Daniel arap Moi – en ”stor mand” af den gamle afrikanske skole er død

gettyimages-1198750235
Mois død fyldte Kenyas aviser tirsdag. Præsident Jomo Kenyatta tillod en vis grad af ytrings- og forsamlingsfrihed, mens Moi betragtede al kritik som forræderi. Under ham voksede omfanget af menneskerettighedskrænkelser og korruption skarpt.
Foto: Dennis Sigwe/SOPA Images/LightRocket via Getty Images.
Ane Nordentoft

6. februar 2020

En af Afrikas politiske kæmper, Kenyas forhenværende præsident Daniel Torotich arap Moi, er død. Han døde på et hospital i hovedstaden Nairobi tidligt tirsdag morgen. Han blev 95 år.

Han blev født i 1924 og døbt Torotich arap Moi. Da han var 10 år, blev han sendt på en kristen missionsskole, hvilket blev fundamentet for hans livslange nære forhold til den evangeliske kirke. Senere tog han det kristne navn Daniel.

Han uddannede sig til lærer og var aktiv i bevægelsen Kenya African Democratic Union (KADU). KADU lod sig opsluge i Kenya African National Union (KANU), der fik magten, da den britiske kolonimagt gav kenyanerne selvstændighed i 1963.

Ti år tidligere var den 29-årige Daniel arap Moi blevet spottet af de britiske kolonimyndigheder og udvalgt til at deltage i et kursus for fremtidige embedsmænd. Efter to år blev han – sammen med blot syv andre afrikanere – udvalgt til at sidde i koloniens lovgivende forsamling. Da afrikanerne i kolonien i 1957 for første gang fik lov at stemme, var Moi den ene af to afrikanske medlemmer af parlamentet, der blev genvalgt.

Han var også med i den kenyanske delegation, der rejste til London, hvor den første kenyanske grundlov blev udformet op til uafhængigheden.

Tillod andre partier efter pres udefra
Han blev født i landsbyen Kuriengwo i den frugtbare Rift Valley. Familien var en del af kalenjin-befolkningen, som er en af landets mindre befolkningsgrupper.

Landsfaderen Jomo Kenyatta havde rødder i den dominerende kikuyu-befolkning, men han valgte på trods af kritik fra en del af sine stammefæller at satse på den dygtige unge Daniel arap Moi.

Kenyatta, der stod i spidsen for KANU, blev landets første præsident og udnævnte Moi til indenrigsminister i 1964 og vicepræsident i 1967. Da Kenyatta døde i 1978, overtog Moi posten og gav den først fra sig i 2002. 24 år ved magten blev det til, og han er længst siddende præsident i Kenyas historie.

Mange vil huske Moi som præsidenten, der gjorde Kenya til en et-parti-stat. Det skete i 1982, hvor parlamentet gjorde KANU til landets eneste lovlige parti.

Efter pres fra kræfter både i og uden for landet tillod han i 1991 igen andre politiske partiet end sit eget.

Presset udefra kom i høj grad fra de vestlige lande, der gennem årtierne under den kolde krig havde set gennem fingre med Mois diktatur, fordi han var på deres – vores – side. Men efter Sovjetunionen kollapsede og rivaliseringen mellem USA/Vesteuropa og Sovjetunionen fordampede, kom demokrati og menneskerettigheder på dagsordenen.

Demokratiet var dog mest en facade i de første år. På trods af konkurrencen fra andre partier vandt KANU med statsapparatet i ryggen valgene i 1992 og 1997. Herefter kunne han ifølge landets forfatning ikke stille op igen og valget i 2002 blev vundet af Mwai Kibaki, der i ti år var Mois vicepræsident, indtil han blev degraderet i 1988.

”I skal synge som papegøjer”
Gennem Daniel arap Mois 24 år som præsident blev der slået hårdt ned på oppositionen, og kritikere tøver sjældent med at stemple ham som diktator.

I en rapport fra 1993 refererer menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch dele af en tale, som Moi serverede for befolkningen i 1991:

”Jeg opfordrer alle ministre, assisterende ministre og alle andre til at synge som papegøjer. Under Mzee (et Kiswahili udtryk for respekt overfor ældre) Kenyatta’s styre sang jeg vedholdende Kenyattas melodi, indtil folk sagde ‘Denne fyr kan ikke andet end at synge for Kenyatta.’ Jeg siger: Jeg havde ingen ideer, der var mine egne. Hvorfor skulle jeg have mine egne ideer? Jeg var i Kenyattas sko, og derfor måtte jeg synge, hvad Kenyatta ville have. Hvis jeg havde sunget en anden sang, tror I så, at Kenyatta ville have ladet mig være i fred? Derfor bør du synge den sang, jeg synger. Hvis jeg sætter et punktum, bør du også sætte et punktum.”

Human Rights Watch skriver, at Mois håndtering af politisk modstand chokerede selv de kenyanere, der havde været kritiske overfor Kenyattas regeringsførelse. Kenyatta tillod en vis grad af ytrings- og forsamlingsfrihed, mens Moi betragtede al kritik som forræderi. Under ham voksede omfanget af menneskerettighedskrænkelser og korruption skarpt, hedder det videre i rapporten.

Den galopperende korruption under de Moi-år er en medvirkende årsag til, at landet i dag opfattes som gennemført korrupt – en opfattelse, der er almindelig både indenfor og udenfor landets grænser.

Hans tilhængere peger ikke overraskende i andre retninger. De peger blandt andet på, at Kenya under Moi var politisk stabilt i modsætning til de nordlige og vestlige naboer:

Somalia sank ned i borgerkrig i 1991 og er stadig ikke kommet ud på den anden side.

En løsrivelseskrig gjorde i årtier det, der i dag er Sydsudan, til en slagmark mellem Sudans regeringstropper og befrielseshæren SPLA. Sydsudan opnåede selvstændighed fra Sudan i 2011 efter en forhandlingsløsning. Den nye nation nåede dog knap at komme i gang, før landets to “stærke mænd” startede en borgerkrig, der bragte det udpinte land endnu længere i knæ.

I Etiopien var der borgerkrig fra 1974 til 1991, hvilket førte til, at Eritrea løsrev sig.

I Uganda tog general Idi Amin magten ved et kup og herskede i et brutalt styre indtil 1979, hvor Tanzania sammen med en hær af eksil-ugandere invaderede Uganda og tvang Amin til at flygte ud af landet.

Kun naboen mod syd, Tanzania, har oplevet samme grad af stabilitet som Kenya.

”Brutalt og morderisk kleptokrati”
Reaktionerne på Daniel arap Mois død har været lige så polariserede som holdningerne til hans styre.

Præsident Uhuru Kenyatta, søn af landets første præsident Kenyatta, kaldte tirsdag Moi for “en af Afrikas største” og hyldede ham for at have indført flerpartidemokrati i landet. På de sociale medier bemærker flere dog, at Moi rent faktisk var modstander af flerparti-systemet, men blev presset til at indføre det.

Et af landets førende mediehuse, Nation Media Group, udsendte tirsdag et kondolence-brev, hvor Moi hyldes og hvor der bliver gået let hen over de omfattende krænkelser af menneskerettighederne, som han stod for. Han hyldes blandt andet for at have udviklet landets undervisningssystem og for at have støttet landbruget og sportslivet.

TV-stationen NTV Kenya kaldte ham “visionær” men åbner også for de mørkere sider af hans styre med formuleringen ”but his 24-year rule was not without its fair share of absolutism”.

Patrick Gathara, der er en kendt politisk kommentator og tegner i Kenya, skruede kritikken op på maksimum i en lang række indlæg på Twitter, hvor han er særdeles aktiv. Han skrev blandt andet, at dagen, hvor Moi døde, bør være en dag, hvor hans ofre og dem, der stod op mod hans ”morderiske kleptokrati”, mindes, og hvor man husker på de af nutidens politikere, der hjalp Moi med at undgå at blive stillet til regnskab for sine forbrydelser.

I et indlæg på tv-stationen al-Jazeeras hjemmeside uddyber Patrick Gathara sin kritik. Han langer blandt andet ud efter oppositionslederen Raila Odinga, som tidligere var en arg fjende af Moi, men som efter Mois afgang beskyttede eks-præsidenten mod at blive retsforfulgt i forbindelse med en af landets største korruptionsskandaler, den såkaldte Goldenberg-skandale.