Gummistøvlerne er to numre for store og tunge af våd beton, men 19-årige Innocent Ndeze skridter med lethed hen ad den ujævne jordvej på byggepladsen.
Han undgår at træde på bunkerne af stålwirer og brædderne med lange, rustne søm og styrer direkte mod pladsens betonblander.
Innocent er daglejer på en stor byggeplads med 400 ansatte i Rwandas hovedstad, Kigali. Den bedste byggeplads i landet, siges det.
I dag er han på støbeholdet i det sjak, der lægger gulvet i stueetagen til et kommende indkøbscenter i ni etager.
“Jeg har været meget heldig at få det her job. Og jeg arbejder alle de timer, jeg kan,” siger Innocent, mens han gør klar til at starte den lille generator, der sørger for strøm til at komprimere betonen.
Han vader systematisk rundt i den grå masse, mens en halv snes lidt ældre mænd kører slalom mellem armeringsjern med trillebørfulde af nye forsyninger våd beton.
40 % af de unge er arbejdsløse
Kigali boomer med nybyggeri, og dermed jobs til Rwandas ungdom.
Det er også tiltrængt, for op mod 40 procent af de unge mellem 15 og 32 år er arbejdsløse.
Mange må hutle sig igennem livet med både to og tre småjobs og lange arbejdsdage til en ringe betaling, uden løn under sygdom, uden ferie og uden garanti for at have arbejde i morgen.
Det gælder også Innocent. Han arbejder mindst ni timer hver dag, og det sker tit, at han tager overarbejde og giver et nap med på byggepladsen i weekenden.
Det giver ekstra penge i lønningsposen, og når man arbejder hårdt, så er chancen for at beholde jobbet størst.
“Jeg tjener 4.000 RwandaFranc om dagen (cirka 40 kroner), men når jeg arbejder i weekenden, så får jeg dobbelt betaling,” fortæller en stolt Innocent, der får sin løn udbetalt i kontanter hver eftermiddag.
Ingen garanti for arbejde i morgen
Læs hele artiklen hos Ulandssekretariatet
