I sidste uge blev 19 katolske præster smidt ud af landet og i fly deporteret til Rom, hvor de blev modtaget i Vatikanet. Det er den sidste af en uendelig lang række overgreb på mennesker og organisationer, der har luftet kritik af ægteparret Daniel Ortega og Rosario Murillo, som med hård hånd har styret Nicaragua i de sidste 17 år. Og det bliver givet ikke sidste gang.
Overgrebene finder sted på alle mulige områder, også på rent humanitære felter. I december blev Røde Kors smidt ud af landet uden nogen begrundelse. Spørgsmålet er hvor længe det kan blive ved og hvilke kræfter, der er på spil for at ændre udviklingen.
Som en af de vigtigste ledere af det væbnede oprør i 1970erne mod Somoza-diktaturet, der blev væltet af Sandinistfronten (FSLN) i 1979, blev Daniel Ortega præsident og sad på posten indtil sandinisterne tabte valget i 1990. Han blev valgt til præsident igen i november 2006 og blev indsat i begyndelsen af 2007, og der er han blevet siddende. Efter valget i 2017 blev hans kone, Rosario Murillo, vicepræsident og talsmand for regeringen.
I april 2018 udbrød der et folkeligt oprør mod Ortega-Murillo-regimet, og der var massedemonstrationer især i hovedstaden, Managua. Demonstrationerne begyndte som protester mod en reform af det sociale sundhedssikkerhedssystem, men snart fik de en mere generel karakter i protest mod de mange tiltag for at begrænse demokratiet – og der opstod krav om at regeringen skulle træde tilbage. Regeringen trådte ikke tilbage, og slog med politiet og hæren hårdt ned på især de unge demonstranter, heriblandt mange universitetsstuderende, med det resultat at flere end 300 blev dræbt.
Siden oprøret i 2018 er den politiske situation blot blevet værre, og der er voldsomme brud på menneskerettighederne på snart set alle felter. Mange medier, både aviser og elektroniske medier, er blevet tvunget til at lukke ned eller er flygtet til det sydlige naboland Costa Rica. En del journalister er blevet sat i fængsel. Også flere ledere af de oprindelige folk på atlanterhavskysten har måttet flygte, fordi de har protesteret mod udvidelsen af minedriften, og på den måde er kommet på kant med myndighederne.
Langt de fleste ngo’er er blev tvunget til at lukke eller er blevet smidt ud af landet – man taler om at flere end 3.000 ngo’er, både nationale og internationale, gennem de seneste tre-fire år har måttet stoppe deres aktiviteter. Nogle forsøger med vanskeligheder at fortsætte deres aktiviteter fra Costa Rica.
Fratager statsborgerskaber som straf
Fængsling, udvisning af landet og fratagelse af statsborgerskabet er de mest anvendte metoder fra regeringen side. I februar 2023 blev ikke mindre end 222 personer udvist med et fly til USA. Samtidig blev de – på lige fod med en række andre nicaraguanere, der allerede befandt sig udlandet – ganske uhørt frataget deres nicaraguanske statsborgerskab. Blandt de mange deporterede var der folk, der havde siddet flere år i fængsel af politiske årsager, tidligere journalister og katolske præster. For øjeblikket regner man med at 105 sidder i fængsel af politiske grunde, heraf flere unge fra oprøret i 2018.
Flere af de udviste er Daniel Ortegas tidligere kammerater fra Sandinistfrontens kamp mod Somoza-regimet i 70erne, men som for mange år siden har taget afstand fra Ortegas politik.
Mange af dem er isolationsfængslet, har sjældent ret til at modtage besøg af familie og lever underlagt ekstremt dårlige forhold hvad eksempelvis angår mad og drikke. I 2022 sagde FN’s Komité mod Tortur i erklæring, at der ofte foregår tortur af fængslede.
Flere af de udviste er Daniel Ortegas tidligere kammerater fra Sandinistfrontens kamp mod Somoza-regimet i 70erne, men som for mange år siden har taget afstand fra Ortegas politik.
Mange nicaraguanere, som opholder sig uden for landet, er blevet forbudt indrejse, fordi myndighederne mener, de har været engageret i aktiviteter, der er fjendtlige over for regeringen.
FNs Højkommissariat for Menneskerettigheder har gentagne gange peget på de altomfattende brud på menneskerettighederne. I Højkommissariatets erklæring fra 18. december 2023 påpeges de fortsatte og til stadighed voksende, grove overtrædelser og regeringen opfordres til dialog. Ligeledes har den Interamerikanske Kommission for Menneskerettigheder gentagne gange, senest i juli 2023, rapporteret om de fortsatte voldsomme og til stadighed forværrede brud på menneskerettighederne.
Præsidentvalget i november 2021 blev karakteriseret som en ren farce af blandt andet EU og Organisationen af Amerikanske Stater. Syv af Ortegas modkandidater blev fængslet eller sat i husarrest. Og ganske som forventet blev Ortega erklæret sejrherre – med over 75 procent af stemmerne, og FSLN opnåede et overvældende flertal i parlamentet. Året efter vandt hans parti, FSLN, valget i alle landets 153 kommuner – ifølge det øverste valgråd, som er helt kontrolleret af regeringen.
En stor del af pressens kontorer og udstyr er blevet beslaglagt. Og mange journalister er blevet forbudt at arbejde og har måttet flygte ud af landet. Det har fået flere kritiske medier til at etableret sig i Costa Rica.
Tidligere på året blev det store universitet UCA, som var ejet af den katolske jusuitter-orden, lukket efter beskyldninger om, at det havde beskyttet nogle af de unge, der var engageret i oprøret i 2018, og universitetets ejendom blev konfiskeret af regeringen. De fleste af de, der er blevet udvist eller har mistet deres statsborgerskab har også fået frataget deres ejendom.
Præsidentparret og FSLN har sat sig på hele statsapparatet og udnævnt folk, de har tillid til, til alle vigtige poster. Det drejer både om politiet og militæret, men også retsvæsenet, hvor der for nylig skete en stor udskiftning. Hæren har modtaget store økonomiske fordele – heriblandt jordområder og nogle af de ejendomme, som er blevet konfiskeret fra de udviste – som en måde at styrke den loyalitet over for regeringen.
Mange forlader landet
I de seneste årtier har der ikke været den store migration fra Nicaragua, især i forhold til andre mellemamerikanske lande. Men efter det folkelige oprør i 2018 har det ændret sig. Det skyldes eksempelvis landets økonomiske problemer og den til stadighed mere autoritære politiske udvikling og voldsomme undertrykkelse af enhver form for opposition.
I 2022 nåede antallet af emigranter op 328.000, hvilket er mere end dobbelt så mange som året før. Langt de fleste er emigreret til USA, mens et mindretal er taget til Costa Rica. Mange af de nicaraguanske emigranter, især dem i USA, sender regelmæssigt penge tilbage til Nicaragua, hvilket udgør en vigtig indtægt for landet.
Det er nu over 10 procent af Nicaraguas knap syv millioner borgere, der befinder sig i udlandet.
Pengestrøm fra nicaraguanere i USA – men vil den blive ved?
På det økonomiske plan har udviklingen været forholdsvist god. Tidligere modtog Nicaragua stor støtte fra Venezuela i form af olie til meget fordelagtig pris og også direkte økonomisk støtte. Men det standsede i 2016, da Venezuela gik ind i en voldsom krise på grund af USA’s økonomiske blokade. Støtten fra Venezuela gjorde det muligt for Daniel Ortega at igangsætte en række sociale programmer i sine to første præsidentperioder efter han blev præsident igen i 2007.
I årene efter at støtten fra Venezuela stoppede oplevede Nicaragua en faldende vækst. Men i de senere år har økonomien holdt sig oppe. Det skyldes ikke mindst de stærkt stigende pengeoverførsler fra nicaraguanere i USA. Spørgsmålet er, hvor længe det kan holde og om nicaraguanerne i USA vil fortsætte med at sende penge. Erfaringerne fra andre lande viser, at sådanne overførsler med tiden har en tendens til at falde.
Den Centralamerikanske Integrationsbank (BCIE) har i de sidste år finansieret en lang række projekter i Nicaragua, især til bygning af veje og anden infrastruktur, som utvivlsomt også er kommet den brede befolkning til gode.
Korrupt land – rig præsidentfamilie
Nicaragua er dog stadig et af de fattigste lande i Latinamerika med et bruttonationalprodukt per indbygger på 2.255 dollars. Kun Haiti og Honduras er fattigere end Nicaragua.
Indbyggerne i landet har i de senere år oplevet en hurtig stigning i korruptionen. Organisationen Transparency International klassificerede i 2022 Nicaragua som det mest korrupte land i Mellemamerika og det tredjemest korrupte i hele Latinamerika – som nr. 167 ud af 180 lande i verden – og kun ’overgået’ af Haiti og Venezuela i regionen.
Præsidentparret og deres børn […] kontrollerer i alt 22 virksomheder, herunder virksomheder inden for distribution af olie og benzin
Det er ikke mindst præsidentfamilien, som står bag den voldsomme korruption. Oppositionsmediet Confidencial, som holder til i Costa Rica, har regnet ud, at præsidentparret og deres børn nu kontrollerer i alt 22 virksomheder, herunder virksomheder inden for distribution af olie og benzin, og skønner at familiens formue løber på cirka 2,5 milliard amerikanske dollars – mere end 17 milliarder danske kroner.
Lavmælt kritik fra udlandet
I Latinamerika har de kritiske røster om de stadig flere overgreb på menneskerettighederne i været relativt moderate. De fleste lande i regionen har været overraskende tavse om den autoritære udvikling i Nicaragua. Centralamerikas største land, Mexico, har ikke hævet stemmen over for denne udvikling og synes heller ikke at forsøge at mægle mellem de stridende parter.
Måske bortset fra Chile og Colombia har man ikke hørt kritiske stemmer fra andre lande i Latinamerika.
Eksempelvis har Brasiliens præsident Lula været meget mådeholdende i sin kritik. Da Organisationen af Amerikanske Stater, OAS, i juli 2023 vedtog en resolution med en opfordring til Nicaragua om at standse overgrebene på menneskerettighederne, forsøgte brasilianerne at gøre erklæringen mere moderat – det lykkedes dem ikke. Bag dette lå der uden tvivl et håb om at Brasilien kunne mægle mellem parterne, men hidtil har man ikke set nogle initiativer i den retning.
I november 2023 trak Nicaragua sig fra OAS. Det skete blandt andet med den begrundelse, at det er en organisation, der blander sig i interne forhold i medlemslandene og er underlagt USA’s interesser.
Det internationale pres på Nicaragua, for at få det til at standse den forfølgelsen af oppositionen, synes relativt svagt. USA har ikke gjort meget mere, end at sætte en række ledende medlemmer af regeringen på listen over dem, der ikke har indrejsetilladelse til USA, mens EU ikke virker til, at være særlig interesseret i udviklingen i Nicaragua.
Tilslutningen til familiedynastiet svinder ind
Ifølge den sidste Gallup-undersøgelse, som kom i november 2023, er der kun 15 procent af befolkningen i Nicaragua, som støtter regeringen og partiet FSLN. Det er den laveste tilslutning i mange år, og meget få tror på, at præsidentvalget i 2026 bliver frit og retfærdigt. Undersøgelser fra Gallup tidligere på året har giver lignende resultater. For eksempel i juni 2023, hvor støtten blandt befolkningen til FSLN var på kun 16 procent.
For hver dag der går, bliver demokratiet og det civile råderum yderlige begrænset.
Det store spørgsmål er naturligvis om styret kan fortsætte med så begrænset støtte i befolkningen. Der er skabt et totalitært familiedynasti, og enhver form for opposition er enten i fængsel eller smidt ud af landet. For hver dag der går, bliver demokratiet og det civile råderum yderlige begrænset.
Foreløbig synes der ikke at være udsigt til væsentlige forandring.
Der er ingen tvivl om, at styret har militærets og politiets støtte. I hvert tilfælde foreløbigt. Også fordi de er blevet tildelt en række privilegier, og deres ledere mange materielle goder.
Og den interne opposition er ikke synlig, skønt der ingen tvivl er om at den eksisterer. Men den er ikke særligt godt organiseret.
I juli sidste år grundlagde en række oppositionsmedlemmer, som befinder sig uden for landets grænser, den såkaldte Monteverde-gruppe. Gruppen har til formål, at samle alle oppositionskræfter, uanset politisk ståsted, både individuelle og organisationer og arbejde for en fredelig overgang til et demokratisk styre i Nicaragua. Endnu har vi ikke set hvilken betydning gruppen kan få.
Et andet spørgsmål er om Daniel Ortega vil fortsætte og stille op til det kommende præsidentvalg i 2026. Fra flere sider har man nævnt Rosario Murillo, hans hustru, som mulig efterfølger, men hun er næppe særlig populær – heller ikke blandt sandinisterne. Også en af sønnerne, Laureano, der i de senere år er blevet tildelt flere og flere politiske opgaver, kan komme i spil.
I det hele taget går Nicaragua en meget usikker fremtid i møde.
