Congo: valgoptælling stoppet i utide

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Optællingen af stemmer er stoppet og har sat en afslutning på parlaments- og præsidentvalget den 28. november i DR Congo på stand-by.

Valgkommissionen beder om international bistand til at gennemføre optællingen efter valget, som internationale observatører siger er behæftet med alvorlige fejl.

Tirsdag blev nuv. præsident Joseph Kabila taget i ed og erklæret officiel vinder af præsidentvalget.

Men ifølge BBC bestrider oppositionslederen Etienne Tshisekedi valgresultatet og planlægger at udråbe sig selv til præsident fredag.

Tshisekedi siger, at han blev snydt ved stemmeafgivelsen og dermed frarøvet sejren.

Han planlægger sin egen indsættelse fredag på Martyrernes Stadion i hovedstaden Kinshaha – et af de steder, hvor han står stærkt i det enorme land i Afrikas hjerte.

Internationale observatører har tidligere udtalt, at der blev snydt groft med stemmerne ved præsidentvalget. Men valgkommissionen, som bakkes op af Den Afrikanske Union, har erklæret valghandlingen for en succes.