Det snarlige valg til Europa Parlamentet ser ud til at gavne en række forskellige højrefløjskandidater, der har det til fælles, at de ønsker at nedtone EU’s udviklingspolitiske ambitioner.
Det bekymrer direktør Tanya Cox fra den Bruxelles-baserede paraplyorganisation for europæiske udviklingsorganisationer, CONCORD.
Frygten for en kommende højredrejning kan lyde lidt som ulven kommer, indrømmer hun.
Op til EP-valget i 2019 var der nemlig også frygt for et højreskred, som dog ikke manifesterede sig:
”Det endte med et lettelsens suk for fem år siden. Men siden sidst er der sket det på medlemsstatsniveau, at flere højreorienterede regeringer er kommet til magten. Så vi kommer nok til at se et reelt skifte denne gang. Det kan også betyde, at vi kommer til at se flere af de 27 kommissærer i Europa Kommissionen komme fra højre flanke,” siger Tanya Cox.
Hun har en fortid hos blandt andet Save the Children og Human Rights Watch. I 2019 overtog hun ledelsen i CONCORD, der har Globalt Fokus som dansk medlem.
Den største store forandring siden sidste valg er dog, at der er udbrudt en krig lige udenfor EU’s ydre grænser, forklarer hun. Det har skabt et langt større fokus på sikkerhed og forsvar i EU’s politik overfor verden.
Der er en sløring mellem udenrigspolitik og det, der plejede at være udviklingssamarbejdspolitik
Tanya Cox, CONCORD
”Den mere geopolitisk-strategiske måde at gribe Kommissionens arbejde an på vil sandsynligvis blive forstærket de kommende fem år. Den udvikling, som vi allerede begyndte at se med EU’s Global Gateway-initiativ, er, at der er en sløring mellem udenrigspolitik og det, der plejede at være udviklingssamarbejdspolitik,” siger hun og uddyber:
“Vi ser en udviskning af grænsen mellem udenrigspolitik og internationalt samarbejde, og især de penge, der er afsat til internationalt samarbejde for at støtte partnerlande, bliver nu i højere grad brugt på geopolitiske strategiske områder”.
Cox understreger, at når hun med ordene “udvikling” og “internationalt samarbejde” refererer til ODA (official development aid), altså EU’s støtte til og samarbejde med partnerlande
En af de nyskabelser, der ligger i kortene er, at man i Europa Kommissionen fra dette efterår for første gang vil oprette en ny kommissærpost med ansvar for sikkerhed og forsvar:
”Spørgsmålet er, hvad det vil betyde i forhold til prioritering af de budgetter, hvor EU-pengene går hen. Der vil komme en del konkurrence og pres på det, der før var ODA-midler, der altid har fokuseret på mennesket,” vurderer Tanya Cox.
Serie: EU’s globale skæbneår
Splid i USA, konflikt i Ukraine og Mellemøsten, klimakrise, et opstigende Kina og et langt større modspil fra Det globale syd.
Mens de udenrigspolitiske udfordringer står i kø, og et EU-parlamentsvalg 6.-9. juni lurer i horisonten, prøver EU at finde sin rolle i verden.
I denne serie, som er støttet af Europa-Nævnet, undersøger Globalnyt unionens fremtid på den globale scene.
Hun ser samme risiko for den grønne omstilling, der har været en prioritet de sidste fem år for Kommissionen under ledelse af Ursula Von der Leyen.
Et konkret eksempel på den ny tendens er udgifterne til de ukrainske flygtninge:
”De penge, som medlemslandene har brugt til at løse udfordringerne med disse flygtninge, husly, mad osv., bliver regnet som ODA. Selvom intet EU-medlemsland nødvendigvis går direkte imod reglerne her, så er problemet, at ODA ikke er afsat til det formål. De midler formodes i stedet at være til gavn for EU´s partnerlandene,” siger Cox og henviser til den seneste rapport Aid Watch 2023.
Partnerlande skal steppe op
Midt i dette skift har den markante ændring i Kinas styrkeposition og globale rolle som investor og donor betydet, at EU ikke er eneste spiller på banen, selvom EU-landene fortsat står for størsteparten af den globale udviklingsstøtte. Det giver både flere muligheder og stiller større krav til de lande, der samarbejder med EU.
”EU’s partnerlande skal fremover gøre mere for at finde ud af, hvad de ønsker, før de forhandler med EU. Det er noget, der ikke rigtig er sket nok . EU kommer meget velforberedt og siger, at ‘det er så det, vi kan tilbyde, skriv under på den stiplede linje hvis du vil’,” siger Tanya Cox.
Partnerlandene er dog bedre forberedte end tidligere, vurderer hun.
”Partnerlandene har før tænkt, at det er måske bedre end ingenting. Men allerede nu er EU’s partnerlande bedre i stand til at sige, hvad de vil, og hvad de ikke vil have nu, fordi de har valgmuligheder, som de benytter,” siger Tanya Cox.
EU’s partnerlande skal fremover gøre mere for at finde ud af, hvad de ønsker, før de forhandler med EU
Tanya Cox, CONCORD
Hun nævner EU’s Afrika-strategi, der blev vedtaget i 2020, som et eksempel på, at der dengang slet ikke var forhandlinger med eller konsultation af partnerlandene.
“EU mener stadig, at det har råd til denne tilgang, hvor man bare tager en intern snak og så beslutter sig. Jeg sidder jo ikke med på indersiden ved EU-forhandlingbordet, så jeg ved ikke, hvad der præcis forgår i deres hoveder, og hvorfor de tror, de har råd til det. Jeg vil mene, at det bør være klart, at EU ikke længere kan tillade sig den tilgang, hvis EU tænker klart i gennem, hvordan arbejdsmetoden får partnerlandene til at reagere”.
Mindre plads til ngo’er
Som et eksempel på, hvordan partnerlandene reagerer mod ikke at blive inkluderet, nævner Tanya Cox den FN-afstemning, hvor EU blevet overrasket over, hvor mange af dets partnerlande, der ikke fulgte trop og bakkede op om EU’s fordømmelse af Ruslands invasion af Ukraine.
“Skriften er malet på væggen, men EU ser ikke ud til at ville indse, at det har brug for en langt mere samarbejdende og dialogbaseret tilgang, der respekterer partnerlandenes interesser. Men måske FN-afstemningen på en eller anden måde vil skabe et vendepunkt,” siger Tanya Cox.
Uanset resultatet af parlamentsvalget er Cox bekymret for, at civilsamfundets stemmer får minde ørenlyd i fremtidens EU.
“Vi er ivrige efter at få valgt parlamentsmedlemmer, der forstår vigtigheden af civilsamfund, demokrati og det at holde forhandlingsrummet mere åbent. I Bruxelles ser vi, at det rum krymper. Det gælder både med hensyn til, hvor meget vi er i stand til at påvirke debatter, og den mængde af information, vi kan få fat i.”
Tanya Cox ser flere forklaringer på, hvorfor rummet krymper.
”Nogle gange afspejler det en slags indbildt tidspres (hos EU red.), men andre gange skyldes det en strategi med at fjerne for mange irriterende stemmer, der blander sig undervejs. Vi er en boks, der bare lige skal krydses af. Det er meget frustrerende, det er ikke demokratisk, og det er især skuffende, at kommissionen bevæger sig i den retning,” slutter Cox.
,
