Efter fire år med tørke er klimaforandringer blevet noget, som man taler om i Kenya. Mange mærker selv konsekvenserne i form eksempelvis faldende udbytte fra markerne, mangel på rent drikkevand og pludselige oversvømmelser, når regnen så endelig kommer.
Indsatsen mod klimaforandringerne er i gang mange steder i samfundet, men det er ikke helt blevet en folkesag endnu. Det fortæller danske Catrine Shroff, som er grundlægger og direktør i den sociale virksomhed Mwangaza Light, der kombinerer adgang til bæredygtig energi i Kenya med indsatsen for klimaet og det lokale miljø.
”Vi forsøger at skabe en social bevægelse, og det er ikke så nemt,” fortæller hun over videoforbindelsen fra gårdhaven i sit hjem i Kenyas hovedstad Nairobi. ”Men hvis man bruger en institution, der allerede er der, et sted, hvor folk alligevel kommer hver uge, så kan det måske lade sig gøre.”
Den institution er kirken, og den spiller en væsentlig mere fremtrædende rolle i det kenyanske samfund end i det danske.
Foto: Laurits Holdt
Ingen stopklodser for det grønne
Tidligere har man brugt kirkerne til at nå ud med budskaber i forbindelse med kampen mod HIV og aids. Men da sygdommen forbindes med en af de største tabuer i den kenyanske kirke, nemlig sex, fik det aldrig rigtig flyvehøjde. Når det kommer til klimaet er der ikke rigtig nogle kirkelige stopklodser, siger Catrine Shroff.
At gå gennem kirken for at få det grønne frem i kenyanerne er ikke kun oplagt, fordi man kan få fat i dem på ugentlig basis, om søndagen. Det er også oplagt, fordi det at være medlem af en kristen kirke i Kenya – og mange andre steder i Afrika – handler om at se sig selv som en moderne person, som en der for eksempel går op i moderne uddannelse og sundhed for sig selv og sin familie, fortæller hun.
Kirken står altså på flere måder for fremskridtet og det moderne i Kenya. For eksempel inden for landbrug, hvor nogle også forbinder det at være kristen med, at man tilpasser sine landbrugsmetoder efter ny viden og tager nye afgrøder til sig.
”Så det vi forsøger nu, er at bygge det at passe på skaberværket – om du vil – ind i den kristne identitet og de kirkelige institutioners politikker. Tanken er at gøre klimaindsatsen til en folkebevægelse, for det er den langt fra endnu,” siger Catrine Shroff.
Fælder træerne for at fyre op til madlavning
Catrine Shroff er uddannet antropolog, og hun flyttede til Kenya efter sin ph.d.-grad i antropologi fra Københavns Universitet i 2010. Og så betegner hun sig selv som kirkenørd.
Hendes interesse for klima og bæredygtighed fik hende til at undre sig over, at kirkerne i landet slet ikke beskæftigede sig med adgang til bæredygtig energi, når de nu beskæftigede sig med andre miljø- og bæredygtighedsspørgsmål som eksempelvis bæredygtigt landbrug, vand og sanitet.
Når der bliver lavet mad i Kenya, foregår det mange steder stadig med brænde og trækul som energikilde. Det kan måske lyde hyggeligt, men det er et enormt problem, for det koster hvert år millioner af træer livet, og røgen fra madlavningen øver risikoen for kræft og andre lidelser. Helbredsproblemerne rammer fortrinsvis kvinder, for det er dem, der står for madlavningen.
Træerne er en vigtig komponent i jordens klima, det ved de fleste nok, men de er mindst lige så vigtige i det lokale miljø: De skaber for eksempel skygge og levesteder for alskens liv, og deres rødder holder på jorden. Det sidste er både vigtigt, når der er tørke, og når der kommer regn.
Under tørken er rødderne med til at sørge for, at den tørre jord ikke blæser væk, og når der er kraftig regn eller oversvømmelser, så holder rødderne også på jorden. Hvis de øverste jordlag forsvinder, bliver jorden dårligere til landbrug. Det er så at sige første skridt mod, at et område bliver til ørken. Langs floder og vandløb er rødderne med til at holde på breden, og forhindrer på den måde erosion.
Der findes dog løsninger. En af dem er såkaldte clean stoves, rene komfurer. En clean stove er en form for brændeovn, som bruger væsentligt mindre brændsel, end man traditionelt gør og frembringer meget mindre røg. De er ikke bare med til at skåne miljøet og helbredet for de kenyanske husmødre, de bruger også mindre brændsel og er dermed billigere i drift. Eneste ulempe er, at ovnene er dyre at anskaffe for mennesker, som i forvejen kæmper med af få deres spinkle økonomi til at række.
Foto: Laurits Holdt
Ikke et projekt, men en virksomhed
At Mwangaza Light er en virksomhed og ikke en ngo skyldes blandt andet, at ngo’er ikke må tjene penge i Kenya, forklarer Catrine Shroff. Desuden mener hun, man bliver for afhængig af funding udefra, når man ikke tjener sine egne penge.
Fordi kirken er baseret på de penge, som medlemmerne lægger der, så er det faktisk vigtigt, hvor mange der kommer om søndagen
Catrine Shroff, grundlægger og direktør i den sociale virksomhed Mwangaza Light
Virksomheden har 56 ansatte, som leverer adgang til bæredygtig energi og skaber bedre vilkår for de kenyanske kvinder. Det gør den blandt andet ved at sælger clean stoves i landbyerne i Kenyas landdistrikter.
”Vi har kunnet påvise, at i menigheder, hvor mange af husholdningerne har skiftet til de nye komfurer, så kommer kvinderne oftere i kirke, fordi de simpelthen er mindre syge, og de bruger mindre tid søndag morgen på at lave mad, så de kan nå gudstjenesten. Og fordi kirken er baseret på de penge, som medlemmerne lægger der, så er det faktisk vigtigt, hvor mange der kommer om søndagen,” forklarer Catrine Shroff.
Repræsentanterne fra Mwangaza Light står ofte uden for kirken, når menigheden kommer ud fra gudstjenesten og måske har hørt om klima og fordelene ved at skifte til et mere moderne komfur.
Catrine Scroff ser ikke noget problematisk i det, da Globalnyt fisker efter, om det nære samarbejde med kirkerne giver hendes virksomhed en unfair konkurrencefordel.
”Jeg har brugt i hvert fald to-tre år på at opsøge og spørge præster og biskopper om, hvordan vi kan få det her til at fungere. Og om der er et problem i, at der er penge, som skifter hænder i vores samarbejde. De bliver ved med at sige, at der overhovedet ikke er noget problem, for her er det sådan i alle kirker, at der er penge, som skifter hænder.”
”Der er ikke nogen form for statsstøtte til kirker her, så alle de penge, som går til at drive en kirke, kommer fra menigheden.”
Mwangaza Light sender dog lidt af sin omsætning tilbage til kirken, fortæller Catrine Shroff:
”Vi betaler tiende på den måde, at vi betaler syv procent af salgsprisen til den agent, som har solgt et komfur, to procent går til den lokale kirke, som har lageret, og én procent til den grønne bevægelse i den anglikanske kirke.”
Den lokale kirke og den nationale kirke får altså deres tiende, den afgift som en landejendom skal betale til kirken, indirekte. Men hun understreger, at det er et meget lille marked, virksomheden agerer på, så der er ikke tale om store beløb.
Kirkernes økonomi betyder noget
Hvis medlemmerne af en lokal kirke ikke har penge til at give om søndagen, så har præsten ikke nogen løn. Og når folk ikke har penge, betyder det også, at der kommer flere til kirken for at få hjælp. Så præsten bliver personligt presset økonomisk samtidig med, at den lokale kirke bliver det.
På den måde påvirker den lange tørke, som landet har været igennem, kirken på flere måder, og det er en væsentlig motivation for kirkernes ledere til at tage klimaforandringerne alvorligt.
”Så i stedet for som tidligere kun at fokusere på kirkens moralske rolle i at tage vare på skaberværket, så tager vi nu også en meget mere praktisk tilgang, hvor vi spørger kirkeledere, hvordan deres kirke bliver påvirket af klimaforandringerne. Så på den måde går vi både pragmatisk og teologisk til værks.”
For eksempel har vi en kvindelig præst, som engang simpelthen stillede sig op og sagde, at i hendes menighed skulle alle bruge clean cooking.
Catrine Shroff, grundlægger og direktør i den sociale virksomhed Mwangaza Light
Noget af det vigtigste for at få det kirkelige klimaarbejde op at køre for alvor er at få præsterne med på en naturlig måde og som en integreret del af deres arbejde og hverdag. For mange af præsterne har i forvejen ret meget at se til, siger Catrine Shroff.
Men hvis det bliver gjort tydeligt, hvordan eksempelvis clean stoves både kan skaffe flere mennesker i kirken og forbedre sundheden i lokalsamfundet, så præsten skal på færre sygebesøg og på den måde får lettet sin hverdag, så vil mange præster gerne lytte til hende og hendes medarbejdere.
”Vi kan se, at præster kan give viden videre, at de kan inspirere og skabe adfærdsændringer. For eksempel har vi en kvindelig præst, som engang simpelthen stillede sig op og sagde, at i hendes menighed skulle alle bruge clean cooking. Hun vil simpelthen ikke have, at der var kvinder, som skulle arbejde i de her røgfyldte køkkener. På en måned solgte vi clean stoves til samtlige husholdninger i menigheden. Med sådan nogle præster kan man nå langt med en menighed. Men dem er der ikke så mange af.”
Lige nu hænger arbejdet på de enkelte præster, men ideen er, at menighederne skal mobiliseres, fortæller hun.
Den lange vej til de små landsbyer
En af de største udfordringer for Mwangaza Light er distributionen af clean stoves til kirkerne i landdistrikterne. Det er et problem, hele den grønne sektor i Kenya kæmper med. Endnu har ingen fundet en rentabel forretningsmodel for den såkaldte last mile-distribution, fortæller Catrine Shroff.
Kirker er nogle kæmpestore skibe, og det tager årevis at skubbe dem lidt i en anden retning.
Catrine Shroff
En anden udfordring – og personlig frustration for Catrine Shroff, lyder det til – er, at tingene går så langsomt, selvom der i dag er en meget større bevidsthed om klimaproblematikkerne blandt kirkernes ledere end for bare få år siden.
”Kirker er nogle kæmpestore skibe, og det tager årevis at skubbe dem lidt i en anden retning. Vi havde en forestilling om, at det med tiden vil gå hurtigere at skabe salg, men indtil videre går det stadig langsomt,” siger hun.
”En anden ting, der har overrasket mig, er hvor svært det er at komme i gang med klimahandling, selv hvis man gør det meget konkret. Men det skyldes selvfølgelig til dels, at Kenya de sidste fire år har kæmpet med covid, hvor mange mistede alt, hvad de havde sparet op, kombineret med den værste tørke i 40 år og politisk tumult omkring valget og nu også inflationenen.”
Foto: Laurits Holdt
Ændring af kirkens grundlov
Kenya er et land præget af fattigdom – især på landet. Og for mange af indbyggerne er det kun blevet værre de seneste år på grund af covid og inflation. Derfor tager det også tit meget lang tid, at overbevise folk om, at de skal bruge deres sparsomme midler på en clean stove, forklarer hun.
”Selvom vi giver kredit, og folk kan betale løbende, så er det helt tydeligt, at det er meget nemmere at sælge eller få folk til at skifte til clean stoves i byerne. Det er lidt absurd, at de steder, hvor der er mest brug for clean stoves, solenergi og den slags også er de steder, hvor det koster mest at få det hen, fordi transporten er så dyr.”
Trægheden og udfordringerne til trods er der også positive overraskelser for Catrine Shroff og hendes virksomhed.
I 2023 oplevede Mwangaza Light et gennembrud. Pludselig begyndte præsterne at komme til dem og ikke kun omvendt. Blandt andet har et katolsk stift fra den centrale del af landet henvendt sig for at være med til at etablere grønne kirker, og de har allerede lavet en masse omkring plantning af træer.
Et andet gennembrud samme år var, at nogle af de kirker, som hun samarbejder med, gav godkendelse til, at deres kirkelige konstitution – deres grundlov om man vil – kan ændres, så miljø og klima kommer til at få en fremtrædende plads.
Nørd med fin titel
Hvad betyder det, at du er hvid og kvinde?
”Den negative konsekvens er, at vi tit bliver mødt med en forventning om at Mwangaza Light er en ngo. Og at vi derfor er støttet udefra og giver noget gratis. Så derfor arbejder jeg meget på at klæde mine ansatte fagligt på, så det først og fremmest er dem, der er ude i landsbyerne. Jeg arbejder mere på det strategiske niveau, hvor jeg for eksempel mødes med biskopperne.”
”Det positive ved at jeg er hvid, og at jeg desuden har en ph.d. er, at det er meget hurtigere for mig at få et møde med en biskop, end det er for mange andre. Titler betyder rigtig meget her. Og det at jeg er en kvinde betyder – tror jeg – at jeg ikke udfordrer deres autoritet på samme måde, som hvis jeg var en mand.”
”Og så er der min viden og interesse for kirken. Altså, jeg ved mere om mange af kirkerne og deres historie end de fleste af dem, jeg arbejder sammen med. Jeg tror, folk kan fornemme, at jeg simpelthen interesserer mig for det jeg arbejder med, og det giver mig måske noget ekstra autoritet.”
Interviewet med Catrine Shroff er foretaget på baggrund af Globalnyts besøg i Kenya fra 13. til 18. november 2023 sammen med en gruppe journalister på en rejse arrangeret af Udenrigsministeriet, som betalte for rejsen til og fra Kenya, transporten og hotel i Kenya samt del af forplejningen.
