Erdogan erklærer sig som sejrherre i Tyrkiet

obama_og_erdogan
Tayyip Erdogan med USAs præsident Barack Obama i 2009.
Foto: Det Hvide Hus Public Domain.
Laurits Holdt

Søndag var Tyrkiets 56 millioner vælgere ved valgurnerne for at stemme til både præsidentposten og parlamentet. Ifølge de foreløbige optællinger har den siddende præsident Tayyip Erdogan vundet præsidentvalget.

Ifølge det statslige nyhedsbureau, Andalu, har Erdogan fået knap 53 procent af stemmerne mens hovedudfordreren Muharrem Ince har fået knap 31 procent. 

Tallene er ikke sikre, for alle stemmerne var ikke talt op ved redaktionens afslutning.

Hvis ingen kandidat opnår 50 procent af stemmerne, så skal de to førende kandidater mødes i anden valgrunde, som skal finde sted 8. juli.

Ifølge det statslige nyhedsbureau har Erdogans parti og allierede have fået knap 54 procent af stemmerne ved parlamentsvalget mens det gamle regeringsparti CHP med allierede har fået godt 34 procent. Endelig skal partiet HDP have fået godt 11 procent.

Ifølge flere internationale medier lå valgdeltagelsen på 87 procent.