I Globalnyt kunne man i sidste uge læse om den store kenyanske skolereform, som pt. er ved at blive implementeret på alle skoler i Kenya.
Indslaget refererer til en blog skrevet af organisator af Teach Global Citizenship network, Egon Hedegaard.
Såvel herhjemme som i udlandet og også i Kenya, er det symptomatisk for specialundervisning, at det er noget, som kommer i anden række, når alt andet er tilgodeset. Det har lavt status og det er vel heller ikke så mærkeligt, at man i lande som Kenya prioriterer de sparsomme udgifter og resurser på at uddanne borgerne til at udfylde vigtige positioner i samfundet og tilføre landet konkrete værdier. Men den nye reform understreger, at bl.a. Life Education Skills også skal gælde for børn og unge med særlige behov
I Egon Hedegaards artikel kan man heller ikke få øje på specialundervisning.
Give udtryk for ønsker, drømme og behov
Den danske NGO Seniorer uden Grænser (SuG) har ikke desto mindre være med til at sætte danske fingeraftryk på denne reform.
I 2015 fik en projektgruppe støtte fra Civilsamfund i Udvikling (CISU) til at introducere en metode for to specialskoler i provinsbyen Nakuru. Metoden hedder Augmentative and Alternativ Communication (AAC). På dansk Alternativ Supplerende Kommunikation (ASK).
I børnehøjde
Projektet slutter i april 2020, og et af målene er, at Kenya Institute for Curriculum Development (KICD) skal optage metoden i læseplanerne for specialundervisning.
Det var opfattelsen, at det ville blive vanskeligt at overtale det kenyanske undervisningsministerium til at anvende metoden.
Men netop som AAC metoden blev introduceret for de to specialskoler var udviklingen af skolereformen i fuld gang. Projektet blev inviteret til at demonstrere metoden overfor Ministry of Education og KICD.
Embedsmændene var begejstrede. Som en af dem sagde:
”This is what we have been looking for”.
Arbejdet fortsætter ad tre spor:
Højne niveauet på de to skoler i Nakuru, som optræder som modelskoler.
Her kan alle med interesse møde op og se, hvordan AAC metoden foregår i klasseværelset. Lærerne her er pt. de eneste i Kenya, som kan udføre metoden helt nede i børnehøjde. Derfor er det vigtigt at disse to skoler er mange skridt foran, så de kan vise vejen.
Da AAC som metode er beskrevet i læseplanerne, skal alle specialskoler og enheder forholde sig til den. Derfor skal Kenya Institute for Special Education (KISE) efteruddanne lærere fra hele Kenya.
Projektet har allerede givet indledende træning af lærerne fra instituttet i metoden, så de selv kan søge yderligere opkvalificering og efterfølgende udbyde kurser i AAC.
Omkring de to specialskoler i Nakuru er der to forældreforeninger, Tunaweza Special Self Help Group og Gifted Angles Self Help Group.
For disse foreninger finder fortsat i kapacitetsopbygning sted i forhold til at påvirke myndigheder, politikere, erhvervsliv og befolkningen i almindelighed om personer med særlige behov og deres livsvilkår, og hvordan disse vilkår kan forbedres.Foreningerne arbejder hårdt på at etablere beskyttede værksteder og bofællesskaber for deres handicappede voksne børn, og projektgruppen har netop modtaget et forslag til en ansøgning om midler til at igangsætning af det.
Enhver kan i øvrigt følge med i, hvordan AAC in Kenya udvikler sig. Vi vil melde alle interesserede ind i Facebook gruppen AAC in Kenya, som du finder her.
På Seniorer uden Grænsers hjemmeside kan man finde mange flere oplysninger om projektet.