Coronavidnesbyrd
Corona påvirker alle mennesker på denne klode. I denne serie lader Globalnyt folk fra hele verden komme til orde. Målet er at give almindelige mennesker mulighed for at dele historier, oplevelser og følelser, som tørre tal og statistik over antal smittede aldrig kan viderebringe.
Bidragene kan læses uafhængigt af hinanden – find dem alle her.
Hvis vi skal følge den tidslinje, vi fulgte før pandemien, ville vi i dag være på dag 167 efter den 18. september 2019 (Chiles nationaldag, hvor protesterne begyndte, red.).
Den dag vågnede chilenerne, men en uforudset pandemi forhindrer dem nu i at rejse sig. Det har været svære tider for alle.
Vi er trætte af elitens magtmisbrug og privilegier, som blot bliver endnu tydeligere under Covid-19. Regeringen omgår sit ansvar – at lave foranstaltninger for at beskytte os som ”forbrugere” i samfundet og ikke som borgere er på grænsen til at være forfatningsstridigt.
I begyndelsen var vi uinteresserede i Covid-19, fordi vores fokus lå et andet sted. Der var ingen obligatorisk karantæne, men i stedet et udgangsforbud fra 22 til 5, for selvfølgelig spredes virussen netop i disse timer og ikke resten af dagen … Nå, og for at understøtte udgangsforbuddet patruljerede militæret i gaderne (Hvorfor? For at “sikre” Chiles logistiske funktionalitet, hævdede de.)
Der er nu obligatorisk karantæne i syv af provinsen Santiagos kommuner (dem, hvor befolkningen med flest ressourcer bor), mens resten af landets kommuner må tage egne forholdsregler såsom at lukke deres grænser, nu da regeringen ikke gør det.
David Parada.
Foto: Privatfoto.
På mit arbejde undlod en kollega, der netop var vendt hjem fra ferie i Italien, at gå i karantæne eller informere nogen om rejsen og smittede derpå 11 personer. Alt lukkede, og jeg mistede mit job.
Virussen kom bogstaveligt talt til Chile, fordi smittede overklasseløg gik i ferie-karantæne på stranden.
Vi opbygger en masse vrede lige nu. Det eneste vi ville, var at få en ny forfatning hurtigt. Det kommer nu til at tage mindst et år mere. De privilegerede har fortsat deres privilegier og siger til os andre, at virussen måske vil mutere og “blive et bedre menneske.” (Det er Chiles sundhedsminister, der har brugt det lettere aparte udtryk med henvisning til, at Covid-19 måske mildnes, og at folk derfor ikke bliver så syge, red.)
Imens venter vi på atter at kunne rejse os og fortsætte vores opstand. Det er derfor, jeg ikke kan fortælle ret meget om mig selv uden at se bort fra resten – og i Chile vil vi aldrig mere se bort fra resten igen.
David Parada, 29 år, er cand.mag. i moderne idéhistorie og bor i Santiago. Han mistede sit job i forbindelse med coronakrisen.
Oversat fra spansk af Ida Andrea Nilsson.
