Rwanda var det første land på det afrikanske kontinent, der rapporterede om tilfælde af corona, og det første land der indførte en omfattende nedlukning af samfundet med udgangsforbud, der håndhæves strengt, for at forhindre smitten i at sprede sig.
Imidlertid rammer effekterne af corona forskelligt og bliver forstærket af herskende ulige kønnede magtforhold. Ofte bliver Rwanda fremhævet som et ’succes-land’ i forhold til ligestilling, hvilket især skyldes den høje andel af kvinder i parlamentet (68%) og gennemførslen af en række lovgivninger om ligestilling efter folkemordet i 1994. Imidlertid er der indikationer på, at der trods disse tiltag, er et stykke vej mod ligestilling set i lyset af coronaepidemien.
Indførslen af udgangsforbud medfører øget vold mod kvinder, da kvinder bliver bundet til deres hushold. Vold mod kvinder et vedblivende ligestillingsproblem siden folkemordet. I Rwanda bliver en tredjedel af alle kvinder og piger udsat for vold, viser tal fra UN Women.
Kvindeorganisationer er udsultede
I 2008 blev en lovgivning vedtaget, der fastslog forståelser af vold, niveau for straffe og en forpligtelse til at rapportere vold. Siden er der blevet oprettet centre i hvert distrikt (Isange – One Stop Centre), hvor kvinder kan få forskellige former for støtte – juridisk, psykologisk, socialt og økonomisk. Ligeledes arbejder flere af kvindeorganisationerne (for eksempel ProFemmes – Twese Hamwe og Rwanda Women’s Network), på at bekæmpe vold mod kvinder med deres både praktiske og strategiske arbejde.
Kvindeorganisationer har tidligere spillet en stor rolle under kriser eksempelvis under folkemordet i Rwanda med at støtte ofre af forskellige etniske baggrunde og har derfor et potentiale for at hjælpe de mest marginaliserede. Imidlertid er flere af kvindeorganisationerne udsultede, da donorerne har fundet andre og tilsyneladende mere akutte behov i nabolandene. Ligeledes er der få ressourcer til rådighed i Rwandas offentlige sektor, og det er et åbent spørgsmål, hvor mange midler der bliver allokeret til Isange – One Stop Centre i coronatider.
Man kan også frygte, at der med corona bliver færre midler til spørgsmål om kvinders seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder, og at de lukkede grænser kan forhindre fri adgang.
Kagame sidder tungt på magten
Under nedlukningen af Rwanda har der også været rapporter om overgreb – herunder voldtægt – fra militærets side. Principielt skal militæret skabe tryghed og sikre, at udgangsforbuddet overholdes. Overgrebene vækker minder fra en ikke alt for fjern fortid, der ikke er glemt af ofrene for folkemord og deres familier. Det til trods for de mange initiativer for at genopbygge og skabe et samlet Rwanda, herunder forbud mod at referere til etnicitet, indførsel af nye nationale symboler med mere.
Selv før coronakrisen var der en relativt omfattende tilstedeværelse af politi. Præsident Paul Kagame, som har stået i spidsen for Rwanda, holder sammen med partiet Rwanda Patriotic Front landet i et jerngreb. Kagame regerer nu i sin tredje periode og har med en lovændring sikret, at han kan blive siddende indtil 2034 med legitimitet i sin rolle for at stoppe folkemordet.
Muligvis kan den megen kontrol og tilstedeværelsen af militær og politi have en effekt i forhold til at sikre, at udgangsforbuddet overholdes og smitten inddæmmes. Men det må ikke ske på baggrund af tilsidesættelse af kvinders rettigheder og en permanent yderligere indskrænkning af demokratiske rettigheder.
Kønsopdelt arbejdsmarked
Kvinder er i front i forhold til omsorgsarbejde, hvor kvinder bærer hovedparten – både i husholdene og i den offentlige sektor. Som frontpersoner er kvinder udsat for smitte og kommer til at bære en endnu større byrde af omsorgsarbejdet med flere syge både i husholdene og i den offentlige sektor.
Kvinders ubetalte omsorgsarbejde bliver en samfundsmæssig forudsætning for at klare sig igennem coronaepidemien. Samtidig er kvinders rolle i omsorgsarbejde begrænset af et kønsopdelt arbejdsmarked både vandret (kvinder i bestemte funktioner i sundhedssektoren) og lodret (få kvinder i toppen) med tilsvarende lav løn.
I coronatider bliver kvinder værdsat for deres omsorgsarbejde i hjemmene såvel som i den offentlige sektor, men det er et åbent spørgsmål, om det vil føre til en ændring af det kønsopdelte arbejdsmarked og en reel kontant anerkendelse af kvinders omsorgsarbejde. Der er brug for, at mænd i Rwanda også tager deres del af omsorgsarbejdet i en tid med corona for at lette byrden, og ikke blot ser ligestilling som et nulsums-spil, hvor de er tabere.
Generelt er mange – særligt kvinder – en del af det uformelle arbejdsmarked, og har derfor svært ved at klare sig i en tid med udgangsforbud, hvor eksempelvis markeder for handel ikke fungerer. Corona leder i høj grad også til en økonomisk krise, og regeringen i Rwanda har derfor foranstaltet uddeling af fødevarer til familier.
Også for mænd, der er en del af det uformelle arbejdsmarked, betyder udgangsforbud tab af indkomst og manglende muligheder for at leve op til deres forsørgerforpligtelser og dermed tab af identitet relatereret til forestillinger om maskulinitet og yderligere fattigdom – en nedadgående ’disempowerment’ spiral.
Rwanda er også det første land til at forhandle en ’økonomisk stimuleringspakke’ på plads med Den Internationale Valutafond (IMF). Det bliver vigtigt, at disse pakker når udsatte på det uformelle arbejdsmarked og har blik for de kønnede perspektiver.
Corona forstærker ulige kønnede magtforhold
På et mere overordnet plan er det væsentligt, at kønnede effekter af corona bliver en del af debatten og indsatsen på et nationalt plan i Rwanda, i forhold til Den Afrikanske Union (AU) og WHO samt for donorer som Danida.
Strategier som kønsmainstreaming må tages op af skuffen og genoplives i forhold til sundhedssektoren og kønsinteresser repræsenteres i diverse fora på højt niveau, hvor beslutninger tages og midler allokeres – vel og mærke ikke midler der i forvejen var tiltænkt arbejdet for ligestilling og for de ofte svage ligestillingsenheder.
Corona forstærker ulige kønnede magtforhold, og det er derfor vigtigt, at indsatsen på de øvrige ligestillingsområder forsætter. År 2020 er også 25-året for Beijing Platform for Action, hvor sundhed er et af områderne og kønsmainstreaming introduceret.
Coronaepidemien viser med al tydelighed, at der er stykke vej med ligestilling – ikke kun for Rwanda.
Diana Højlund Madsen er seniorforsker ved Nordisk Afrika Institut, Uppsala, Sverige. Hun arbejder til daglig med temaer som køn og konflikt samt køn og demokratisering i Rwanda / Ghana.
