Og Iraks tårnhøje ambitioner er måske ikke så utopiske, som de kan lyde. For ud over at reducere rejsetiden med 20-25 dage, vil al-Faw Grand Port være i stand til at tage imod større fragtskibe i og med at dens dybde overgår Suez-kanalen. Umud Shokri fra Gulf State Analytics er også positivt stemt.
“Hvis alt går efter planen, er det ikke utænkeligt, at Irak kan komme til håndtere det meste af jernbanetrafikken mellem Golfen (Den Persiske Bugt, red.) og Europa,” siger den Washington-baserede analytiker, der dog hæfter sig ved, at Iraks udfordringer med sikkerhed, et enormt bureaukrati og udbredt korruption fortsat står i vejen for, at landet kan tilbyde et attraktivt investeringsklima.
Foto: Haidar Mohammed Ali/Anadolu Agency via Getty Images
Populær ude i verden
Men Kina er ikke alene om interessen i den olierige republik. Lande som Japan, Sydkorea og De Forenede Arabiske Emirater har de senere år kastet høje beløb efter nye motorveje og lufthavne såvel som landets enorme olie- og gassektor. Og det er da også kun få uger siden, at Bagdad nåede en aftale med franske TotalEnergies om at gå videre med et massivt energiprojekt på 27 milliarder dollars.
Læs også: Olierige Irak mangler strøm og vil nu ty til solen.
USA, som tidligere har været tilbageholdende med at investere i Iraks genopbygning, har også til dels ændret kurs. I 2020 godkendte Export-Import Bank of America et lån på 540 millioner dollars til udviklingen af et nyt oliefelt i Irak, mens den amerikanske regering også støtter infrastrukturprojekter i Irak gennem sine udviklingsbistandsprogrammer. Men Umud Shokri tror nu på, at USA’s kursændring i virkeligheden handler mere om konkurrenten i øst end Irak.
“Den amerikanske interesse i Irak skal nok ses som en del af landets bredere strategi om at mindske kinesisk indflydelse i Mellemøsten. Og samtidig er de amerikanske investeringer i Irak altså stadig relativt små sammenlignet med Kinas,” siger han.
Nabostrid
Men ikke alle er lige begejstrede for forandringerne i det irakiske landskab. Iraks byggeeventyr har sat sig som bekymringsrynker hos iranske embedsmænd, der nervøst følger med i Iraks udvikling af handelsruter. Iran er især bekymret for, at Irak potentielt kan overgå landet som en regional aktør inden for søtransport.
“I betragtning af sin centrale placering som en landebro mellem Syd- og Centralasien og Mellemøsten, bør Iran spille en helt central rolle i både øst-vest- og nord-syd-korridorerne. Men Teheran har ikke formået at udnytte mulighederne,” siger Umud Shokri og uddyber.
“Interne uroligheder, geopolitiske spændinger og internationale sanktioner har rykket ved regeringens fokus og sat en dæmper på udviklingen. Indtil det ændrer sig, vil Teherans bestræbelser på at opnå sit potentiale som en regional leder inden for transport og handel være begrænset.”
Egentlig mener Umud Shokri, at infrastrukturen i Iran er mere udviklet end i Irak. Og Kina har i forvejen et tæt økonomisk forhold til Iran som en af landets vigtigste handelspartnere. Kinesernes investeringer i Irak skal derfor ses som en del af landets bredere strategi om at udvide sin globale indflydelse og opbygge en investeringsportefølje, der undlader dem at blive for afhængig af ét land.
Selvom konkurrencen mellem Irak og Iran ikke er til at tage fejl af, så ser Umud Shokri også muligheder for samarbejde. De to lande deler en interesse for at fremme regionale forbindelser, og så har de tætte kulturelle og religiøse bånd med befolkninger, der overvejende består af shiamuslimer.
“Men Irak er påpasselig med at blive betragtet som en tæt allieret med Iran i betragtning af dets forhold til USA og andre vestlige lande,” fortæller Umud Shokri om nabolandenes forhold.
