”Vi har rettigheder. Vi har ret til ikke at få vores følelser og vores værdier såret,” fortalte den egyptiske præsident Abdel Fattah el-Sisi i en tv-transmitteret tale i sidste uge som reaktion på visningen af muhammedtegninger i Frankrig.
Sisis tale var ligeledes en tilbagemelding på den franske præsident Macrons forsvar af retten til at vise religiøse karikaturer.
Sisi tog samtidig skarp afstand fra voldelige handlinger og terrorisme som forsvar for en religion, religiøse symboler eller ikoner.
Men ”ytringsfriheden stopper, når den krænker mere end halvanden milliarder mennesker,” sagde han med hentydning til verdens muslimske befolkning.
Sisis snak om følelser og rettigheder kommer ovenpå et efterår, hvor der, ifølge blandt andet Amnesty International og Human Rights Watch, har været rigeligt med overtrædelser af begge dele begået af de egyptiske myndigheder mod egypterne.
Nedrevne hjem og en retssikkerhed i ruiner
I starten af september i den østlige del af Kairo kunne lastbilchauffør Mohamed Salim, hans kone og deres fire børn blot se til, mens en bulldozer rev familiens hjem fra hinanden.
”Vi har intet sted at tage hen,” fortalte han til Middle East Eye. ”Det her er en meget svær situation for os.”
Familien var efterfølgende nødsaget til at sove i det fri.
Ifølge myndighederne var huset bygget ulovligt på statens land, og da familien ingen byggetilladelse havde, skulle huset rives ned, på trods af at det havde stået i 40 år. Familien Salim har ret til at søge om erstatning, men det er en dyr proces, som den fattige familie ikke har råd til.
Siden august har utallige egyptiske familier stået i en lignende situation i. Myndighederne påstår, at det er et spørgsmål om at komme den illegale opførelse af bygninger til livs. Op mod 2,8 millioner bygninger i Egypten overholder ikke landets bygningsregulativer. Samtidig bygger beboere ofte på Egyptens begrænsede landbrugsland, der omkranser storbyerne i nilområdet.
Sisi selv har bakket stærkt op om nedrivningsprojekterne og har endda truet med at sende hæren ind for at jævne ulovligt byggede landsbyer med jorden. Mens myndighedernes bulldozere tvang tusinder af fattige egyptere på gaden, kunne rigere borgere købe sig til en byggetilladelse og dermed undgå en nedrivning af deres ulovligt byggede boliger.
Dette udløste et ramaskrig, hvor tusindvis af folk gik på gaden.
Videoer bekræfter, at der i de fleste tilfælde har været tale om fredelige demonstrationer – alligevel blev demonstranterne flere steder mødt med tåregas og knippelslag.
I forbindelse med demonstrationerne gennemførte politiet flere razziaer, og den 30. september skød politiet en mand i hovedet, da de ransagede hans hjem i byen Luxor. Samme dag som mandens offentlige ligtog viste fire videoer verificeret af Amnesty, hvordan politiet fra toppen af pansrede mandskabsvogne skyder på demonstranter, der flygter. En video fra Kairo viser, hvordan demonstranter ligeledes her måtte flygte for ordensmagtens kugler efter først at være blevet mødt med knippelslag.
Mellem den 10.-29. september arresterede egyptisk politi mellem 571 og 735 individer ifølge tal fra den Egyptiske Rettigheds- og Frihedskommission samt den Egyptiske Front for Menneskerettigheder.
De arresterede var fra 11 til 65 år gamle. 115 er fortsat tilbageholdt på unavngivne steder.
Mønsteret vidner om desperationen
Også under demonstrationerne i efteråret 2019 var de egyptiske myndigheder yderst aktive med at monitorere involverede grupper på sociale medier, at anholde protestledere og blokere internettjenester og visse hjemmesider. Det vidner om en efterhånden velafprøvet og effektiv metode til at håndtere og opløse protestbevægelser, inden de kan vokse sig store nok til at være en trussel mod styret.
Myndighedernes notorisk brutale svar på folkelig modstand fik for nylig Amnesty Internationals mellemøstdirektør Phillip Luther til at udtale, at ”det faktum, at demonstranter går på gaden, vel vidende at de dermed sætter deres liv og sikkerhed på spil, vidner om folkets desperation.”
”Der er nogle utroligt modige egyptere, der trodser de alvorlige konsekvenser og tør gå på gaden,” supplerer Sara Katrine Brandt, der i dag arbejder ved Globalt Fokus, men som fra 2013-2015 arbejdede for en kvinderettighedsorganisation i Egypten.
Et regime skræmt af demonstrationer
”Menneskerettighedssituationen er de sidste år kørt helt af sporet i Egypten,” fortæller Sara Katrine Brandt.
Det skyldes, at den egyptiske regering frygter protestbevægelser og derfor prompte reagerer på alt, der potentielt kan udvikle sig i den retning. Frygten stammer fra det arabiske forår i 2011. For selvom Sisi og det egyptiske militær sidder klistret til magten i dag, stod militæret dengang til at miste det hele.
Dengang gik millioner af egyptere på gaden i protester organiseret over sociale medier og tvang kortvarigt militæret fra magten. Det blev startskuddet til Egyptens korte eksperiment med demokrati, hvor det muslimske broderskabs Mohamed Mursi blev valgt som Egyptens første og eneste demokratisk valgte leder nogensiden.
Da egypterne endnu engang samlede sig i hobetal i 2013 i protest mod uro i landet, en kollapset økonomi og utilfredshed med Mursis gennemtrumfning af en islamistiskinspireret forfatning, så militæret sit snit til at generobre magten – Mursi blev væltet ved et kup, og Sisi blev præsident.
”Kaosset i kølvandet på det arabiske forår gødede fortællingen om, at egypterne behøver en stærk mand, der kan slå hårdt ned på uroligheder,” siger Sara Katrine Brandt
Det fik egypterne med Sisi. Siden han overtog styringen af landet, har myndighederne undertrykt enhver organiseret folkelig modstand, og Sisi har tilbagerullet de frihedsrettigheder, som befolkningen havde opnået under det arabiske forår. For eksempel gør en lov fra 2013 det næsten umuligt for borgerne at demonstrere på legal vis.
I april 2019 afholdt Egypten en folkeafstemning om gennemgribende reformer af forfatningen for at styrke præsidentens magt. Ifølge officielle tal lå stemmeprocenten på cirka 44 procent, og cirka 89 procent af vælgerne stemte for forfatningsændringerne i en afstemning, som den arabiske gren af Deutsche Welle har kaldt udemokratisk.
Egypterne skulle i slutningen af oktober i år endnu engang til stemmeurnerne. Denne gang for at vælge et nyt parlament. Anden runde afholdes i den første weekend i november, men ”folk kommer til at boykotte valget, fordi parlamentet ikke længere har nogen magt over for regeringen,” spår formanden for British Arab Network, Wafik Moustafa, i Al-Jazeera.
