Chile løsner på stram abortlov

9263758533_8f0dfac3fe_o
Abort-tilhængere demonstrerer i hovedstaden Santiago i juli 2013.
Foto: Santiago Times (CC BY 2.0)
Laurits Holdt

Siden 1989 har selv dette været forbudt og det har presset mange ud i ulovlige aborter, der ofte bliver udført af folk uden den nødvendige kunnen og under uhygiejniske forhold.

Parlametet vedtog med stort flertal onsdag ændringen af abortloven, der blev indført under landets forhenværende militærdiktator Augusto Pinochet, skriver nyhedsstationen CNN.

Lempelsen af loven er en stor sejr for aktivister, der i årtier har forsøgt at få ændret landet abortlov, der er blandt de strengeste i verden.

I parlamentets underhus stemte 70 for ændringen mens 45 stemte imod og en enkelt afstod fra at stemme. I overhuset stemte 22 for og 13 imod.

Tallene afspejler, at der stadig er stor modstand mod abort – uanset begrundelsen – i det overvejende katolske land. Det konservative parti, Unión Demócrata Independiente, stemte imod ændringen og begrundede det på Twitter:

“Vores grundlov beskytter i dag det ufødte barn og denne lovændring overtræder grundloven.”

Lovændringen blev støttet af regeringen og præsident Michelle Bachelet fra det venstreorienterede parti Partido Socialista de Chile.

Den nye lov skal nu godkendes af landets forfatningsdomstol inden den kan træde i kraft.