Det har været en sommer med ekstrem hede og nedbør mange steder i verden. Det får vi mere af i fremtiden ifølge den nyeste opgørelse fra FN’s Klimapanel (IPCC).
Delrapporten fra IPCC blev offentliggjort mandag og bygger på de seneste års forskning om klimaforandringer. Den viser, at den globale opvarmning vil fortsætte i de næste årtier og skabe mere voldsomt vejr på hele kloden.
Opgørelsen kigger på fremtidens klima i forhold til forskellige scenarier, som går fra slemt til katastrofalt. I den mest optimistiske fremskrivning kommer den globale opvarmning til at overskride Paris-aftalens mål om at holde temperaturstigningen under 1,5 grader. Hvis verden bliver kulstofneutral i 2050, vil stigningen dog gradvist falde til under tærkslen, inden århundredet er ovre. Det kræver dog omgående og gennemgribende handling for at reducere klimabelastningen.
“Dagens IPCC-rapport fra arbejdsgruppe 1 er en rød advarselslampe for menneskeheden. Alarmklokkerne er øredøvende og beviserne er uafviselige,” siger FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, i en kommentar.
“Vi er i overhængende fare for at ramme 1,5 grader om kort tid. Den eneste måde at undgå at overtræde denne tærskel på er omgående at øge vores bestræbelser og forfølge den mest ambitiøse kurs,” fortsætter han.
Uden fortilfælde i tusinder af år
Den nye undersøgelse fra IPCC er en del af den sjette vurdering af klodens tilstand, som vil blive publiceret i delrapporter gennem det næste års tid. Opgørelsen konkluderer, at ekstremt vejr som tørke, voldsomme skybrud, hedebølger og tropiske orkaner er blevet hyppigere, siden den seneste store vurdering fra 2014.
Koblingen mellem menneskelig adfærd og klimaændringer er endnu engang blevet fastslået med syvtommersøm, og forskerne påpeger samtidigt, at de nuværende klimatiske ændringer er helt unikke.
“Mange af de ændringer, der observeres i klimaet, er uden fortilfælde i tusinder, hvis ikke hundredetusinder af år, og nogle af de ændringer, der allerede finder sted – så som fortsat stigning i vandstanden i verdenshavene – er uafvendelige i hundrede til tusinder af år,” lyder det i rapporten.
Vandstanden i verdenshavene steg i det 20. århundrede mere end de seneste 33.000 år. Fra 1901 til 2018 er der tale om en stigning i den gennemsnitlige vandstand på 20 cm. Og stigningen er øget, særligt siden 1960. 2,3 millimeter årligt mellem 1971 og 2018 er blevet til 3,7 millimeter om året i perioden mellem 2006 og 2018.
Det er så godt som sikkert, at vandstanden vil stige yderligere i dette århundrede. I år 2100 vil verdenshavene gennemsnitligt være steget med et sted mellem 0,28 og 1,02 meter afhængigt af beregningsspændet og hvor markant en indsats mod klimaforandringer, der er i sigte.
Fra global opvarmning til lokale konsekvenser
Klimaforandringer vil altså fortsætte og intensiveres i de kommende mange år, men der er forskel på, hvilke trusler, som forskellige regioner står overfor. Denne gang har IPCC undersøgt de lokale konsekvenser af klimaforandringerne nærmere.
Den viser, at mange udviklingslande vil blive særdeles hårdt ramt. Nogle af de mest udsatte lande i verden er de små østater i Caribien og Stillehavet. Mange af dem hæver sig ikke højt over havets overflade, og de kan derfor risikere at ende på havets bund. I de værste, men ikke usandsynlige, scenarier vil kystlinjer på flere af øerne i det ækvatoriale og sydlige Stillehav trække sig gennemsnitligt 40 meter tilbage inden 2050. I Caribien er det op til 80 meter. I 2100 kan Stillehavsøerne have tabt 100 meter til havet, mens det er 200 meter for de små caribiske øer. Det kan blive til tilbagetrækning af kystlinjer på 0,5 til to meter om året for de udsatte øer.
Havvandsstigningen vil også betyde, at mange af øernes beholdninger af rent ferskvand i undergrunden bliver infiltreret af det salte havvand. På den positive front kan de små ønationer – på nær dem i det centrale Stillehav – forvente færre tropiske orkaner, men de bliver til gengæld mere intense. Nedbørsmængderne er samtidigt faldet i både Caribien og store dele af Stillehavsregionen, og særligt i Caribien vil der komme mere tørke. I den ækvatoriale og vestlige del af Stillehavsområdet er der ikke udsigt til faldende regnmængder, men derimod heftige regnskyl.
Vandstanden omkring det meste af Afrika er steget mere end det globale gennemsnit i de seneste tre årtier. Dermed er der også med stor sikkerhed lagt op til flere oversvømmelser ved lavtliggende kystområder. Mange steder vil de kommende årtier opleve kraftige regnskyl, men generelt er nedbørsmængderne faldende, hvilket betyder, at mange afrikanere vil opleve flere og mere vedvarende tørkeperioder.
I størstedelen af Asien vil nedbørsmængderne tage til, og der er fare for langt flere voldsomme skybrud i fremtiden. Mange kystområder er udsat for oversvømmelser og erodering. Snedækket i gletsjerne i det tibetanske plateau er aftaget gennem mange årtier, og det vil det fortsætte med. Det kan skabe voldsomme vandmængder indtil midten af århundredet, hvor ismængderne er på et så lavt niveau, at det ikke længere vil være en trussel.
Syd- og Centralamerika kommer til at døje med de samme vejrmæssige ekstremer. Tørke, voldsomme regnmængder og smeltning af gletsjere i Andesbjergene samt oversvømmelser af kystområder vil tiltage i den kommende tid, vurderer forskerne. I Amazonas kan dage, hvor temperaturen overstiger 35 grader stige med 150 årligt i det værste scenarie, mens det bliver mindre end 60 dage, hvis der bliver gjort en hurtig og gennemgribende indsats for at reducere de klimaskadelige udledninger. Det kan betyde langt flere skovbrande.
Handler om sikkerhed og overlevelse
Delrapporten fra IPCC har fået en lang række verdensledere, eksperter og aktivister til at reagere. Det gælder eksempelvis Patricia Scotland, som er generalsekretær i sammenslutningen af små stater i Commonwealth.
“I over 30 år har Commonwealth advaret om klimaændringer. Alligevel er mulighedernes vindue for at handle for at undgå uafvendelige klimaforandringer ved at lukke hurtigere, end forskere tidligere har forudsagt – og med det mulighederne for sikkerhed og endda overlevelse for nogle af vores små og skrøbelige stater,” siger hun ifølge stillehavsmediet PINA.
Formanden for gruppen af mindst udviklede lande, Sonam P. Wangdi fra Bhutan, opfordrer rige lande og store udledere til at gå forrest og alle lande til at styrke deres klimaplaner.
“En sikring af, at den globale opvarmning ikke overstiger 1,5 grader, er afgørende for liv og levevilkår for vores folk. Vi oplever allerede de ødelæggende konsekvenser af klimakrisen. I de seneste få uger alene har verden oplevet dødbringende hedebølger og oversvømmelser uden fortilfælde. Disse vil kun blive værre – mere intense og hyppigere – mens udledninger stiger,” advarer han i en pressemeddelelse.
I Folkekirkens Nødhjælp er man bekymret for, at klimaændringerne kan skabe millioner af migranter.
”Der findes ganske enkelt en grænse for, hvor ekstremt vejr og høje temperaturer, folk kan leve under. Den grænse er allerede nået i dele af Afrika og Asien. Vi kan se frem til millioner af klimaflygtninge, der aldrig vil kunne sendes hjem, fordi deres hjem er forsvundet – eller ikke længere er beboeligt,” lyder det fra Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i organisationen, i en pressemeddelelse.
Ingen går fri
Udviklingslandene kan altså se frem til flere klimakatastrofer, men det samme vil gælde alle kontinenter på kloden. Der kommer også flere ekstreme vejrfænomener i fremtidens Europa. Udviklingslandene er dog særligt udsatte, da de mange steder har en skrøbelig infrastruktur og mangler midler til at tilpasse sig det mere ekstreme vejr.
Derfor anmoder Sonam P. Wangdi på vegne af de mindst udviklede lande om, at de rige lande overholder deres “årtier gamle” løfte om at levere 100 milliarder dollars årligt i klimastøtte. Hvis man kigger på de klimaplaner, der er sendt til FN’s klimasekretariat, kan man se, at en stor del af udviklingslandenes indsats er betinget af, at der kommer støtte.
I november skal verdens nationer mødes til den store klimakonference i Glasgow, der kaldes den vigtigste i årevis. Her er det ved at være sidste chance for at undgå nogle af de værste scenarier, som IPCC opererer med i deres opgørelser.
