Dagen efter, at Danmark den 1. november gik til valg, sendte Udenrigsministeriet to medarbejdere til Rwanda for at etablere et dansk projektkontor i landets hovedstad Kigali. Det oplyser Udenrigsministeriet i et skriftligt svar til Globalnyt. Det hedder videre, at ”de to medarbejdere arbejder fra midlertidige lokaler og arbejder på at finde egnede lokaler. Der er endnu ikke fastsat en dato for en formel åbning af kontoret.”
Åbningen af projektkontoret i Kigali blev annonceret i en pressemeddelelse fra Udenrigsministeriet den 18. august. Her hed det bl.a., at kontoret vil gøre det muligt for Danmark, ”at udbygge udviklingssamarbejdet med Rwanda på områder, hvor der er stærke fælles interesser. Det vil blandt andet omfatte muligt nyt samarbejde inden for det grønne område, ligestilling og korruptionsbekæmpelse.”
Der blev dog ikke sat beløb på den forventede danske bistand til Rwanda. Det er heller ikke nævnt konkret i det finanslovsforslag for 2023, den daværende S-regering fremlagde i slutningen af august, og det nye bistandssamarbejde har endnu ikke været forelagt Udviklingspolitisk Råd.
I pressemeddelelsen i august hed det, at projektkontoret ”vil åbne i løbet af anden halvdel af 2022”, men siden har der været stille om planen, og det gav indtryk af, at den – ligesom mange andre nye initiativer – var sat i bero på grund af valget. Det fik i sidste uge Globalnyt til at spørge til Rwanda-samarbejdet, og det førte til den korte, skriftlige bekræftelse på, at der – midt i valgtummelen – i al ubemærketheder arbejdet videre med planen.
Vil SVM-regeringen skrinlægge Rwanda-modellen?
Da den nye SVM-regering onsdag i sidste uge fremlagde sit regeringsgrundlag, hæftede mange sig ved, at Rwanda-modellen ikke var nævnt specifikt. I stedet blev det fremhævet, at ”det er regeringens mål, at et modtagecenter uden for Europa etableres af EU eller i samarbejde med en række andre lande.”
Men det betød ingenlunde, at Rwanda-planerne var skrinlagt, bedyrede statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde samme dag. Direkte adspurgt, svarede statsministeren, at Rwanda-modellen stadig lever, men at regeringen foretrækker at nå frem til en fælles løsning med andre lande. Hvis ikke det viser sig muligt, kan det ende med en aftale kun mellem Rwanda og Danmark, fastholdt statsministeren.
Og parallelt med den store usikkerhed om flygtningesamarbejdet har den fungerende S-regering altså hele vejen igennem holdt liv i den del af aftalen med Rwanda, der omfatter bistandssamarbejdet.
Britisk domstol erklærer Rwanda-model lovlig
Storbritannien har – modsat Danmark – allerede en konkret aftale om at sende asylansøgere til Rwanda, og i sommer stod et fly klar til at sende de første syv asylansøgere fra Storbritannien til det centralafrikanske land. Men det blev i sidste øjeblik bremset af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg.
Mandag erklærede London High Court – det svarer nogenlunde til Landsretten i Danmark – imidlertid Storbritanniens plan om at sende tusindvis af flygtninge og migranter til Rwanda for lovlig. Selv om dommen formentlig bliver anket og derfor ikke er endelig, vakte den glæde i den britiske regering, der nu vil gå videre med planerne, mens den danske udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bech (S) nøjedes med at notere den britiske dom som positiv.
Uro i Storbritannien
Ligesom i Danmark har ideen om at sende asylansøgere til Rwanda vakt protester. Storbritannien har lovet Rwanda milliardbeløb i udviklingsbistand til gengæld for at tage imod asylansøgerne. Mindst 120 millioner pund – svarende til 1 milliard kroner – er allerede udbetalt, før Rwanda har modtaget en eneste asylansøger fra Storbritannien. Ifølge The Guardian advarer kritiske røster om, hvor svært det er at følge hvad den omfattende udenlandske bistand til Rwanda bliver brugt til, og det fører til rygter om, at dele af den går til at finansiere oprørsstyrker i nabolandet Den Demokratiske Republik Congo og til korruption.
Hele 74 procent af Rwandas nationalbudget er finansieret af donormidler, skriver The Guardian, der også advarer om, at samarbejdet med Kagame-styret i Rwanda kan gøre det umuligt for den britiske regering at kritisere Rwandas håndtering af demokrati og menneskerettigheder. Avisen noterer også, at præsident Paul Kagames internationale stjerne synes at være faldende.
Danmark oplever formindsket flygtningepres
Storbritanniens håb om, at planerne om at sende asylansøgere til Rwanda skulle afskrække flygtninge fra at søge mod Storbritannien, ser i øvrigt ikke ud til at blive indfriet. Alene i år har landet ifølge The Guardian modtaget 45.000 asylansøgere.
Omvendt er den forventede eksplosion i antallet asylansøgninger i Danmark udeblevet. Ifølge Kristeligt Dagblad var der pr. 30. september registreret 3.846 asylansøgninger i Danmark. Næsten halvdelen af dem var ukrainere, hvoraf mange senere har trukket deres ansøgning tilbage.
Det er meget langt fra regeringens vurdering i marts i år, der spåede, at 20.000 ukrainske flygtninge ville søge til Danmark i 2022 og 30.000 i 2023. Regeringen skønnede dengang, at alene de ukrainske flygtninge ville lægge beslag på 2,6 milliarder kroner af den danske udviklingsbistand i alt i 2022 og 2023, og på forslaget til finanslov for 2023 blev der afsat godt 3 milliarder kroner til modtagelse af flygtninge.
