Det er svære år for Etiopien, og 2024 viste sig ikke som nogen undtagelse. Men året endte alligevel ikke med at blive så katastrofalt, som der var udsigt til.
Selvom ingen af de store problemer, som blev fremhævet af International Crisis Group – og gengivet hos Globalnyt – er blevet løst, gik det alligevel ikke så galt, som der var god grund til at frygte. For 2024 er også året, hvor en diplomatisk krise, der truede med at føre til en større regional krig, blev afværget.
“2024 har været et særdeles udfordrende år for Etiopien. Vi har set eskalerende konflikter i (regionerne, red.) Amhara og Oromia, udbredt militsaktivitet, som komplicerer implementeringen af fredsaftaler, vedvarende problemer i post-konflikt Tigray og stigende etniske spændinger, som Abiy Ahmeds regering har haft svært ved at håndtere effektivt,” vurderede Jethro Norman, postdoktoral forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, da Globalnyt talte med ham.
“Men det, der står mest ud for mig, er de regionale spændinger, især mellem Etiopien og Somalia. Dette inkluderer den kontroversielle aftale med Somaliland om adgang til havet og diskussioner om etablering af en flådebase. På den positive side har vi dog set nogle vigtige skridt i retning af at løse nogle af disse spændinger.”
Usikkerhed og konflikt i helt et årti
Der har været voldsom politisk uro og sekterisk konflikt i Etiopien i varierende grad gennem de seneste ti år. Værst var situationen under konflikten i Tigray-regionen (2020-2022), som anslås at have kostet 600.000 mennesker livet og drevet millioner på flugt.
10 konflikter vi holdt øje med i 2024
International Crisis Group udgiver i begyndelsen af hvert år en liste over de 10 konflikter, tænketanken vurderer, det er vigtigst at holde øje med i det nye år. Så det gør vi på Globalnyt.
Hen over årsskiftet tager vi en statusrapport og samler op på, hvordan det rent faktisk gik i de 10 brændpunkter.
• Gaza
• Mellemøsten (Gaza og Mellemøsten behandles i én artikel)
• Sudan
• Ukraine
• Myanmar
• Etiopien
• Sahel
• Haiti
• Armenien-Aserbajdsjan
• USA-Kina
Selvom hovedparterne i Tigray-konflikten – den etiopiske føderale regering, ledet af premierminister Abiy Ahmed, og TPLF (Tigrayan People’s Liberation Front), der sad på magten i landet fra 1991 til 2018 – underskrev en fredsaftale i Pretoria, Sydafrika, i 2022, er konflikten endnu ikke fuldt afsluttet.
“I Tigray er Pretoria-fredsaftalen ramt af implementeringsudfordringer. Eritreiske styrker er stadig til stede i store dele af Tigray, på trods af aftaler om tilbagetrækning, og Amhara-militser kontrollerer fortsat omstridte områder. Det er ikke ligefrem et magtvakuum, men snarere en stillingskrig, hvor ingen har styrken til at håndhæve væsentlige ændringer,” fortalte Jethro Norman.
Konflikten involverede flere parter end blot den føderale regeringshær og TPLF’s regionale styrker. Under krigen bevæbnede og samarbejdede den føderale regering med militser fra den store Amhara-befolkningsgruppe, hvilket førte til omfattende overgreb mod civile og særlig uro i de dele af Tigray-regionen, som amharaerne hævder traditionelt har været deres, indtil TPLF fordrev dem.
Læs mere om nogle af Etiopiens grundlæggende problemer og etniske stridslinjer her: Hvorfor bliver der ved med at opstå uro og konflikt i Etiopien?
Eritrea kom Etiopiens regering til undsætning, for TPLF var på mange måder den eritreiske regerings ærkefjender. Abiy Ahmed blev tildelt Nobels fredspris for sin indsats med at normalisere Etiopiens forhold til Eritrea, fordi de to lande tidligere havde udkæmpet en særdeles blodig krig mellem 1998 og 2000 og siden da havde et anstrengt forhold.
Men ligesom de amhariske militser underskrev Eritrea ikke Pretoria-aftalen. I 2024 holdt eritreiske styrker stadig store dele af det østlige Tigray besat, hvorfra der fortsat kommer meldinger om alvorlige brud på menneskerettighederne.
Forholdet mellem Eritrea og Etiopien er på den baggrund blevet særdeles anspændt, og en af de store bekymringer for 2024 var risikoen for en regulær krig mellem de to lande.
En frygt, der som bekendt ikke blev til virkelighed.
Etno-nationalistiske militser og oprørere
Relationen mellem den etiopiske regering og de amhariske militser, der ofte samlet betegnes FANO, er også blevet gradvist forværret. I 2023 udviklede konflikten sig til regulære kamphandlinger, der stadig udspiller sig i Amhara og de omstridte dele af Tigray, og den beskrives som eskalerende.
Der er ligeledes fortsat stor uro og væbnet konflikt i Oromia-regionen, hvor føderale og regionale styrker kæmper mod oprørsbevægelsen OLA, som tidligere kæmpede sammen med TPLF under Tigray-konflikten. Fredsforhandlingerne mellem OLA og den etiopiske regering brød sammen i november, selvom en OLA-faktion sidenhen har indgået en fredsaftale med den regionale regering.
“Begge grupper er symptomatiske for en større tendens med militser, der gør modstand. OLA har intensiveret sine sammenstød med regeringen, især i Oromia. Det er de civile, der lider mest, og der er vedvarende rapporter om grusomheder fra begge sider. Dette har ført til omfattende fordrivelse og begrænset adgangen til essentielle tjenester. Desværre ser det ikke ud til, at situationen vil forbedres i den nærmeste fremtid,” vurderer Jethro Norman.
Det er vanskeligt at fastslå konflikternes præcise omfang, da presse- og ytringsfriheden i Etiopien er stærkt begrænset.
Ifølge Armed Conflict Location & Event Data (ACLED), der indsamler og analyserer konflikter globalt, blev der registreret 2.465 voldelige begivenheder i Etiopien i 2024, hvilket resulterede i 10.160 dødsfald.
De reelle tal er dog sandsynligvis højere, da ACLED primært baserer sine data på open source-information og dermed er afhængig af, hvad der rapporteres i rapporter, medier og på sociale platforme.
Både oprørsgrupper og statslige styrker er anklaget for alvorlige overgreb på civilbefolkningen samt andre brud på menneskerettighederne.
Kystkrisen der (måske) er afværget
Som vi tidligere har beskrevet på Globalnyt, har en diplomatisk krise mellem Etiopien og Somaliland på den ene side og Somalia, Egypten og deres allierede på den anden været på nippet til at udvikle sig til en regulær krig.
I begyndelsen af 2024 indgik Etiopien en aftale med den ikke-anerkendte stat Somaliland. Ifølge aftalen skulle Somaliland afgive territorium med adgang til havet til Etiopien mod at blive anerkendt som en selvstændig nation.
Dette var uacceptabelt for den somaliske regering, der erklærede, at den ville betragte en overtagelse af territorium fra Somaliland som en krigserklæring. Ifølge international lov er Somaliland en del af Somalia, hvilket gjorde aftalen yderst kontroversiel.
Situationen eskalerede yderligere, da Egypten klart markerede sin modstand mod Etiopien. Egypten og Etiopien har i årevis haft et anstrengt forhold på grund af den etiopiske dæmning på den Blå Nil, som er blevet opført uden en bindende aftale om deling af vandforsyningen.
Etiopien er verdens største landlåste nation, og det har alvorlige konsekvenser for landets økonomi, som i forvejen er hårdt presset.
Men ved årets udgang var der tegn på, at konflikten var blevet afværget:
“Det nylige valg i Somaliland og de diplomatiske drøftelser mellem Etiopien og Somalia – med Tyrkiet som en central mægler – har ført til visse fremskridt. Dog vil jeg sige, at disse fremskridt på nuværende tidspunkt er mere symbolske end substantielle. Meget afhænger af, hvad der sker i februar, når yderligere samtaler er planlagt,” forklarer Jethro Norman.
Den nye regering i Somaliland – som jeg skrev om i december 2024 – anses ikke for at være lige så fjendtlig over for Somalia som den foregående. Med Istanbul-aftalen er forholdet mellem de to nabolande så småt begyndt at normaliseres, selvom de specifikke vilkår for aftalen endnu ikke er forhandlet på plads.
Alligevel er DIIS-forskeren forsigtig med at erklære konflikten for afsluttet:
“De kommende samtaler i februar bliver afgørende. Selvom de seneste diplomatiske skridt er opmuntrende, mangler der stadig en klar køreplan for at løse de mest presserende problemer. Jeg vil kalde det forsigtig optimisme – der er gjort fremskridt, men der er stadig en lang vej foran os.”
En af de primære årsager til forsigtigheden er, at det er svært for Abiy Ahmed at opgive ambitionen om at skaffe Etiopien adgang til havet.
Etiopien er verdens største landlåste nation, og det har alvorlige konsekvenser for landets økonomi, som i forvejen er hårdt presset. Inflationen er fortsat høj, arbejdsløsheden er udbredt, og landets gældsniveau er enormt – alt sammen faktorer, der bidrager til den interne uro og driver folk mod både oprørsgrupper og kriminalitet.