MYANMARS FATTIGE LEVER PÅ LANDET
– Ifølge en rapport om EU-Kommissionens indsats i Myanmar har 70% af landets befolkning landbrug som deres primære indtjeningskilde, men en fjerdedel af dem har ikke deres eget land
– 26% af Myanmars befolkning lever under fattigdomsgrænsen
– 87% af de fattige lever i landområder
Myanmars begyndende åbning mod verden har skabt international begejstring. Men overgangen fra diktatur til demokrati er ikke uden problemer. “Landgrabbing” kalder eksperter fænomenet, hvor lokale bønder bliver frataget deres jord af lokale myndigheder for internationale firmaer.
Det tidligere diktatur – som også kaldes Burma – har ikke samme tradition for privat ejendom som i Europa, og ejerskabsforhold er derfor tit uklare og udokumenterede. Omfanget af problemet er svimlende stort. I november var der indberettet 10.000 stridigheder om hvem, der ejer et stykke ord, til myndighederne i Myanmar.
Nu vil EU lave en investeringsbeskyttelsesaftale med landet, der, som den ser ud nu, vil give europæiske virksomheder, der investerer i Myanmar, garanti for at de kan klage til en international domstol, hvis deres ejendomsret bliver krænket. Men de lokales ejendomsret skal sikres lokalt, ikke i aftalen.
Drop aftalen
Det har fået 223 af Myanmars civilsamfundsorganisationer til at opfordre til at skrotte aftalen. De mener, magtforholdet mellem den internationale virksomhed og -domstol, der har store muskler at spille med, og Myanmars fortsat svage retssystem og den lille bonde er uforholdsmæssigt stort.
“Vi mener ikke, at investeringsaftalen skal underskrives. Hvis andre lande er bekymrede over det svage juridiske system i Myanmar, opfordrer vi dem til at hjælpe Myanmar med at opbygge et stærkt, uafhængigt juridisk system i stedet for at omgå det nationale system, på vegne af deres investorer, gennem bilaterale aftaler,” skriver de i erklæringen.
I erklæringen, der var adresseret til EU’s handelskommissær Cecilia Malmström, udtrykker de deres fælles bekymring – at en aftale på dette meget tidlige tidspunkt i landets nye kapitel vil fastfryse udviklingen af demokratiet. Hvis ikke internationale firmaer presser på, har regeringen mindre grund til at fikse den mangelfulde nationale lovgivning, er argumentet.
Investeringsaftalen kan forværre landgrabbing
Også fra Folkekirkens Nødhjælp møder aftalen kritik. De er særligt bekymrede for, at landets store problemer med landgrabbing vil blive forværret.
“Med investorernes voksende interesse for Myanmar, kommer udfordringen med at skaffe land. For der bor jo mennesker i Myanmar. Og de har kun sjældent papir på, at de ejer deres jord. Når regeringen så skal skaffe land til virksomhederne, er det ofte landets fattigste, de ender med at tage det fra,” siger Mattias Söderberg, rådgiver i Folkekirkens Nødhjælp.
Landgrabbing er ikke et nyt fænomen i Myanmar. For de 135 etniske minoritetsgrupper, som lever i ressourcerige områder og har gennemlevet hele borgerkrigen, er retten til eget land en kerneproblematik. Hvis ikke den håndteres, frygter Mikael Gravers, lektor og mag.art. ved Aarhus Universitet, at den genvundne fred ikke vil vare længe.
“Utallige har allerede mistet deres jord ved, at militæret eller staten har overtaget den. Regeringen arbejder nu på at rydde op i lovgivningen, men problemet er kun blevet værre, siden landet lukkede op, og det skaber fortsat konflikter,” siger Mikael Gravers.
Han understreger at jo flere penge, der kommer ind i landet, jo flere dårlige sager vil man højst sandsynligt komme til at se.
Skeptisk støtte fra Parlamentet
EU-Kommissionen, der forhandler aftalen, ser dog ikke et misforhold mellem flere investeringer og menneskerettigheder i Myanmar. I en pressemeddelelse fra d. 1. juni udtaler kommissionen, at EU netop gennem investeringsbeskyttelsesaftalen med Myanmar vil forsøge at forbedre arbejdsrettighederne og det juridiske system.
Europa-Parlamentet, der i sidste ende skal godkende aftalen, er ikke helt enige, hverken med sig selv eller EU-Kommissionen. Størst skepsis findes på venstrefløjen, mest udtalt hos den grønne EFA-gruppe, der helt afviser aftalen i dens nuværende form. Gruppen har fra starten af forhandlingerne udtrykt skepsis over for aftalen, som de frygter, vil forværre menneskerettighedssituationen i landet.
Blandt de store midterpartier er der dog modstridende støtte til aftalen. Den socialdemokratiske gruppe støtter aftalen, men vægter hensynet til menneskerettigheder højest. Medlem af gruppen for Socialdemokratiet, Christel Schaldemose, synes principielt set aftalen er en god idé, men mener samtidig, man skal være opmærksom på utilsigtede konsekvenser.
“Der er ikke nogen tvivl om, at både EU og de enkelte medlemslande ser en god mulighed i at kombinere handelsaftaler med udvikling. Når det så er sagt, så fungerer det ikke altid efter hensigten, og det skal vi være opmærksomme på,” siger Christel Schaldemose.
EU laver mere handelsorienterede investeringer
De senere år har EU primært haft fokus på handel og mindre på udvikling i sine investerings- og handelsaftaler. Det mener Sanne Brasch, ph.d. studerende ved Roskilde Universitet, der blandt andet har studeret EU’s internationale relationer.
“EU’s investeringer er blevet meget mere bilaterale og mere handelsorienterede, end EU gerne vil proklamere,” siger Sanne Brasch.
Aftalen mellem Myanmar og EU samt TTIP-aftalen, som EU i øjeblikket er ved at forhandle med USA, er begge eksempler på det. Ifølge Sanne Brasch ligner de to aftaler hinanden, dog med én afgørende forskel:
“USA er en langt stærkere handelspartner, og derfor kan det have nogle store konsekvenser for Myanmar, som det ikke vil have for en liberal stat,” siger Sanne Brasch.
Gode intentioner, men…
Handelsrelationen med Myanmar er ellers kommet godt fra start. Allerede i 2013 blev Myanmar tilføjet EU’s “Everything But Arms”-program, hvilket betyder, at landet, med undtagelse af våben, kan eksportere toldfrit til EU. Det gjorde man for at støtte den demokratiske og økonomiske udvikling i landet.
Men Sanne Brasch er stadig skeptisk. Hun mener, Kommissionens fornyede interesse i at investere i Myanmar skal ses i sammenhæng med den nye tendens til at lave mere handelsorienterede aftaler – og EU-landenes dalende vækstrater.
“Tidligere valgte EU at holde Myanmar ude af handelsaftaler med ASEAN, det sydøstasiatiske handelssamarbejde, på grund af menneskerettighedsovertrædelser. Myanmar var en meget stor akilleshæl, men nu har EU pludselig travlt med at handle med dem,” siger Sanne Brasch.
Selvom Kommissionen har gode intentioner om at lave handel, der kan skabe både udvikling i Myanmar og vækst til medlemslandene, så er erfaringen fra EU’s handel med udviklingslande, ifølge Sanne Brasch, at det går i vasken:
“Der er en fare for, at de store multinationale virksomheder kommer og sætter sig på markedet i Myanmar. Virksomhederne er her ikke af godhed, men simpelthen for at tjene penge. Så kan det godt være, at EU’s intention er noget andet, men jeg tror, at den kapital de virksomheder, der kommer ind i landet, genererer, vil gå til Europa.”
HER STÅR AFTALEN:
Aftalen er i den tredje forhandlingsrunde og Kommissionen har lavet sin bæredygtighedsvurdering af den. Nogle udviklingsorganisationer ønsker den stoppet, hvor den står, mens erhvervsorganisationerne ønsker den færdig, og helst i går. Alt afhængigt af Myanmars nye regering og Kommissionen forventes aftalen færdigforhandlet tidligst om et år.
Det er EU, der, i forlængelse af det fælles marked, forhandler handelsaftaler på vegne af medlemslandene. Sådan har det været siden Lissabontraktatens trådte i kraft i 2008. Med andre ord har EU ansvaret for Danmarks handels- og investeringsaftaler.
SÅDAN LAVEDE VI UNDERSØGELSEN:
- Vi udsendte et spørgeskema til Europa-Parlamentets udvalg for International Handel (INTA).
- Spurgte om de støttede aftalen helt, delvist eller overhovedet ikke.
- Spurgte hvilken af EU’s fire erklærede udenrigspolitiske mål (stabilitet, menneskerettigheder, spredning af velstand eller håndhævelse af lov og orden) de vægtede tungest.
- Vi fik svar fra medlemmer fra 5 af parlamentets 8 grupper. De grupper, der undlod at svare, var: ENL, ECR og ALDE. Blandt begrundelserne var, at de endnu ikke var ordentligt inde i aftalen.
Dette er første artikel i en serie på tre om investeringsaftalen mellem EU og Myanmar. Find den anden artikel her og den tredje her.