Andreas Sugar er tidligere ansat i FN fra 1997 til 2009, mestendels i afdelingen for fredsbevarende operationer. Han arbejder i dag i International Media Support. Kommentaren er udtryk for forfatterens egne holdninger.
Reaktionerne har været mange og kraftige på Israels anklager om, at 12 ansatte fra FN’s agentur for palæstinensiske flygtninge, UNRWA, var aktivt involveret i massakren den 7. oktober sidste år.
Israel vil lukke organisationen, hvilket ikke er overraskende, da mange i landets regering har et principielt problem med FN-agenturet, som fastholder palæstinensernes flygtningestatus og dermed deres ret til at vende tilbage til deres hjemland.
Men endnu mere alvorlig end Israels kritik er det, at over 20 lande – heriblandt USA, Tyskland og Sverige – har indstillet deres støtte til UNRWA, et træk som kan risikere at kvæle organisationen meget hurtigt.
Spanien, Portugal og Norge er gået heroisk mod strømmen og forhøjer deres bidrag anseeligt. Danmark har foreløbig bibeholdt støtten, mens man afventer resultatet af den undersøgelse, som skal foretages af en uafhængig gruppe nedsat af FN’s generalsekretær, blandt andet med deltagelse af det danske Institut for Menneskerettigheder. UNRWA har allerede afskediget otte af de anklagede, to er døde, én er endnu ikke identificeret, og én er ikke ansat i FN.
UNRWA blev oprettet af FN’s generalforsamling i 1949 for at hjælpe de mange palæstinensere, der blev tvunget fra deres hjem i forbindelse med krigen i 1948 og dannelsen af den israelske stat. De 30.000 ansatte har i årtier haft ansvar for skoler, hospitaler, fødevaredistribution og andre vitale ydelser for knap seks millioner palæstinensere i hele Mellemøsten.
Siden krigen i Gaza brød ud, har de forsøgt at sikre adgang til mad og drikkevand for omkring to millioner mennesker, mens andre hjælpeorganisationer har trukket sig på grund af de umulige forhold og faren ved at operere midt i en krig. UNRWA har da også betalt en høj pris. 152 ansatte er døde i løbet af de sidste fire måneder, et højere antal end i alle FN’s operationer i verden i de forgangne 12 år.
Hvis Israels anklager viser sig at være sande, er det naturligvis en meget alvorlig sag. Det er uhyrligt at tænke sig, at folk ansat i en humanitær organisation på verdenssamfundets vegne har været involveret i massakren mod israelske civile. Den slags må naturligvis aldrig ske. Men ingen stor organisation kan sikre sig mod brodne kar, ikke engang de værst tænkelige af slagsen. Det er simpelthen umuligt at kontrollere, hvad ansatte foretager sig efter fyraften; om de ser tv med familien eller planlægger barbariske handlinger.
Da jeg i sin tid arbejdede i FN’s afdeling for fredsbevarende styrker, gjorde det ondt i sjælen, når der kom sager frem om seksuelle overgreb begået af FN-personel i Eritrea, Sierra Leone og andre feltoperationer
Da jeg i sin tid arbejdede i FN’s afdeling for fredsbevarende styrker, gjorde det ondt i sjælen, når der kom sager frem om seksuelle overgreb begået af FN-personel i Eritrea, Sierra Leone og andre feltoperationer. Det var fuldstændig uforståeligt, at kolleger ude i verden misbrugte mennesker, de var sendt ud for at hjælpe eller beskytte. Og yderst frustrerende, at et meget lille antal ansatte – ud af titusinder soldater, politi og civile – dermed tilsmudsede operationernes ry og bragte alles troværdighed i tvivl.
På trods af nul-tolerance-politik og truslen om retsforfølgelse dukker der desværre fortsat lignende sager op i FN’s operationer.
Uagtet hvad man ellers måtte synes om krigen i Gaza, er det forhåbentlig de færreste, der ikke forfærdes over de videoer, der for nylig er kommet frem af israelske soldater, der grinende kører rundt på børnecykler i et udbombet palæstinensisk hjem, sætter ild til madlagre eller hujer henrykt, når de sprænger en boligblok i luften. Eller de seneste – fundet på israelske soldaters sociale medier – der viser mishandling af fanger, som ifølge de fleste eksperter kvalificerer som krigsforbrydelser. Men det betyder naturligvis ikke, at langt de fleste israelske kombattanter ikke respekterer krigens regler.
Uden videre sammenligning med det, de 12 UNRWA-ansatte er anklaget for, viser disse eksempler, at det er umuligt at gardere sig imod dårlig opførsel eller endog alvorlige forbrydelser begået i eller uden for tjenesten, ikke mindst i kontekster hvor de fleste andre regler i øvrigt synes sat ud af spil.
De øverste i hierarkiet har naturligvis et ansvar for at gøre alt for at forebygge, afdække og slå ned på enhver form for ugerning. Men garantier findes ikke; ikke når man har med mennesker at gøre.
For UNRWA gælder det yderligere, at agenturet med sine 13.000 ansatte i Gaza er allestedsnærværende i enklaven. Kombineret med det faktum at Hamas er indlejret i lokalbefolkningen, er det meget svært for UNRWA at garantere, at dets sikkerhedsforanstaltninger er ufejlbarlige.
Agenturet undersøger løbende anklager om ureglementeret adfærd, ikke mindst om Hamas benytter dets faciliteter som dække for gruppens operationer. En gang om året har man også delt personalelister med Israel, som har haft mulighed for at screene og gøre indvendinger, hvilket ikke har været tilfældet.
Om end vi formentlig bliver klogere efter den igangværende undersøgelse, er der ikke meget, der tyder på, at UNRWA har været et skalkeskjul eller arnested for Hamas-krigere. Jo, der skal nok være mange af de ansatte, der forbander Israel og dets handlinger, ikke mindst de der har mistet familie eller hjem under krigens bombardementer. Men det gør dem ikke til terrorister.
Nogle neddrosler alvoren af donorernes beslutning om at fryse støtten til UNRWA. Der går lang tid før det har en regulær effekt, siges det med reference til, at flere allerede har betalt deres bidrag for i år. Det er en ”advarende pegefinger”, har udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen udtalt til DR.
Beskeden fra FN-agenturet selv er dog mere alarmerende. Dets operationer – i hele regionen – vil blive tvunget til at lukke helt eller delvist ned inden marts, hvis finansieringen forbliver suspenderet. Dette sker på et tidspunkt, hvor hungersnød blandt de fordrevne er en reel risiko.
Danmark bør derfor fastholde eller og endda øge støtten på dette kritiske tidspunkt i agenturets historie
UNRWA’s chef i Gaza har udtalt, at agenturet vil stå over for umulige valg: ”Beslutninger om, hvem der lever, og hvem der dør. Et sådant scenarie vil være en katastrofal fiasko for verdenssamfundet”. FN meddeler desuden, at et handlingslammet UNRWA vil have alvorlige konsekvenser for andre humanitære indsatser, som er afhængige af agenturets koordination og distributionsnet.
Ud over de åbenlyse følger dette vil have for de nødstedte vil en allerede desperat befolkning måske vende sig mod FN og føle sig endnu mere forrådt af verdenssamfundet.
International Crisis Group advarer om, at selv korte forsinkelser i UNRWA’s livreddende bistand kan føre til endnu større ustabilitet i flygtningelejre på tværs af Vestbredden, Libanon og i regionen generelt. Det sidste, der er brug for, er yderligere ustabilitet. Derfor er det vigtigere end nogensinde at bevare den politiske og finansielle opbakning til UNRWA. Danmark bør derfor fastholde eller og endda øge støtten på dette kritiske tidspunkt i agenturets historie.
Indlægget er udelukkende udtryk for skribenternes holdning.
Ligger du inde med et emne, du gerne vil debattere? På Globalnyt er alle velkomne i vores debatsektion, så tag endelig kontakt.
Er debatindlægget klar, eller har du et udkast eller blot en idé, så send os meget gerne en mail til [email protected].
