En sjat palmeolie eller andre afgrøder i bilernes brændstof. Det var engang EU’s løsning for at reducere de klimaskadelige udledninger i trafikken. Det er det ikke længere, og nu er planen i stedet at udfase anvendelsen af palmeolie i biodiesel, som det kaldes.
Der er nemlig den betydelige bivirkning ved biobrændslerne, at de kan forårsage afskovning, når der skal dyrkes flere afgrøder for at mætte europæiske bilers benzintanke.
EU’s beslutning om at udfase anvendelsen af palmeolie i biodieslen har imidlertid ikke været populær i Malaysia og Indonesien. Det har ført til spændinger i EU’s forhold med begge lande, men nu har EU’s udenrigsansvarlige, Josep Borrell, netop været på en charmetur til Indonesien for at genoplive forbindelserne.
“Jeg mener, at potentialet i vores forhold er uudnyttet. Vi kan gøre meget mere. Og jeg håber og er sikker på, at dette besøg vil markere begyndelsen på en ny dynamik i forholdet mellem EU og Indonesien. Jeg ved, vi har nogle konkrete problemer – i nævnte palmeolie – men vores forhold må være bredere. Der er så mange andre emner, hvor vi kan samarbejde,” lød det fra den spanske kommissær på et pressemøde i Jakarta i sidste uge.
Diesel og afskovning
Biodiesel blev en del af EU’s første direktiv om vedvarende energi i 2009. Her var der krav om, at en del af brændstoffet i europæiske biler skal være vedvarende, og der var mulighed for at gøre det med iblanding af afgrøder som majs, raps eller palmeolie.
Der var imidlertid massiv kritik af biodiesel, da flere organisationer beskyldte det for at medvirke til afskovning og jordtyveri. Derfor valgte EU at sætte begrænsninger for anvendelsen af biodiesel, hvor der er en medfølgende risiko for afskovning, i anden version af direktivet for vedvarende energi fra 2019. EU har ligeledes besluttet, at palmeolie i biobrændsel helt skal udfases i 2030.
Det har gjort Indonesien og Malysia vrede. Begge lande har startet en sag ved Verdenshandelsorganisationen, WTO, på baggrund af tiltaget. Det er også et emne, Indonesien har nævnt for Borrell på det seneste besøg.
“Indonesiens krav er i al sin simpelhed, at indonesisk palmeolie skal behandles på en retfærdig måde,” lød det fra Indonesiens ambassadør i Holland ved et virtuelt møde med Borrell.
Indoneserne mener, at EU’s tiltag er diskriminerende, og påpeger, at regeringen sikrer en bæredygtig produktion af palmeolie, blandt andet gennem certifikater på bæredygtig palmeolie.
Borrell nævnte på besøget, at der ikke er tale om et forbud mod palmeolie i EU, og at importen af den eftertragtede afgrøde faktisk er steget.
“Lad mig understrege det faktum, at der ikke er et forbud mod import af palmeolie i Europa. Faktisk steg importen af palmeolie i Europa 26 procent i værdi. Det betyder, at der ikke er et forbud; det er et spørgsmål om bæredygtighed, som vi må løse sammen,” sagde den spanske kommissær, som også udtrykte forståelse for indonesernes holdning.
“Jeg er meget bevidst om vigtigheden af palmeolie for den indonesiske industri, for det indonesiske folk. Så mange mennesker er blevet løftet ud af fattigdom takket være udnyttelse af palmeolie. Vi må finde en løsning, der både tager vare om bæredygtighed og udvikling. Og vi vil arbejde sammen for at gøre det.”
Handelsaftale i sigte
De to parter kan muligvis arbejde med en løsning i forbindelse med diskussionerne om en handelsaftale. Der bliver nemlig arbejdet på en handelspagt mellem EU og det store ørige i Asien.
Forhandlingerne startede i 2016, og en handelspagt skal ifølge EU-kommissionen blandt andet handle om toldsatser, ydelser og investeringer, konkurrenceregler og intellektuel ejendomsret. Derudover vil den indeholde et kapitel, der skal sikre miljøbeskyttelse og social udvikling.
I 2020 blev der handlet varer mellem EU og Indonesien for i alt 20,6 milliarder euro – det svarer til knap 154 milliarder danske kroner.
Palmeolie har været den væsentligste årsag til skovhugst i Indonesien. De seneste fire år i træk er afskovningen i Indonesien imidlertid faldet i de årlige analyser fra University of Maryland. I 2020 blev der fældet 270.000 hektar oprindelige skov mod knap 1 million hektar i 2016. Men sådan ser det ikke ud globalt.
Læs også: Skovhugsten stiger igen – i Cameroun er den fordoblet
