Nigerias præsident Buhrari står med store politiske og økonomiske udfordringer, her ved udgangen af hans første år i embedet. På den sikkerhedsmæssige front kæmper landet mod Boko Haram hvor Buhrari ellers var udset som den der kunne nedkæmpe denne ekstremistiske gruppe, og på den økonomiske og politiske front kæmper man stadig med korruptionsskandaler.
Blandet andet kunne Globalnyt forleden fortælle om et større milliardbeløb fra olieproducenter aldrig nåede statskassen:
Læs Nigeria milliardbeløb fra olien nåede aldrig statskassen
Men trængslerne virker ikke til at være ovre for de hårdt prøvede nigerianere.
Investorer kigger væk fra Nigeria
I en netop publiceret rapport fra analyse bureauet ’Nielsen’ har Nigeria siden 3. kvartal i 2015 mistet grebet om de udenlandske investorer, og i stedet har blandet andet det stabile og forretningsvenlige Elfenbenskysten fanget investorernes blik.
Olien har, som så ofte i fortællingen om Nigeria, noget at sige. Oliepriserne alene har betydet at den offentlige gæld er fordoblet siden 2015 og at eksporten faldt med 40 procent i 2015, hvilket fik den nigerianske centralbank (CBN) til at indføre handelsrestriktioner for at beskytte pengereserven.
Nigerias pengepolitik kaldes uortodoks og kortsigtet
På den finansielle og pengepolitiske front er der ligeledes trukket store overskrifter her i Buhraris første år. Den nigerianske centralbank sænkede renten i et forsøg på at øge væksten i landet, men det mødte skepsis i den internationale finansverden der kaldte handlingen for uortodoks og som værende en kortsigtet løsning.
Beslutningerne fra den nigerianske centralbank har medvirket til at inflationen steg med 1,9 procentpoint fra december 2015 til januar 2016, og at fattigdom og arbejdsløsheden i Nigeria ikke er på tilbagetog. Den Internationale Monetære Fond (IMF) besøgte landet i marts måned, hvor man vurderede at væksten vil falde yderligere til 2,3 procent her i 2016.
De økonomiske udfordringer har ikke svækket forbrugslysten hos nigerianerne
Overraskende nok har disse økonomiske tider ikke svækket den nigerianske forbruger, der stadig køber i stor stil i forhold til dets naboer på kontinentet. I rapporten fra ’Nielsen’ er 80 procent af nigerianerne villige til at afprøve nye produkter, og 45 procent mener stadig at det er det er et godt tidspunkt at handle på det nigerianske marked.
Men dette forbrugspotentiale blandt indbyggerne i det mest befolkningsrige land i Afrika, risikerer ikke at blive indfriet, da landet samtidig har store problemer med at skabe grobund for små og mellemstore virksomheder. IMF’s konklusion på statsbesøget var at landet på det kraftigste har brug for at indfri deres forbrugerpotentiale, ved at forbedre forholdene på det indre marked i Nigeria.
Præsident Buhrari og hans landsmænd må håbe på at hans andet år i embedet vil overskygge hans første.
