Danidas Verdensbilleder
10 hold har modtaget 50.000 kroner til at producere en film på 8 – 12 minutter fra et udviklingsland. Deltagerne er studerende ved videregående uddannelser, og kan kun deltage i Verdensbillederne een gang. Der bliver til hver film udarbejdet undervisningsmateriale til brug i folkeskoler og gymnasier. De tre bedste film udpeges af en jury og vinder en mindre pengepræmie.
De tre vindere
De tre vinderfilm fik en længere udtalelse med på vejen af jurymedlem Nikolaj Christensen. Her et uddrag af ordene til hver film.
Tigerbarn
En både dokumetarisk og poetisk fortælling (om), hvordan mennesket, … stjæler biernes hårdt indsamlede honning – og bagefter nyder sødmen. Ubesværet flettes fortid og fremtid sammen. Drømmen lever om dagen, mareridtet og tigerens trussel om natten. Flot filmet, sikkert klippet og meget kreativt fortalt.
Böhk
Den unge mongolske bryder vinder ikke turneringen, men han vinder os med sit væsen og sit smil. … Fortællingen er skildret i fascinerende og sikre billeder. Der er uforlignelige situationer, der bringer os langt væk fra det vante, men samtidig er vi i selskab med en ung dreng, der slet ikke virker så anderledes.
That's it!
Filmen kan ligepræcis det, som er et af formålene med legatet, at vise os verden derude og på den måde skubbe til vores selvbillede. … hvor en fornem død mand flyttes rundt fra seng til stol, klædes om og klædes ud, og til sidst iføres paryk, bliver man nødt til at spørge sig selv, hvem der håndterer døden på den rigtige måde. Os med vores protestantiske tunghed, mørke og sorg, eller disse mennesker med deres munterhed, dans og smil.
Globalnyts udsendte er ikke ekspert i filmiske virkemidler eller teknik, men filmene er fulde af skarpe klip, tætte closeups og vi kom endog under havets overflade ved flere lejligheder. Stemingsfyldte billeder og go-pro actionshots griber i hvert fald publikum og river tanker og følelser med til de mange verdener, vi sjældent oplever, men som de 10 hold har bragt med sig hjem.
Jurymedlem Nikolaj Christensen fra DJMX kaldte til premieren på Filmskolen i København produktionsniveauet på årets verdensbilleder for "uforskammet højt". Men bedøm selv: Man kan se filmene på youtube.
Kort om filmene i den rækkefølge de blev vist.
1: The Vinyl Records, Andrea Storm Henriksen og Katrine Buchhave Andersen. Indien.
"Punk has to be loud, right?"
Vi møder fire piger i Inden, som har et punk band. Musikken er god og sammen med pigerne udtrykker sangenes tekster de udfordringer som kvinder i Indien, og mange andre steder, kæmper med.
"A womans life, a womans choice", synger punk bandet og beskriver dermed omdrejningspunkterne i musikken og fortællingen, som er frygten for mænd, og at det ikke er selvfølgeligt, at man som kvinde kan søge en tilværelse, der opfylder ens ønsker og ambitioner. For eksempel at spille musik.
2: Bloodshed in Paradise, Karsten Tadie og Stefan Andersen. Indonesien.
Snakken gik i pausen og den handlede om Bloodshed in Paradise. Publikum blev advaret mod stærke billeder, og stærkt er det for humanistiske dyrevelfærdsøjne at se en havskildpade få en jernkrog i øjet og blive trukket op på stranden og parteret i live. Selvom det er makabert at blive mindet om, at det er hårdt arbejde at hente mad i naturen, så ser man en film om et lille samfund, der er baseret på fiskeri fra træbåde og harpuner kastet med håndkraft.
Indonesiens turkisblå vand opleves ikke som en rejsereklame, når man er med ombord i en lille træjolle, der kastes rundt af meterhøje bølger.
Der er imponerende undervandsbilleder, og man lægger mærke til de mange ar og skader fiskerne har tildraget sig i deres indsats for at få mad med hjem til landsbyen.
3: Balonmano, Rikke Rhein-Knudsen & Rikke Ruby. Bolivia.
I Bolivia er der en mand, som hjælper bedstemødre. Sammen har de et håndboldhold, og publikum grinede ved flere lejligheder, når de små runde, tophatteklædte damer i deres farvestrålende kjoler trænede håndbold med en volleyball. Også de bolivianske bedstemødre lo med skinnende guld- og sølvtænder, og et par gange trillede der en tåre, når de fortalte om vigtigheden af sammenholdet på holdet.
4: Liv, død, og svømmekurser, Simon Fals og Eigil Johannisson. Uganda.
"At være fisker er ligesom at være soldat. Dit liv er konstant i fare." Sådan siger en af fiskerne i filmen om livet på Victoriasøen. Simon Fals og Eigil Johannisson har på imponerende vis fundet frem til en meget(!) lille klippe i en af verdens største søer, hvor 170 mennesker lever og fisker fra. "Øen" har eet træ og husene ligger helt ned til vandkanten. Livet her er vådt. Alligevel kan kun syv af beboerne svømme.
"Hvis jeg vælter i båden, er jeg død," siger en ung mand, der gerne vil lære at holde hovedet oven vande. Vi møder Green Youth Conservation, en NGO, der er i gang med at lære fiskerne og deres familier at svømme.
5: Tigerbarn, Josefine Mølvig Exner og Katrine Bregnhøj. Indien.
På "den sidste ø før junglen" bor en dreng, hvis familie lever af at samle honning i vildnisset. Når noget går galt, er det tigeren, der er slået til, forstår man. Altid er der frygt i drengens hjerte for tigeren, men man får alligevel det indtryk, at det farligste ved jobbet, nok er bierne fra hvem menneskerne skal fraviste honning.
Tigerbarn er årets vinderfilm, kåret af en enig jury, og meget seværdig.
6: Bryllup i Bushen, Lars-Ulrik Nielsen og Allan Mutuku Kortbæk. Tanzania.
Filmen tager os med til en maasaistamme i Uganda. Der skal være bryllup, og vi lærer noget om hvordan arrangerede ægteskaber og bryllupper foregår. Gommen vil gerne have 6 koner og 60 børn, og her ser vi ham erhverve sig sin første kone. Der drikkes gedeblod, skydes med bue og pil og bruden har kostet 14 køer. Det er Afrika, som vi kender det bedst.
7: De Levende Døde, Ida Balslev Jørgensen og Mette Scharling Laursen
"I am not dead. Help me to alive!"
I en godt opsnuset historie om mennesker der har mistet deres identitet, fordi de er blevet erklæret døde, oplever vi, hvor ufatteligt frustrerende det er ikke at eksistere i de offentlige systemer. Vores to fokuspersoner i fortællingen er begge blevet røvrendt af familiemedlemmer, som, mens de har været bortrejst, har sagt dem døde ved myndighederne og arvet deres jord og andre værdier. Det er muligt på grund af korrupte folk i embedsværket, får vi at vide, og det er hjerteskærende at se, hvordan de to mænds liv er faldet fra hinanden.
8: Following Beats, Amalie Vilslev Juelsgaard og Benjamin Bøllingtoft Mørch. Uganda.
Jay Santino er udgangspunktet i historien om nyhedskanalen på youtube, der skiller sig ud ved at rappe nyhederne til seerne. News Beat, hedder kanalen, og Jay er rapper i slummen, som håber på en vej ud af fattigdom og at komme væk fra en sadistisk far. På trods af de hårde kår er Jay Santino en gribende personlighed, opstemt og livsglad.
Der er guldkæde, håndtegn, "check it!" og masser af ærlighed i Following Beats.
9: That's it!, Anne Elisabeth Stenspil og Ida Maria Roxy Reinhold Bundgaard. Ghana.
Mr. Freeman fortæller os om begravelsesritualer i Ghana. Her kan man godt vente 2-3 måneder før man kommer i kisten, men først skal man igennem en lang ceremoni med sang og dans. Det er sjovt og eftertænksomt at se historien om et lig, der skal sidde i en stol, slænge sig på en seng blandt blomster og skiftes tøj på syv gange, før det kommer i en kiste og bliver begravet.
That's it! vandt tredjepladsen.
10: Böhk, Nanna Theresa Borup Jacobsen og Fie Porsmose Hansen. Mongoliet.
I Mongoliet møder vi et par brødre som i mellem de daglige pligter varetager familiens tradition som mongolske brydere (böhk). De skal til nadaam -et bryderstævne, men dagen før skader den yngste bror, Sharka foden. Vi følger den optimistiske teenager, derhjemme og til stævnet. Hele rejsen er pakket ind i storslåede billeder fra de mongolske stepper.
Böhk, vandt andenpladsen.