Endnu en næse til regeringen om u-landsbesparelser

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Et flertal i Folketingets Finansudvalg bestående af rød blok og de konservative har valgt at give en næse til regeringen for den samme sag, som udenrigsminister Kristian Jensen (V) tidligere på måneden også fik en næse for – se mere på 

https://globalnyt.dk/content/stor-vrede-i-udenrigsudvalget-over-blive-tilsidesat-om-u-landsbistanden

”Vi giver regeringen en næse for ikke at have sikret sig flertal i Folketinget for den nedskæring i udviklingsbistanden, man lavede sidste år,” siger Enhedslistens finansordfører, Pelle Dragsted, til altinget.

Et beslutningsforslag, der samlede flertal før Jul, ville have betydet, at kun ca. halvdelen af de budgetterede besparelser i 2015 ville være gennemført.

Folketingsflertallet ønskede nemlig at tilbageføre 1,4 milliarder kr. af u-landsmidlerne, så niveauet for udviklingsbistanden i fjor kom til at ligge på 0,8 procent af bruttonationalindkomsten (BNI) i stedet for 0,7 pct.

Det er mange penge og ville have nedslibet nogle af de værste knaster i de nærmest hovedkulds besparelser, der kom som lyn fra en klar himmel og vakte bestyrtelse og fortvivlelse i de danske u-landsorganisationer.

For de kom OVENI andre og endnu mere omfattende besparelser på u-landsbudgettet, der falder i år, fordi de er indeholdt i den blå finanslov for 2016. Se mere på 

https://globalnyt.dk/content/regeringen-ignorerer-folketingsflertal-om-u-landsbistanden

 

En løftet pegefinger
I næste uge skal Folketinget stemme om tillægsbevillingen for 2015, som formelt godkender nedsættelsen af udviklingsbistanden i 2015. 

Traditionelt er vedtagelsen af tillægsbevillingen formalia, hvor alle partier stemmer for. Det er dog anderledes i år, fordi den indeholder nedsættelsen af udviklingsbistanden. 

”Fremadrettet kan man ikke gøre, som regeringen har gjort. Man kan ikke bare foretage sig den slags dispositioner, når man ikke har flertal, og det må vi så håbe, at ministeren tager til efterretning,” anfører Pellle Dragsted overfor altinget.

”Jeg tror, at vi stemmer for. Så står vi sammen om både at stemme for og om kritikken. Loven er jo også en vedtagelse af alt muligt andet, der er vedtaget i 2015, så derfor er det lidt svært at stemme nej,” siger han.