Den grønne energi vokser, den sorte får stadig milliardstøtte

gettyimages-1229600422
Solpaneller i Kina
Foto: Costfoto/Barcroft Media via Getty Images
Thomas Jazrawi

15. november 2020

Nedlukninger i samfund over hele verden har ført til et stærkt reduceret forbrug af energi. Efterspørgslen er faldet med 5 procent, viser en ny analyse af Det Internationale Energiagentur (IEA).

Kigger man kun på vedvarende energi, er efterspørgslen til gengæld steget med 1 procent. I alt vil andelen af den rene energi vokse med 7 procent i 2020, viser den seneste analyse. Det glæder direktøren i energiagenturet, Fatih Birol.

”Vedvarende energi trodser vanskelighederne skabt af pandemien, og viser en robust vækst, mens andre energiformer lider,” udtaler han i en pressemeddelelse.

Kapaciteten for vedvarende energi bliver udvidet med omkring 4 procent i 2020, forudser rapporten fra IEA. Kina og USA fører an i denne udvikling, hvor man i begge lande forventer en forøgelse på 30 procent.

Næste år er EU og Indien i førertrøjen, særligt fordi man her kan færdiggøre projekter, som er blevet forsinket af Covid-19. Agenturet forventer, at kapaciteten til vedvarende energi vil stige med 10 procent, og IEA forudser, at den rene energi vil overhale den sorte i 2025.

”I 2025 vil vedvarende energi blive den største kilde til generering af energi i verden, og afslutter dermed kullets fem årtier som den største leverandør af energi,” lyder det fra Fatih Birol.

Over 500 milliarder dollar til sort energi
En anden opgørelse viser imidlertid, at verdens nationer langt fra har lagt den sorte energi på hylden. Det er International Institute for Sustainable Development, der har undersøgt G20-landenes statsstøtte til fossile energiformer.

Regeringer i verdens 20 største økonomier støttede fossile brændstoffer med i alt 584 milliarder dollar årligt i perioden mellem 2017 og 2019, vurderer eksperterne. Det er sket gennem ”direkte budgetoverførsler, skattefradrag, prisstøtte, offentlige finanser og investeringer fra statsejede virksomheder til produktion og forbrug.”

Det til trods for løfter om at bremse statslige midler til klimaskadelig energi.

”G20-regeringer var i forvejen ikke på vej mod at indfri deres forpligtelser i Paris-aftalen om at stoppe offentlig støtte til fossile brændstoffer inden Covid-19. Nu bevæger de sig desværre den modsatte vej. G20-midler til fossile brændstoffer er sandsynligvis på vej til at forblive på samme niveau eller endda bevæge sig opad igen i 2020 sammenlignet med de seneste par år, hvor vi har set et mindre fald i støtten,” forklarer Anna Gedddes i en pressemeddelelse.

Kigger man på de individuelle lande er der store forskelle. Tyskland, Frankrig og Japan klarer sig bedst blandt OECD-landene, mens Mexico, Tyrkiet og Storbritannien ligger i den tunge ende. Tyskland ligger som duks med en meget lav grad af støtte til olie, men til gengæld er der støtte til kul. I Mexico er det helt omvendt.

Saudi Arabien er den største synder blandt de G20-lande, som ikke er med i OECD. Her er der – som mange sikkert har kunne regne ud – betydelig statsstøtte til olie, men meget lidt til kul. Sydafrika klarer sig næstringest, men her er det igen vendt om, så støtten til olie er meget lav, mens kul bliver favoriseret.

Brasilien, Argentina og Kina bliver vurderet til at være de tre mindst syndige lande i gruppen udenfor OECD.

G20-topmøde i Riyadh
Det er netop olielandet Saudi Arabien, der byder velkommen til årets G20-topmøde d. 21. og 22. november. Det kommer dog ikke til at foregå i hovedstaden Riyadh. I stedet mødes statsoverhovederne fra de 20 lande med de største økonomier samt EU virtuelt, som jo efterhånden er blevet normen under coronapandemien.

Temaet for topmødet er kogt ned til sloganet ”Realizing Opportunities of the 21st Century for All”. De tre prioriteter på dagsordenen er at styrke mennesker, særligt kvinder og unge, at finde strategier for at udnytte og dele gevinsterne af innovation samt at værne om vores klode. Under sidstnævnte tema er der både emner om miljø, eksempelvis i form af at bekæmpe afskovning, jordforringelser og naturtab, samt indsatsen for at skabe renere energi og reducere klimaskadelige udledninger.