Efter flere måneder med store demonstrationer, gik ‘Asiens Jernlady’, Sheikh Hasina, i forleden af efter 15 år ved magten. Nu er en af hendes mest prominente prygelknaber, økonomen og Nobelpris-modtageren Muhammad Yunus, blevet udpeget til at stå i spidsen for en civil overgangsregering.
Efter Hasinas exit – og inden han selv var blevet prikket til at overtage magten – kaldte Yunus i et interview med France24 dagen for Bangladeshs “anden befrielsesdag”. (Den første ligger 53 år tilbage, da landet vandt sin selvstændighed fra Pakistan i 1971.)
Men hvis Yunus og de unge demonstranter skal gå over i historien som bannerførere for en demokratisk revolution i det sydasiatiske land, er arbejdet langt fra slut. Der er en myriade af interesser at tilgodese i de kommende magtkampe, og det bliver en svær balancegang for Yunus og hans nyudpegede overgangsregering, lyder det fra seniorforsker ved Chr. Michelsen Instituttet i Bergen, Inge Amundsen.
“Der er en reel åbning for demokratiet i Bangladesh lige nu. Der er store muligheder, hvis situationen behandles rigtigt,” siger den norske forsker til Globalnyt.
Men Yunus får fortsat brug for de unge, der bad ham om at træde til, lyder dommen fra seniorforskeren. Der er nemlig brug for unge kræfter og nye ideer, hvis ikke dele af den gamle magtelite igen skal sætte sig på de tunge taburetter efter et nyt valg.
Udpegelsen af “de fattiges bankmand” tegner godt
Inge Amundsen forsker i demokratiske institutioner og har tidligere undersøgt graden af korruption i netop Bangladeshs parlament. Han har også løbende skrevet rapporter om landets politiske miljø i forbindelse med asylsager i blandt andet Storbritannien. Alligevel kom udnævnelsen af 84-årige Muhammad Yunus bag på den erfarne Bangladesh-observatør.
“Det er meget opsigtsvækkende. Det kom som en stor overraskelse for mig. Jeg troede, militæret ville pege på sig selv til at lede den midlertidige regering og så måske afgive magten efter et valg,” fortæller Inge Amundsen.
Og selvom de seneste dages begivenheder i Bangladesh tolkes som en revolution nedefra, særligt i vestlige øjne, er Amundsen stadig ikke helt overbevist. Militæret i Bangladesh sidder på store dele af landets erhvervsliv og har en guldrandet interesse i at holde fast på noget af magten. Amundsen vil se sammensætningen af den midlertidige regering, før han vil komme med en vurdering af, om militæret rent faktisk vil overdrage ansvaret til et civilt styre.
“Men uanset hvad er det et godt tegn, at Yunus er med. Han har meget legitimitet i befolkningen,” vurderer Inge Amundsen.
Det gør også Bangladesh-kenderen “forsigtigt optimistisk”, at rådet af militærledere, forretningsmænd og andre samfundsspidser rent faktisk lyttede til repræsentanterne for de unge demonstranter, som ufravigeligt pegede på Yunus. Inden mødet havde en af protestbevægelsens ledere, Nahid Islam, offentliggjort en video på Facebook, hvor demonstranterne bad Yunus om at stå i spidsen overgangsregeringen.
Bag den 84-årige økonomiprofessors popularitet ligger flere årtiers arbejde med at opfinde og udbrede ideen om mikrolån. Under en sultkrise i 1970’erne begyndte Yunus at udstede små lån til de fattigste mennesker i Bangladesh, særligt kvinder. Metoden viste sig at være effektiv til at skabe udvikling i de små lokalsamfund, og efterhånden sikrede Yunus finansiering til at give flere lån og fik tilnavnet “de fattiges bankmand”.
I 2006 fik han Nobels fredspris for sit arbejde med mikrolån, der i dag bruges i mange af verdens fattige lande.
“Mange millioner af bangladeshere anser ham for at have givet dem et bedre liv,” fortæller Inge Amundsen. “Og så har han indtil nu holdt sig ude af politik, i hvert fald partipolitik. Han kan ikke knyttes til nogen af de store magtpartier.”
Og det bliver en stor fordel for Yunus, både når det kommer til at genoprette ro og orden i det lige nu lovløse land, og når grundstenene til et nyt og bedre demokrati skal ligges, mener Inge Amundsen.
Ro i gaderne og gang i domstolene er første punkt på Yunus’ dagsorden
Yunus var i Frankrig for at få foretaget en mindre operation, da han blev bedt om at træde til. Torsdag er han landet i Dhaka, og ifølge Inge Amundsen er der ingen tvivl om det øverste punkt på den midlertidige regeringsleders to-do-liste.
“Det allerførste er at bringe ro og orden til landet. Lige nu er der ingen regering, og der er klare tendenser til vandalisme,” påpeger seniorforskeren.
De vrede folkemængder har eksempelvis lynchet støtter for Hasinas Awami-parti, smadret deres forretninger, raseret premierministerens rømmede palads og vandaliseret statuer af hendes far, landsfaderen Sheikh Mujibur Rahman. Nogle grupper har også brugt lovløsheden som en anledning til at angribe landets hindu-minoriteter.
Yunus har derfor en stor opgave foran sig med at få gødet olie på vandene og sikre orden i gaderne, inden en politisk samtale om landets fremtid kan gå i gang. For at gøre det har Yunus naturligvis brug for ordensmagten og hæren, men de er mildest talt upopulære i befolkningen. De seneste uger, særligt efter Hasinas flugt, har demonstranterne angrebet politistationer og angiveligt slået flere betjente ihjel.
“Folk er vældigt sure på det tidligere regime og på hæren og politiet, som er blevet misbrugt til at udføre deres grove arbejde. Så det er vigtigt, at genoprette tilliden til myndighederne, og at hæren og politiet ikke begår flere overgreb,” forklarer Inge Amundsen.
Den eneste måde at gøre det på er ifølge seniorforskeren, at hær- og politicheferne viser deres gode vilje og for alt i verden afholder deres underordnede fra at begå flere overgreb, som de gjorde gentagne gange under Hasinas sidste, desperate dage.
“Det tager normalvis lang tid og er vanskeligt. Men det må gøres.”
Et andet vigtigt skridt på vejen mod at genvinde befolkningens tillid er at sikre retslige efterspil for de betjente og soldater, der har brugt overdrevne magtmidler mod demonstranterne, som har kostet mindst 200 mennesker livet. Det har hærchefen lovet at gøre, og det er vigtigt, det rent faktisk bliver ført ud i livet, påpeger Amundsen.
Oppositionen vil bare “være kalif i stedet for kaliffen”
Næste punkt på dagsordenen er ifølge Amundsen at afholde frie valg. Og her kommer de unge demokratiforkæmpere også til at spille en stor rolle, hvis Bangladesh ikke bare skal udskifte ét autoritært regime med det næste.
Kort efter Sheikh Hasinas afrejse, blev Khaleda Zia, lederen for det største oppositionsparti, Bangladesh Nationalist Party (BNP), løsladt sammen med mange andre politiske fanger og flere tusinde demonstranter fra de seneste måneders protester. Zias søn og kronprins af BNP har allerede indkaldt til store vælgermøder, fortæller Amundsen.
Der er brug for nogle nye politiske partier, gerne fra de unge selv, som kan vise en ny vej for Bangladesh
Inge Amundsen, seniorforsker ved CMI
Men seniorforskeren påpeger, at BNP også har et blakket renommé med menneskerettighedsovergreb og politisk korruption, når de har været ved magten.
“BNP er traditionalister og vil ikke ændre systemet grundlæggende. De vil bare være kalif i stedet for kaliffen, nye tryner i det samme gamle trug,” lyder vurderingen fra Inge Amundsen.
Han håber i stedet, at de unge studenter-ledere af demonstrationerne vil fortsætte deres kamp for demokratiet og selv være med til at udstikke en partipolitisk retning.
“Der er brug for nogle nye politiske partier, gerne fra de unge selv, som kan vise en ny vej for Bangladesh. Landet har brug for en ny generation af unge ledere, som ikke har nogen tilknytning til det gamle magtapparat,” påpeger Amundsen.
Ifølge seniorforskeren vil det være et drømmescenarie for de demokratisk indstillede bangladeshere, hvis Yunus kan sikre en god og fredelig overgang til et frit, demokratisk valg, hvor nye partier kommer på stemmesedlen:
“Der er store muligheder for, at en overgangsregering kan bane vejen mod en mere demokratisk fremtid for Bangladesh, særligt når den ledes af Yunus, og hvis demonstranterne lykkes med at få flere civile ledere, studerende og akademikere med i kabinettet også. Men der er stadig mange snubletråde på vejen.”
