EU startede i sin tid som en kul- og stålunion. I dag bliver der arbejdet på, at det skal være slut med i det mindste det klimaskadelige kul, så unionen kan blive klimaneutral i midten af dette århundrede.
EU-kommissionens forkvinde, Ursula von der Leyen, gjorde den grønne omstilling til en af hovedprioterterne efter hun tiltrådte i 2019. Et par måneder senere kunne hun præsentere EU’s Green Deal med målsætningerne.
Denne juli kom den konkrete køreplan for, hvordan den skal blive til virkelighed. Samtidigt er medlemslandenes grønne omstilling blevet boostet med genopretningspakken Next Generation EU, hvor en stor del af de 750 milliarder euro skal gå til klima- og naturvenlige tiltag i medlemslandene.
Fit for 55 – i form til 55 – lyder navnet på den nye pakke, hvilket henviser til, at kommissionen, parlamentet og medlemslandene er blevet enige om at reducere de klimaskadelige udledninger med 55 procent i 2030 i forhold til nvieauet i 1990 i en plan, som er sendt til FN’s klimasekretariat.
”Europa var det første kontinent til at erklære, at det vil være klimaneutralt i 2050, og nu er vi de allerførste til at lægge en konkret køreplan på bordet”, udtalte forkvinde for EU-kommissionen, Ursula von der Leyen, i en pressemeddelelse ved offentliggørelsen midt i juli.
Et væld af tiltag
Fit for 55 er en omfattende pakke, der rummer adskillige forslag til reguleringer af alt fra transport til bygninger og landbrug. EU’s CO2-kvotesystem skal strammes op, så det gradvist bliver dyrere at udlede drivhusgasser. Udslip fra skibsfarten, som hidtil ikke har været inkluderet, skal nu også indgå i systemet. Derudover bliver der oprettet et separat CO2-kvotesystem for transport og bygninger.
Transportsektoren skal også bidrage med markante reduktioner af udledninger. EU-kommissionen foreslår, at flytransporten ikke længere skal undtages fra at betale skat af de fossile brændstoffer, og samtidigt skal fem procent af brændstoffet i fly være klimavenlig brint. Kommissionen foreslår ligeledes, at det skal være helt slut med nye diesel- og benzinbiler i 2035.
Landbrugssektoren skal årligt fra 2030 lagre 310 millioner ton kulstof. I dag kan naturarealerne lagre 265 millioner ton kulstof årligt, men den mængde har været faldende i flere år, skriver Climate Action Network Europe. Der skal altså oprettes og bevares mere natur i medlemslandene, som kan holde på CO2, og til det formål foreslår EU-kommissionen et mål om at plante tre milliarder træer.
En god portion af udledningerne uden for Europa bliver forårsaget af EU’s import af varer fra andre dele af verden. Den nye pakke har også tiltag, der kan medvirke til at nedbringe denne klimabelastning. EU planlægger nemlig at indføre en told på kulstof, der bliver udledt som følge af produktionen af varer, der bliver importeret til EU.
Ris og ros
EU-kommissionens forslag til en lovpakke, der viser vejen til at reducere klimabelastningen med det lovede niveau, har fået flere ord med på vejen. Internationalt er der ikke meget opbakning til en told på kulstof ved import til EU. USA’s klimaambassadør, John Kerry, har udtalt, at han er bekymret for tiltaget og Kina nævner, at det kan føre til en handelskrig. Også en repræsentant fra det vestafrikanske handelsfælleskab, ECOWAS, har udtrykt kraftig modstand mod tiltaget.
Flere grønne organisationer har ligeledes kommenteret kommissionens udspil. Det gælder eksempelvis Climate Action Europe, som ikke mener, at forslagene baner vejen til at indfri Paris-aftalens mål.
“Mens vi forsat oplever de ødelæggende konsekvenser af klimaforandringer på menneskers liv, forventer vi, at EU anerkender vigtigheden af at handle og leve op til forpligtelserne i Paris-aftalen. For at begrænse temperaturstigningen til 1,5 grader skal EU reducere udledninger af drivhusgasser med mindst 65 procent,” siger direktøren for klimaorganisationen, Wendel Trio, i en pressemeddelelse.
“Nu er det op til medlemslandene og Europa-parlamentet at forbedre de forskellige lovforslag og gøre det muligt for EU at øge målet om 55 procent reduktioner af drivhusgasser mod 65 procent,” fortsætter han.
Bliver planen udvandet?
Medlemslandene skal drøfte de mange forslag i den kommende tid, og spørgsmålet er, om det vil styrke eller svække klimapakken. Ifølge en beretning fra Euractiv baseret på anonyme kilder, var der knurren i hjørnerne før præsentationen, da von der Leyens kabinet af kommissærer skulle vedtage pakken.
De mange milliarder i Next Generation EU kan imidlertid give et boost til omstillingen. Det er et krav, at 27 procent af de 750 milliarder euro, som svarer til et pænt stykke over 5.000 milliarder danske kroner, skal anvendes på grønne tiltag.
Medlemslandene har sendt deres plan for anvendelse af midlerne til EU-kommissionen og indtil videre er 16 landes planer godkendt, herunder Danmarks.
