Dermed mangler statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) et anseeligt beløb til at indfri sine valgløfter om at give danskerne mere velfærd.
For hele rød blok vender sig med sine samlede 87 mandater mod besparelserne.
“Vi står fast på, at udviklingsbistanden skal udgøre 0,8 procent af BNI (bruttonationalindkomsten)”, siger de Konservatives udviklingsordfører, Naser Khader, til avisen.
Venstre vil have bistanden ned på 0,7 pct. af BNI. Forskellen i procenttal lyder ikke af meget, men da det beløb, som procenten beregnes af – landets samlede nationalindkomst – er så enormt, løber forskellen op i hundreder af millioner kroner.
Khader mener ikke, at Venstres store u-landsbesparelse er forsvarlig i en tid, hvor der er hårdt brug for penge til flygtningekrisen.
“Ikke alene står vi fast på de 0,8 procent. Vi ønsker også at bruge endnu flere af udviklingsmidlerne til indsatsen i nærområderne – eksempelvis Jordan og Libanon – så de syriske krigsofre ikke søger herop. Nogle af udviklingsprojekterne må derfor på standby”, anfører Naser Khader overfor Berlingske.
I øjeblikket udgør bistanden til u-landene omkring 0,87 procent af BNI – eller ca. 17 milliarder kroner. De Konservatives minimum på 0,8 pct. fremgår både af partiets 2020-plan og partiprogrammet, understreger det lille borgerlige partis politiske ordfører, Mai Mercado.
Skal de Konservative føje sig, må de have en betragtelig modydelse, og både Naser Khader og Mai Mercado nævner overfor Berlingske partiets mærkesag – mindre grundskyld (som dog er udgiftskrævende).
Mercado udbygger dette torsdag overfor DR online:
“For os er det helt afgørende, at grundskylden bliver sat ned. Men jeg synes ikke, man skal sætte grundskyld over for udviklingsbistand, for det er altså ikke sådan, at vi leger bytte-bytte-købmand. Begge prioriteringer er vigtige, og man kan ikke sige, at det ene er vigtigere end det andet”.
Venstres udviklingsordfører Michael Aastrup Jensen er enig med de Konservative om at koncentrere de danske udviklingspenge meget mere i de såkaldte nærområder, dvs (nordlige) Afrika og Mellemøsten.
Regeringen har endnu ikke nogen konkret plan for, hvordan man vil gøre det. En sådan plan vil blive lagt frem ”i løbet af efteråret”, opyser han til DR online.
Fhv. udenrigsminister Martin Lidegaard, der nu er de radikales udenrigs- og udviklingsordfører, “håber og forventer, at de Konservative står fast”.
Gør de så det?
De fleste har nok glemt, hvad der skete i 2010, da de Konservative sadlede om. Og hvilke konsekvenser for bistanden, det ville have fået, hvis VK-regeringen var blevet siddende efter valget i september 2011.
Det har Globalnyt tidligere analyseret.
I så fald ville en omfattende spareplan for u-landsmidlerne, vedtaget i maj 2010, ikke blot for længst være trådt i kraft, men også have vist sin fulde virkning.
For dengang fik Dansk Folkeparti sin vilje og de Konservative gav efter.
Selv om de sad i regeringen og var stærkere mandatmæssigt end nu. Og Dansk Folkeparti langt mindre.
Kommunerne slap for at spare henved fire milliarder i 2012 og 2013, til gengæld blev udviklingsbistanden banket ned, så den ville udgøre 0,76 procent af vor BNI i 2013.
Dermed ville den andel af Danmarks nationalrigdom, som årligt afsættes til u-landene, havne på sit laveste niveau siden 1984 (da den også lå på 0,76 pct.).
Det fremgik af planen med titlen “Aftale om Genopretning af Dansk Økonomi”, som VK-regeringen og Dansk Folkepari indgik forlig om.
Det hed, at “fastholdelse af kommunal kernevelfærd” skal finansieres sådan, at den største luns kom fra u-landsmidlerne, nemlig 2,3 milliarder i årene 2011 til 2013, mens den næststørste post på to milliarder stammede fra et “loft over (danske) børnefamilieydelser”.
Forlod sit eget arbejdsgrundlag
Mekanikken omkring den store u-landsbesparelse var den, at VK-regeringen havde forladt sit eget arbejdsgrundlag fra februar 2010, hvor den lagde en bund under, hvor meget bistanden måtte falde de kommende år, nemlig til 0,8 procent af vor BNI.
Der var således allerede indarbejdet besparelser – de blev blot gjort endnu større. Det skete ved at fjerne bunden under bistandsfaldet, sådan at u-landsmidlerne IKKE blev kompenseret, når de kom ned under de 0,8 procent af BNI.
Det betød i kroner og ører, at sparehugget voksede med 1,4 milliarder til i alt 2,3 mia. kr.
Da de Konservative sadlede om
Det var det krav, Dansk Folkeparti lancerede før forhandlingerne, og som i første omgang blankt blev afvist af de Konservative og latterliggjort på lederplads i det toneangivende borgerlige organ, Berlingske Tidende.
Men snart efter sagde dav. økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen (K), at den ekstra besparelse på 1,4 milliarder kroner, som fastfrysningen af u-landsbistanden gav (i kroner og ører), “ganske enkelt er nødvendig”.
“I lyset af at vi står over for nogle store økonomiske udfordringer, synes vi, det er rimeligt, at vi fastholder bistanden frem til 2013”, gjorde Mikkelsen gældende (han sidder stadig i den Konservative folketingsgruppe).
Og sådan blev det. Udviklingsbistanden fastholdtes således nominelt uændret på 2010-niveau i perioden 2011-2013 svarende til 15,2 mia. kr. årligt. Det medførte et provenu til statskassen på 200 millioner i 2011, 700 millioner i 2012 og 1,4 mia. kr. i 2013, hed det i spareplanen.
For dav. udviklingsminister Søren Pind (V) betød det, at han samlet set over de næste tre år fik 2,3 milliarder kr. mindre at gøre godt med.
Løkke i 2010: Bistanden vil falde
Med genopretningspakken i maj 2010 kunne regeringen ikke længere efterleve sin egen målsætning, erkendte statsministeren, der også hed Lars Løkke Rasmussen dengang.
“Vi fastholder u-landsbistanden i kroner og ører. Det betyder helt åbent, at bistanden vil falde ned til et niveau på omkring 0,76 procent (af BNI, red.)”, sagde han på sit ugentlige pressemøde.
For selv om u-landsbistanden i 2011 beløbsmæssigt ville være den samme (15, 2 milliarder kroner), betød prisudviklingen, at niveauet ikke kunne opretholdes.
Alt i alt har ingen regering i nyere tid skåret så meget i u-landsmidlerne på så kort tid som VK fra sin tiltræden i 2001 til sin afgang i 2011. Samlet løb besparelserne op i halvanden gang et helt års bistand fra Danmark – nemlig i omegnen af 22-23 milliarder.
DOKUMENT (fra aftalen i 2010)
Fastholdelse af udviklingsbistanden på 2010-niveuaet
Udviklingsbistanden fastholdes nominelt uændret på 2010-niveau i perioden 2011-2013 svarende til 15,2 mia. kr. årligt. Det medfører et provenu på 0,2 mia. kr. i 2011, 0,7 mia. kr. i 2012 og 1,4 mia. kr. i 2013. Udviklingsbistanden vil på baggrund af de økonomiske skøn i Konvergensprogrammet 2009 udgøre 0,76 pct. af BNI i 2013.
Danmark vil dermed fortsat være blandt en lille gruppe af lande i verden, der opfylder FN’s målsætning om en udviklingsbistand på 0,7 pct. af BNI.
DOKUMENT om VK-regeringens arbejdsprogram
Regeringens nye 10-års arbejdsprogram, “Danmark 2020 – Viden – Vækst – Velstand – Velfærd”, der kom ud i februar 2010, sætter 10 langsigtede mål for Danmark.
Heri hedder det bl.a. om bistanden:
“Regeringen vil som bidrag til at sikre den nødvendige konsolidering af de offentlige finanser i perioden 2011-13 fastholde u-landsbistanden nominelt på samme niveau som i 2010, idet det sikres, at bistanden ikke falder til et niveau under 0,8 pct. af BNI”.
