Nicaragua er blevet et meget farligt sted at være for aktivister, opposition og kritikere af det nuværende regime med Daniel Ortega i spidsen. Det fortæller Amaru Ruiz, som står i spidsen for den grønne organisation Fundacion del Rio. Det er en organisation, der i mange år har kæmpet for natur, miljø, klima og oprindelige forhold i Nicaragua, men i dag har den mistet tilladelsen til at operere i landet, og Amaru Ruiz er flygtet til Costa Rica. Han frygter for sin sikkerhed.
“Jeg har ikke lyst til at vende tilbage. Der er stor risiko for, at jeg kommer i fængsel. Men fængsel er faktisk det bedste, der kan ske. Det kan blive langt værre. Tortur eller forsvindinger. Jeg fortrækker ikke at tage tilbage, for jeg foretrækker at være i live,” forklarer han.
Amaru Ruiz har lige været på rundtur i Europa, hvor han blandt andet har deltaget i klimatopmødet i Glasgow og besøgt EU-parlamentet. Globalnyt har mødt ham i København
Flygter til Costa Rica
Daniel Ortega har været præsident i det centralamerikanske land siden 2007, og der er ingen udsigt til, at han forlader den post inden for den nærmeste fremtid. Tidligere på måneden vandt han atter et præsidentvalg.
Læs også: Efter Ortegas valgsejr: Nicaragua er ”det perfekte diktatur”
“En farce,” kalder Amaru Ruiz valget og forklarer, at Nicaragua gradvist har udviklet sig til et diktatur – “et diktatur med Ortega og Murillo,” som han siger. Præsidenten regerer nemlig i tæt samarbejde med sin kone, Rosario Murillo, der er blevet vicepræsident.
Fundacion del Rio mistede sin tilladelse til at arbejde i Nicaragua i 2018. Det skete i kølvandet på massive protester i landet, som blandt andet handlede om voldsomme skovbrande i et naturreservat.
“Regeringen reagerede ikke på skovbrandene, og derefter begyndte studerende at organisere sig i protest mod den manglende reaktion. Folk følte sig forrådt af regeringen. Der blev slået hårdt ned på protesterne, og vi mistede vores registrering. Derefter tog jeg til Costa Rica. Jeg har nu været i eksil i tre år,” fortæller Amaru Ruiz.
Han har fortsat sit arbejde med at kæmpe for natur og rettigheder i hjemlandet, men det har ført til, at han nu også er eftersøgt af politiet i Nicaragua.
Tidligere i år blev 11 personer fra et oprindeligt folkeslag myrdet af illegale besættere, og det gjorde Fundacion del Rio opmærksom på via sociale medier. Regeringen har reageret ved at beskylde Amaru Ruiz for misinformation og har nu udstedt en arrestordre på ham.
Indespærrede i deres eget land
I alt er flere end 100.000 nicaraguanere flygtet til Costa Rica i de seneste år. Blot i år har 30.000 taget flugten til det sydlige naboland. Her er de i sikkerhed, men de er ikke blevet en del af det costaricanske samfund eller arbejdsmarked, fortæller Amaru Ruiz, som endnu ikke selv har fået asyl i landet.
Situationen for aktivisterne, der er blevet i Nicaragua, er imidlertid endnu værre. Der er lukket ned for kritik af regeringen, og myndighederne fører forskellige lister over kritikere. En af listerne er over personer, der skal overvåges; en anden er over personer, der skal have frataget passet, så de ikke kan rejse ud af landet. Det gælder også mange af de aktivister, som Amaru Ruiz har kontakt til i Nicaragua.
“De er blevet indespærret i deres eget land. De kan ikke tale frit, og de bliver overvåget,” siger han. Mindst 55 organisationer – nicaraguanske som internationale – er blevet lukket ned i landet; en af dem er danske Oxfam IBIS.
Læs også: Nicaragua smider dansk ngo ud
Skovødelæggelser
Nicaragua er et af de lande, der underskrev den aftale om at bremse afskovningen globalt, som blev indgået ved det seneste klimatopmøde i Glasgow denne november. Men skovhugsten er stigende i det mellemamerikanske land, og ifølge Amaru Ruiz er raten for afskovning i Nicaragua den højeste i Latinamerika. Selvom der er reguleringer og love for beskyttede områder og oprindelige folks rettigheder er virkeligheden en helt anden, påpeger han.
Nicaragua var ikke oprindeligt med i den globale klimaaftale, Paris-aftalen, der blev indgået i 2015, men tilsluttede sig først i 2017. Amaru Ruiz mener imidlertid, at det for regeringen handler om at modtage klimastøtte. Klimaforandringerne rammer ellers Nicaragua særdeles hårdt.
“Man mærker dem og man ser dem hver dag,” fortæller han.
Som eksempel nævner han de to voldsomme orkaner, Eta og Iota, der hærgede hele regionen lige efter hinanden i efteråret 2020. De kom ind fra Det Caribiske Hav og på den side – ved kysten mod Stillehavet – er landet plaget af vedvarende tørke.
Når det gælder tilpasning har regeringen heller ikke været til stor hjælp, fortæller Amaru Ruiz. Tilpasning til klimaforandringer foregår primært lokalt blandt de befolkningsgrupper, der er mest udsatte. HSom eksempel nævner han Rama-folket, der lever efter en traditionel kalender, der angiver tidspunkter for såning og høst i forhold til planeternes bevægelser. Den har de set sig nødsaget til at tilpasse de nye forhold, som klimaforandringerne har medført.
Et andet eksempel er Miskito-folket, som er begyndt at bygge deres huse på en anderledes måde, så de bedre kan modstå voldsomt vejr.
Amaru Ruiz siger, at det er vigtigt, at det internationale civilsamfund støtter modstanden i Nicaragua og arbejdet med at beskytte skov og rettigheder. Han håber ligeledes, at regeringer rundt omkring i verden vil lægge pres på regimet i Nicaragua.
