Danske miljøorganisationer: Rød blok bedst til miljø og klima

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Thomas Jazrawi

Det fremgår af en artikel på Det Økologiske Råds hjemmeside:

Rød blok har i den forløbne valgperiode ført en klart grønnere politik end blå blok, viser en analyse af klima- og miljøpolitikken, som Det Økologiske Råd, Verdens Skove og Greenpeace står bag.

De tre grønne organisationer ser dog samtidig store muligheder for at føre en grønnere politik end den nuværende regerings – også uden at det vil skade beskæftigelsen. For eksempel har man forsømt at gå videre med grønne skatteomlægninger.

”Regeringen kunne klart have ført en grønnere politik, frem for som det er sket i vækstplanerne at sænke og fjerne grønne afgifter. Men de borgerlige partier har på centrale punkter foreslået væsentlige tilbageskridt”, siger sekretariatsleder hos Det Økologiske Råd, Christian Ege.

”På klimapolitikken er der tydelig forskel mellem blokkene, der tidligere var enige om at gøre Danmark uafhængig af fossile brændstoffer inden 2050”, udtaler Tarjei Haaland, klimamedarbejder i Greenpeace, og fortsætter:

“Nu sætter Venstre spørgsmålstegn herved, Dansk Folkeparti vil sænke klimaambitionerne, og Liberal Alliance anerkender end ikke klimaforandringer som menneskeskabte. Det ser ud til de borgerlige er parat til at opgive Danmarks rolle som foregangsland for grønne omstilling”.

Da regeringen hævede Danmarks klimamålsætning i 2020 fra 30 til 40 procent hjemlig reduktion, ville Venstre, DF og LA ikke være med.

Derimod indgik de konservative i 2014 forlig med regeringen, SF og Enhedslisten om klimaloven og tilsluttede sig 40 procentsmålet. Venstre vil også fjerne en række delmål, som ellers skal sikre, at vi indfrier målsætningen om 100 procent vedvarende energi i 2050.

Tydelig forskel for landbrug, miljø og natur
Der er også forskel mellem blokkene i forhold til landbrug, vandmiljø og natur. VK-regeringen lavede ellers i 2009 ”Grøn Vækst”-planen, hvor landbrugets kvælstofudledninger skulle reduceres med 9.000 tons.

Den nuværende regering arbejdede videre med og udmøntede planen i lokale vandplanforslag.

Og da Natur- og Landbrugskommissionens (NLK) rapport kom i 2013, var der betydelig konsensus blandt Folketingets partier om dens anbefalinger. Siden har de borgerlige partier undsagt både deres egen gamle Grøn Vækst plan og NLK-anbefalingerne.

EU’s vandrammedirektiv kræver ”god økologisk” vandkvalitet inden 2015 – med mulighed for udsættelse op til 12 år.

I november 2014 fremlagde VKO en pakke på 16 forslag.

De vil bl.a. øge den tilladte mængde kvælstofgødning så meget, at det i følge Miljøstyrelsen vi øge kvælstofudledningen med 10.000 tons – mere end den planlagte kvælstofreduktion, som VK-regeringens gamle Grøn Vækst skulle give.

Desuden vil VKO tillade flere svin per hektar og fjerne krav om efterafgrøder og randzoner,

”VKO-forslagene vil sætte udviklingen i miljøregulering af landbruget mange år tilbage i tiden”, siger Christian Ege.

Regeringen holder fast i reduktionsmålet for ammoniak i EU’s luftforurenings-direktiv. Danmark skal reducere mere end de øvrige lande, fordi ammoniakforureningen er værre som følge af vores mange husdyr.

De borgerlige partier vil sænke kravet til ammoniakreduktion til det gennemsnitlige i EU. Det ville forringe biodiversiteten i Danmark.

”Valget handler også om at forsvare natur og biodiversitet”, udtaler Jan Ole Haagensen, sekretariatsleder i Verdens Skove.

”De borgerlige vil tilbagerulle den grønne politik – på nogle felter undsiger de endda, hvad de selv stod for sidst i 00’erne, mens de var i regering”, siger Christian Ege.

Kollektiv trafik eller flere motorveje

På transportområdet er der afsat en milliard kr/år til bedre kollektiv trafik og lavere takster – i et forlig i 2012 mellem regeringen, EL og DF.

Samme kreds oprettede i 2013 Togfonden med skærpet beskatning af olieselskaber i Nordsøen. Herved opnås 27 mia. kr. til yderligere elektrificering af jernbanerne samt til timeplanen mellem de store byer.

Venstre har sagt, at den kollektive trafik har fået nok, og at det fremover er motorvejenes tur. De arbejder for en ny stor ”Hærvejs-motorvej” og anerkender ikke behovet for reduktioner af drivhusgasser fra landbrug og transport.

Lars Løkke har udtalt, at regeringens forslag herom ”er ødelæggende for dansk landbrug, gør det dyrere at være dansker og hæmmer mobiliteten”.