Lige ved og næsten. Sådan har det været i over 20 år med EU’s handelsaftale med fire sydamerikanske lande i sammenslutningen Mercosur. Det fortæller EU’s udenrigsansvarlige, Josep Borrell. Nu er der forhandlet en tekst færdig til aftalen, men der er en stor risiko for, at den vil blive afvist i Europa.
Det skyldes en frygt for, at aftalen vil medføre flere klimaskadelige udledninger og mere afskovning. Josep Borrell er helt klar over, at aftalen hænger i en tynd tråd.
”Det EU, som har forhandlet Mercosur-aftalen i begyndelsen af 2000’erne, er ikke det samme som i 2020, og i endnu mindre grad i 2030 med EU’s dagsorden med den Grønne Aftale. Det er legitimt for europæiske borgere at tøve med at underskrive en aftale med regeringer, som afviser Paris-aftalen, og hvis politik i Amazonas skaber alvorlige miljømæssige bekymringer,” siger han.
Det sker i et skriv om EU’s forhold til Latinamerika, som ifølge den spanske EU-kommissær har været forsømt i flere år. En vedtagelse af den omstridte handelsaftale med Mercosur, som består af Argentina, Brasilien, Paraguay og Uruguay, kan bringe kontinenterne tættere sammen, mener Borrell. Men handelspagten er kommet i strid modvind på denne side af Atlanten.
Massiv modstand
Der er adskillige modstandere af Mercosur-aftalen i Europa. Blandt andre den franske præsident, Emanuel Macron, som har udtalt, at han er modstander af handelspagten, som den ser ud nu. EU-parlamentet har ligeledes via en resolution erklæret, at aftalen ikke kan blive godkendt af de folkevalgte i sin nuværende form.
En række grønne organisationer har advaret om, at handelsaftalen kan blive slem for klima, natur og miljø. Den europæiske paraplyorganisation for klimaorganisationer Climate Action Network (CAN) Europe vurderer, at afskovningen vil stige med 25 procent som følge af betingelserne i handelsaftalerne. Den danske ngo Global Aktion beregner i en nylig rapport, at samhandelen vil øge klimabelastningen med 7 millioner tons, eller 3,5 gange Københavns årlige udledninger.
Læs også: ‘EU-handelsaftale med Sydamerika er en katastrofe for klimaet’
Handelsaftalen er ikke blevet mindre kontroversiel, efter den brasilianske præsident Jair Bolsonaro tiltrådte i 2019 med løfter om at slække på miljølovgivning og beskyttelse af den naturrige Amazonas-regnskov.
EU har forsømt samarbejdet med Latinamerika
I sidste uge var EU’s samarbejde med Latinamerika på dagsordenen ved et møde for udenrigsministrene i unionen. Her diskuterede ministrene, hvordan forbindelserne kan styrkes. Borrell påpeger i sit skriv, at der ikke har været topmøder på højeste niveau mellem kontinenterne siden 2015, og at de sydamerikanske repræsentanter føler sig ”forsømt”.
Det kan handelsaftalen rette op på, mener den spanske kommissær, selvom han anerkender de miljømæssige bekymringer.
”Denne aftale indeholder allerede brugbare værktøjer til at håndtere problemet, og det burde være muligt at styrke dem ved at tilføje klima- og miljømekanismer uden at genåbne det, der allerede er færdigforhandlet. EU vil være bedre tjent med en styrket aftale end ingen aftale,” siger Josep Borrell.
Den spanske kommissær slår fast, at EU bør bruge aftalen til at fremme den politiske dialog og ensrette reguleringer for den grønne omstilling i både EU og Sydamerika:
“Hvis vi ikke får denne aftale, mister vi meget politisk kapital i diskussionerne om disse emner med lande i Latinamerika.”
Hensynet til klima, miljø og natur er skrevet ind i aftalen, men ifølge Global Aktion mangler der effektive sanktionsmuligheder, hvis landene bryder sig mod de grønne principper i pagten.
Der er altså et stykke vej endnu, før de 20 år lange forhandlinger kan munde ud i en konkret handelsaftale mellem de to regionale sammenslutninger. Til gengæld kan samarbejdet med Latinamerika blive styrket allerede i år. Det tyske formandskab for unionen har nemlig inviteret til topmøde mellem ministre fra de to kontinenter i Berlin til december.
