Når danskerne i dag sætter sig til rette på toilettet, kan de skænke en kærlig tanke til de godt 2,5 milliarder mennesker, som lever uden et toilet eller et latrin.
Ordentlige toiletforhold for alle i verden er et erklæret mål i de nye verdensmål, og det er der god grund til.
Skam og tabu
BØRNEfonden arbejder derfor med at vise og tydeliggøre, hvordan blandt andet bakterier spredes, hvad bakterier er, og på at kortlægge i den enkelte landsby, hvordan de offentlige besørgelsessteder påvirker landsbybeboernes sundhed og liv.
Ideen er, at få beboerne til selv at se behovet for toiletter, fordi erfaringerne har vist, at de ellers ikke fungerer. Fx har udviklingsorganisationer tidligere bygget flotte toiletter, som er endt som køkken eller lignende, fordi det er hyttens bedste rum.
Meget af BØRNEfondens arbejde handler derfor om via formidling og udbredelse af viden, at få befolkningen til selv at ønske at bygge og bruge toiletter.