Tirsdag udpegede statsminister Lars Løkke Rasmusen (V) den mangeårige embedsmand i udenrigsministeriet, ambassadør Peter Taksøe-Jensen til at gennemgå og samtænke den danske udenrigspolitik – herunder udviklingspolitikken.
Læs også: Peter Taksøe-Jensen skal stå for udredning af den samlede udenrigspolitik (15.09.2015)
Projektet får hårde ord med på vejen fra den tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard (Rad.). Han kalder det ifølge Danmarks Radio ”absurd teater”.
”Danmark har brug lederskab i vores udenrigspolitik og en bred debat om, hvilken vej vi skal. Nu får vi det stik modsatte, altså alle mulige mere eller mindre mærkelige processer, som vi ikke forstår,” siger han til DR.
På stand-by
Han frygter at udenrigspolitikken bliver sat på stand-by i de kommende seks måneder mens Peter Taksøe-Jensen arbejder på rapporten, der skal være klar 1. maj 2016.
Og hvordan stiller det udenrigsminister Kristian Jensen (V), at Peter Taksøe-Jensen er i færd med at kulegrave udenrigs-, handels-, udviklings-, sikkerheds- og forsvarspolitikken spørger Martin Lidegaard.
Istedet for at sætte en enkelt person til at skabe ”de bedst mulige rammer for en stærk og sammenhængende dansk udenrigs-, sikkerheds-, forsvars- og handelspolitik,” som det hedder en pressemeddelelse fra Statsministeriet, så burde der snarere åbnes op for en bred diskussion af udenrigspolitikken – specielt set i lyset af flygtningesituationen, konflikten i Ukraine og udviklingen i Arktis.
Også hos Socialdemokraterne er der undren.
Tidligere forsvarsminister Nikolaj Wammen mener, at det er meget usædvanligt, at lade en embedsmand lægge kursen for et lands udenrigspolitik – en opgave, der ifølge ham i virkeligheden er udenrigsministerens.
Også fra SF og Alternativet er der kritik og undren. Alternativets udenrigsordfører Rasmus Nordquist opfordrer Peter Taksøe-Jensen til at involvere befolkning i sit arbejde og sætte gang i en ”bred, inkluderende og offentlig debat”.
Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, mener dog at oppositionspartierne lægger for meget i, at der er udnævnt én person til arbejdet.
”Det er én mand, der tager ansvar for, at der bliver skrevet en rapport, men det er jo ikke kun én mands arbejde. Han vil kunne drage nytte af organisationer, udenrigsministeriet og en lang række andre eksperter, som han vælger at lytte til,” siger han til DR.
