Globalnyt podcast: Er denne prinsesse fra 1800-tallets Zanzibar et feministisk ideal i dag?

design_uden_navn-2
Zanzibars prinsesse Salme er ukendt for det fleste, men hendes liv og historie vidner om en kvinde, der turde tage svære valg og følge sine ambitioner og drømme.
Foto: Ukendt fotograf.
Forfatter billede

14. november 2019

Hør femte og sidste afsnit her. Du kan også høre podcasten på Spotify eller iTunes, og du kan downloade alle seriens afsnit her.

En glemt historie

Det er de færreste, der kender hende: Prinsessen af Zanzibar, der flygtede fra sit hjemland og sit palads for at gifte sig med en tysk handelsmand og tage til Europa med ham. Som immigrant fra Orienten mødes hun af fordomme, og hun dedikerer sit forfatterskab til at oplyse europæerne om den muslimske verden hun kommer fra.

Er hun et symbol på frigørelse? Viser hun os, at man kan trodse alt for kærligheden og få succes som kvindelig forfatter på trods af omverdens modstand?

Salme i sit borgerlige tøj sammen med mand og børn.


Foto: Ukendt fotograf.
Eller er det kun, hvis man kommer fra Europa, at man ser sådan på hende? Ville danskere se på en europæisk prinsesse som et forbillede, hvis hun var flygtet til Mellemøsten for at gifte sig med en arabisk mand, mistede sin rigdom og status og konverterede til islam?

“Wanawake” er swahili og betyder kvinder, for i denne podcast har kvinderne ordet.

Prinsessens fotosession

Billedet af Salme øverst i artiklen er del af en serie, som mange tror er taget på Zanzibar.

I virkeligheden er billederne taget i Tyskland i forbindelse med den første udgivelse af hendes bog.

På det tidspunkt levede Salme som enhver anden tysk kvinde og gik i borgerligt, europæisk tøj.

Men for at give bogen et eksotisk præg lavede man et fotoshoot, hvor Salme tog noget af det traditionelle tøj på, som hun havde taget med fra Zanzibar. Nogle af smykkerne er dog også skaffet ad andre veje i Tyskland og er altså ikke hendes originale.

Selvom Salme i bogen kritiserer eksotificeringen af Østen, så spillede hun altså også selv på den for at gøre den mere opsigtsvækkende for det tyske publikum.

 

Wanawake – en podcast i fem afsnit

Afsnit 1: Når det at spille musik bliver en kamp for ligestilling

Afsnit 2: Kvinder mellem tradition og turisme

Afsnit 3: Hvor meget plads får kvinders stemmer i det offentlige rum?

Afsnit 4: Er ligestilling også mændenes kamp?

Afsnit 5: Er denne prinsesse fra 1800-tallets Zanzibar et feministisk ideal i dag? (dette afsnit)

 

Podcasten er produceret af Ida Sophie Skriver Olsen med støtte fra Globalnyt og Danidas Oplysningspulje.

Ida kan kontaktes på [email protected]