Pernille Bærendtsen
Pernille Bærendtsen er PhD-studerende ved Copenhagen Business School, hvor hun har fokus på humanitarisme og den tanzaniske diaspora i Danmark. Hendes PhD er en del af det fælles forskningsprojekt Everyday Humanitarianism in Tanzania.
Hun har tidligere har arbejdet som journalist, medietræner og udviklingsmedarbejder, og har beskæftiget sig med kommunikation og kultur, såvel som den danske udviklingssektor og civilsamfundet. Hun har 15 års erfaring fra arbejde i Serbien, Uganda, Kenya, Sydsudan og Tanzania.
www.duniaduara.dk
ifølge BT den 26. november.
Tørnæs fulgte senere samme dag op med et tweet, der gentager dette budskab, blot på engelsk:
”Today, at @EUCouncil I raised concerns over the situation in #Tanzania and explained why DK withholds 65 million DKK in aid. Important with common #EU efforts to strengthen #HumanRights and #CivicSpace in Tanzania”.
Der har været stille siden den 14. november, hvor Tørnæs i et tweet for første gang fremhævede ”den negative udvikling i Tanzania” som en begrundelse for at tilbageholde de omtalte 65 millioner i udviklingsbistand.
Her bakkede Folketingets to største partier, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, op om udmeldingen.
Risiko for yderligere stigmatisering
Men udmeldingen og forløbet er gennemsyret af uklarhed, ikke kun i Danmark, også i Tanzania.
Den 27. november forlangte det socialdemokratiske folketingsmedlem og tidligere minister for udvikling og handel, Mogens Jensen, således også et svar fra Udenrigsudvalget på, hvad regeringen egentligt mener med hensyn til tilbageholdelse af bistand til Tanzania.
Det synes også noget bagvendt, at Tørnæs ikke forinden sikrede samstemning med EU, inden hun tweetede sin beslutning med et link til en DR-artikel, der beretter fra et møde i Folketingssalen.
Nyheden udsendt af Udenrigsministeriet den 16. november om, at Tanzanias ambassadør, Dr. Willbrod Slaa, blev indkaldt til samtale på Asiatisk Plads, har heller ikke skabt større debat, men er dog nævnt i flere danske medier.
Diplomatiske udfordringer
Søndag den 4. november udsendte Tanzanias udenrigsminister, Augustine Mahiga, imidlertid en overraskende officiel meddelelse om, at Tanzania har i sinde at overholde menneskerettighederne. Her blev lagt afstand til Makondas homofobiske udtalelser.
Den udmelding synes desværre ikke at have nået de danske medier, for Mahigas overarbejde fortæller jo netop, at tingene ikke er så sort-hvide i Tanzania.
Samtidig blev EU ambassadøren kaldt hjem (Mahiga udtalte, at denne ikke var blevet tvunget til at rejse af Tanzanias myndigheder, som nogle rygter gik på) til Bruxelles, og udsendte en pressemeddelelse, hvor EU beklagede udviklingen.
Herefter fulgte Verdensbanken den 7. november med en advarsel til Tanzania, der primært gik på sikkerheden for bankens ansatte. Den 7. november ankom netop en kenyansk og sydafrikansk journalist, der arbejder for Committee to Protection of Journalists (CPJ), til Dar es Salaam for at undersøge mediesituationen. Begge blev kørt til ukendt sted og afhørt, siden deporteret.
Tørnæs reagerede først godt to uger senere, nemlig den 14. november efter et møde i Folketinget, hvor hun udsendte et tweet med link til en DR-artikel. Før Tørnæs’ budskab blev til artikler på engelsk og swahili, blev de danske artikler ”Google Translated” og debatteret på Twitter.
Grundet manglen på en klar officiel udmelding har dette imidlertid skabt grobund for flere fortolkninger og forvirring.
Ikke alle tanzanianere er homofober
Budskabet om, at Tanzania skal droppe homofobien, er bestemt modtaget. Og reaktionerne på sociale medier har været blandede.
Det er her værd at udfolde, at nok er Tanzania et samfund, hvor ledere taler moral, men i hverdagslivet er tanzanianerne også tilbagelænede og tolerante. Det burde være indlysende, mens synes at blive overset, at ikke alle tanzanianere er homofober.
En af de mere kuriøse reaktioner blev dog bragt den 25. november i regeringsmediet Daily News, som skrev, at den danske udmelding er det pure opspind. Damas Ndumbaro, som er viceminister i Tanzanias udenrigsministerium og for østafrikansk samarbejde, udtalte i et TV-interview, at den danske ambassadør har afvist, at der er hold i Tørnæs’ udtalelse om at tilbageholde bistand.
Det ligner propaganda, omvendt blev undertegnede selv et øjeblik i tvivl, fordi det ganske enkelt er uklart, hvad Danida og ministeren mener præcist.
Nu mødes diplomatiet ikke kun i medierne, og Udenrigsministeriets møde med den 70-årige Slaa fortjener mere plads, fordi vi må antage, at ambassadøren er en essentiel brik i forholdet mellem de to lande.
Den forsvundne oppositionsleder
Slaa, der nu repræsenterer Tanzania i Skandinavien som ambassadør (Stockholm), har en længere karriere bag sig: PhD i jura, katolsk præst og som tidligere generalsekretær for Tanzanias største oppositionsparti, Chama Cha Demokrasia na Maendeleo (CHADEMA) stillede han op til præsidentposten i 2010. Slaa var en af de mest højrøstede modstandere af Tanzanias regeringsparti, Chama Cha Mapinduzi (CCM).
Indtil han ikke var det mere.
Under valgkampen i 2015 trådte han pludseligt tilbage, overvundet af en anden markant politiker, Edward Lowassa, som skiftede fra regeringspartiet til oppositionen i håb om at vinde præsidentvalget herigennem.
Slaa forsvandt. De næste par år arbejdede han i et supermarked i Canada, og vendte først tilbage til Tanzania, da han blev udnævnt til ambassadør i foråret 2018.
Skridtene fra doktorgrad i jura, kirken, oppositionsleder tiljublet af masserne over supermarkedsarbejder til ambassadør, er store.
Hvem mon lytter til Slaa hjemme i Tanzania?
Makondas homofobiske udsagn vidner om mere omfattende krise
Det, som fik Tørnæs til at reagere i sit tweet den 14. november, var de trusler, som Paul Makonda fremsatte lørdag 29. oktober på et pressemøde. Præcis det samme som de internationale medier reagerede på. Stikker man spaden lidt dybere, er problemet meget mere komplekst.
Makondas magtfuldkommenhed skyldes ikke kun, at han besidder embedet som regional kommisær* for Dar es Salaam. Det særlige er, at når Makonda tidligere har været ude i stormvejr, så har præsident John Magufuli holdt hånden over ham.
Makonda fremsatte første gang sine homofobiske trusler i juni 2016. Han taler mod ”ushoga”. På swahili referer det nedsættende til homoseksualitet, hvor en mand anses som bøsse, når han lader sig penetrere, og altså ikke nødvendigvis er den, der penetrerer.
Men Makonda har også truet andre samfundsgrupper såsom stofmisbrugere, prostituerede, medier, forretningsmænd, arbejdsløse og ikke mindst kendte, der deler ødsle vaner og sexliv på sociale medier mm.
Fællesnævneren er, at Makonda kæmper mod, hvad der i konservative kredse anses som ”moralsk fordærv”. Hans fremgangsmåde synes at køre over den samme skabelon, hvor han typisk starter med et pressemøde krydret med udskamning og trusler, for senere at følge op med patetisk gråd i kirken, når han møder kritik.
Hans særstatus som præsidentens yndling på trods af hans grænseoverskridende og uberegnelige opførsel har dog gjort ham upopulær blandt tanzanianerne.
Homofobi er del af en større bølge
Der ér tidligere sket overgreb på LGBT-personer, og højtstående politikere har løbende markeret sig med nedsættende udtalelser. Men Makondas rabiate fokus på homoseksuelle er nyt, hvis man kigger på det lange perspektiv.
Homofobien står heller ikke alene. Den er en del af en større bølge i Tanzania, som begyndte at rulle, da præsident John Magufuli kom til magten i 2015. Krænkelsen, moraliseringen og hadet rettes mod dem, der ikke passer ind i den store plan for hvordan Tanzania skal udvikles.
Særligt ses en komplet mangel på forståelse for kvinder og unge, der i et mandsdomineret og konservativt system ikke altid gør det, som traditionen foreskriver.
Der spilles på skam og eksemplets magt til skræk og advarsel:
“As long as I am president … no pregnant student will be allowed to return to school … After getting pregnant, you are done,” udtalte Magufuli i juni 2017.
Han henviste her til, at gravide skolepiger skulle bortvises fra skoler, mens det var uklart om de mænd, der har gjort dem gravide, ikke var en del af løsningen.
Kontrol og indskrænkning
Ét øjeblik var hun stjerne på Instagram, det næste er hun udstødt.
Men det er så også imod loven, at skrive en sang om liderlighed.
Vi ser en massiv indskrænkning af diversitet og udfoldelse, hvor regeringen via et hav af metoder søger at kontrollere borgerne til at opføre sig på en bestemt måde.
Find de tolerante tanzanianere
Og så er vi tilbage til den danske kurs i samarbejdet med Tanzania:
Spørgsmålet er, om man overhovedet kan gøre homofobiske tanzanianere tolerante ved at true med at lukke pengekassen?
Særligt bør man være opmærksom på de legale metoder, som regeringen anvender i form af nye eller reviderede love. Medielovgivningen, der blev introduceret i 2015, indskrænker ytringsfriheden og skærper selvcensuren. Dernæst vil et aktuelt lovforslag for politiske partier mindske oppositionspartiers råderum i Tanzania, hvis det vedtages.
Begge vil få klare konsekvenser for diversiteten og muligheder for at udfordre det bestående. Dermed også for tolerancen og empatien med dem, der udstødes.
Og det er måske det, Tanzania har allermest har brug for hjælp til nu?
*) Makonda er i internationale medier fejlagtigt blevet betegnet som guvernør på trods af, at Tanzania ikke har haft en sådan siden kolonitiden. På engelsk lyder hans korrekte titel ”regional commissioner”, men det er svært at oversætte til tilsvarende dansk. Vigtigt er det dog, at han ikke er valgt, men udpeget direkte af præsidenten til at varetage Dar es Salaams interesser. Læs mere om Paul Makonda her.
29.11. Teksten er tilrettet pga. en fejl i den oprindelige udgave, hvori det fremgik at Einar Jensen, den danske ambassadør i Tanzania, var blevet hjemkaldt. Kun EU-ambassadøren, Roel van de Geer, er blevet hjemkaldt.
