Kina ligner den helt store vinder af den globale omstilling fra sort til grøn energi.
Det er en af konklusionerne i en ny rapport af en kommission med Islands tidligere præsident, Ólafur Ragnar Grímsson, i spidsen.
Rapporten blev præsenteret fredag i Abu Dhabi af Global Commission on the Geopolitics of Energy Transformation, en kommission, der blev etableret for et år siden under det Internationale Agentur for Vedvarende Energi (IRENA).
Målet med kommissionen er at undersøge de geopolitiske konsekvenser af omstillingen fra fossile brændstoffer til vedvarende energi.
Og der er store forandringer i vente, lyder det.
“Ligesom fossile brændstoffer formede det geopolitiske billede gennem de sidste århundreder, vil energiomstillingen forandre magtforhold, relationer mellem stater, risikoen for konflikt samt de sociale, økonomiske og miljømæssige årsager til geopolitisk ustabilitet”, fremgår det af undersøgelsen.
Der er nye udfordringer med de store forandringer, men generelt baner omstillingen vej for positive tendenser, vurderer rapporten.
Kina førende med teknologi
Energiomstillingen vil gavne nogle nationer og gøre livet mere vanskeligt for andre. Kina står til at klare sig rigtigt godt med en gradvis forandring mod grønne energikilder.
Det store asiatiske rige er førende både med investeringer og teknologi for grøn energi.
“Intet land har sat sig i en bedre position til at blive førende energisupermagt end Kina. Gennemsnitligt er det nu den største producent, eksportør og installatør af solpaneller, vindturbiner, batterier og elbiler, hvilket placerer det i front af den globale energiomstilling”; står det at læse i undersøgelsen.
Det folkerige land står for 29% af de globale patenter på teknologi indenfor vedvarende energi.
USA og EU står ligeledes til at klare sig godt i en grønnere verdensorden. USA er nærmest selvforsynende med energi og har den næsthøjeste andel af de globale patenter for grønne teknologier med 18%, mens EU er på tredjepladsen med 14%.
Anderledes ser fremtiden ud for de nationer, hvor olieeksporten udgør en massiv andel af de økonomiske indtægter.
Den implicitte samfundskontrakt i flere olieproducerende lande drejer sig om, at staten får sin legitimitet via generøse subsidier til befolkningen. Et fald i olieindtægter kan betyde uro, politisk kaos og endda vold.
Flere golflande har imidlertid allerede udformet planer for diversificering af økonomien, viser undersøgelsen. Den første af disse kom fra Oman, som i 1995 præsenterede en vision for 2020.
Landene syd for Sahara står til en ganske fin fremtid, hvis de formår at reducere importen af fossile brændstoffer og udbygge grønne kilder. Undtagelsen er Nigeria og Angola, som er dybt afhængige af olieindtægter.
Indflydelse og magt
Olien afløste kul som primær energikilde og gjorde lande i besiddelse af denne ressource magtfulde. Et skifte væk fra olie betyder, at disse lande vil miste indflydelse.
Som nævnt er Kina i en superposition for de nye tider, men et land som Brasilien står ligeledes flot. Det er sammen med Norge, Holland, Bhutan og Laos eksportører af energi fra vandkraft.
Lande som Mongoliet, Bolivia og DR Congo kan lukrerer på værdifulde mineraler, som er essentielle i teknologier for vedvarende energi. Det gælder eksempelvis kobolt, der bruges til batterier i elbiler, hvor DR Congo har store forekomster.
Den grønne omstilling kan også forandre alliancer mellem stater. Det tætte forbund mellem USA og Saudi Arabien kan eksempelvis blive mindre vigtigt i en verden, hvor olie ikke spiller en nøglerolle, lyder det.
Generelt konkluderer undersøgelsen, at der er flere positive tendenser ved omstillingen. Renere luft, reducering af klimaændringer samt muligheder for decentralisering og demokratisering med andre energiformer baseret på vind, sol og vand – som alle har til rådighed.
