Nigerianerne skal til valg den 25. februar, og selvom mange ting i det enorme land desværre er som de plejer – det vender vi tilbage til – så er der også et nyt håb om forandring. Håbet hedder Peter Obi, og han er en af kandidaterne til præsidentvalget.
Sådan lyder det fra historikeren Niels Kastfelt, som har undervist i afrikansk historie og religionsforhold på Københavns Universitet og været leder af universitetets Center for Afrikastudier. Og så har han arbejdet i Nigeria siden slutningen af 1970’erne. Han er gæst i denne uges episode af Højtryk, Globalnyts podcast.
Normalt er der to kandidater, som kommer fra de store, gamle partier, der skiftes til at bestyre præsidentkontoret. Men Peter Obi har formået at mobilisere så mange vælgere – især unge – at der er en reel mulighed for, at han kan vinde præsidentvalget.
Kandidaterne fra de traditionelle magtpartier er Bola Tinubu fra partiet All Progressives Congress (APC) og Atiku Abubakar fra People’s Democratic Party (PDP). Det betyder, at landet i praksis har haft et to-parti-system, som man også kender det fra USA.
Men det udfordrer Peter Obi fra partiet Labour nu, forklarer Niels Kastfelt. Noget af det, der bliver talt om op til valget er, om der kan komme et politisk generationsskifte. For godt nok er Peter Obi ikke helt ung med sine 61 år, men Bola Tinubu er 70, og Atiku Abubakar er vist nok 76.
Nigerianerne oplever at tingene falder fra hinanden
Spørger man nigerianerne om, hvordan det går i deres land, så vil rigtig mange af dem ifølge Niels Kastfelt svare, at det går skidt.
”Der er på den ene side en meget stærk national identitet og en stolthed over at være nigerianer. Men samtidig er der en meget udbredt opfattelse af, at tingene går helt skævt i Nigeria. Der har været nogle meningsmålinger inden for det sidste års tid, som viser, at et stort flertal af befolkningen mener, at tingene går i fuldstændig forkert retning,” siger han.
”Nigerianers levestandard falder, deres daglige liv bliver mere og mere usikkert. Mange mangler rent vand og adgang til strøm. De emner har været på dagsordenen ved lige så mange præsidentvalg, som jeg kan huske tilbage, men situationen har ikke rykket sig meget.”
Landet er en af verdens største producenter af råolie, og det giver i teorien store indkomster til statskassen. Men mange af indtægterne forsvinder i korruption og kommer ikke almindelige nigerianere til gavn. Det har skabt stor utilfredshed med den politiske klasse, forklarer han.
”Det er der, det kan blive interessant, at Peter Obi er kommet ind i billedet, for han bliver af mange – ikke mindst af de unge – opfattet som én, der for en gangs skyld repræsenterer en form for håb,” siger Niels Kastfelt.
Det skyldes blandt andet, at han ikke – som de andre kandidater – er fedtet ind i korruption, lyder det fra den pensionerede emerituslektor.
En ung befolkning
Gennemsnitsalderen i Nigeria er 18 år, så de unge udgør en meget stor del af vælgerne. Og blandt de millioner af nye vælgere, der har registreret sig siden seneste valg i 2019, er der mange unge. Det kan få betydning for udfaldet af valget, mener Niels Kastfelt. For mange af de unge tiltrækkes af Peter Obi.
”Der er en begejstring for valget blandt unge nigerianere, som man ikke har set tidligere. De unge har haft en tendens til at være apatiske og haft en opfattelse af, at det er ligegyldigt, om de deltog eller ej, fordi den gamle politiske garde under alle omstændigheder ville gøre, som det passede den.”
Mange af Nigerias unge har en uddannelse, men for en stor del af dem har det ikke været billetten til en lysere fremtid, for arbejdsløsheden blandt de unge en enorm.
”Der er millioner af unge mennesker, som har uddannelser, men som ikke kan få noget arbejde. Det betyder, at de ikke har nogen indtægt og ikke kan stifte familie. Det er blandt andet nogle af dem, som er blevet rekrutteret til islamistiske bevægelser og organiserede kriminelle bander. Den slags grupper har en appel, fordi de kan tilbyde penge og et liv,” forklarer Niels Kastfelt og fortsætter:
”Så er der en anden del af de unge, som er veluddannede, som er aktive på de sociale medier, og som har en helt anden optimisme. De har et ønske om et samfund, hvor de kan arbejde sig op som iværksættere. De har drive og sprudler af nye ideer, men de oplever, at de hele tiden bliver bremset af en bureaukratisk statsmagt og en korrupt politisk klasse, som spænder ben for dem.”
Én kandidat vækker bekymring i den kristne befolkning
Hvis man studerer afrikansk politik, kan man møde udsagnet om, at de vigtigste politiske dokumenter i Afrika er koranen og biblen. Det er muligvis også tilfældet i Nigeria – sikkert er det, at religion er en yderst vigtig faktor i landets politik.
I grove træk er landet delt, så den nordlige del er overvejende muslimsk, mens den sydlige del er overvejende kristen. De to grupper er omtrent lige store. Hele det politiske system er opmærksom på, at balancen mellem de kristne og muslimerne er vigtig for stabiliteten i landet. Derfor plejer en muslimsk præsidentkandidat at skaffe sig en kristen vicepræsident og vice-versa.
Sådan er det også denne gang – men kun for to af kandidaterne. Atiku Abubakar er muslim fra Nord, og han har en kristen vicepræsidentkandidat. På samme måde har den kristne Peter Obi fra Syd en muslimsk vicepræsidentkandidat.
Men Bola Tinubu, der er muslim fra Syd, har en muslimsk vicepræsidentkandidat, og det har vakt bekymring blandt en del kristne, som frygter at muslimerne på en eller anden måde kan få overtaget, hvis Tinubu og APC vinder valget, forklarer Niels Kastfelt
Du kan høre meget mere om Nigerias vigtige valg i Globalnyts podcast, Højtryk, lige her. Eller du kan finde afsnittet med Niels Kastfelt der, hvor du plejer at lytte til podcasts.
