AMMAN: Den store interesse kan ses på alle gader og hjørner i Jordan, hvor farverige plakater af kvindelige kandidater fra alle religiøse, sociale og økonomiske lag pryder hegn og lygtepæle. Nogle kvinder med utildækket hår, moderne og tiltalende profil, andre mere konservative med ’abaya’ (lang, sort beklædning) og niqab. Ifølge ‘Independent Election Commission’ er der 258 kvindelige kandidater, der stiller op i år, dobbelt så mange som i 2013-valget og omkring 20 procent af alle kandidater.
Denne tendens tolker Salma Nims fra Jordanian National Commssion for Women, JNCW, som et positivt tegn på en stigende vilje og bevidsthed omkring den politiske deltagelse, der tyder på, at de jordanske kvinder ønsker at blive set og tage del i de politiske beslutningsprocesser.
Salma Nims, som er generalsekretær for JNCW, paraplyorganisationen for alle kvinderettighedsorganisationer i Jordan, advarer dog om, at mange af kandidaterne reelt ikke vil blive valgt ind i parlamentet på grund af socioøkonomiske og kulturelle forhold i Jordan, hvor folks mentalitet stadig er bygget omkring stammekultur og dominans fra mandlige autoriter.
”Vi er glade for den høje kvinderepræsentation blandt kandidaterne, men vi er lidt skeptiske omkring, om den nye valglov kommer til at sikre kvinderne flere pladser i parlamentet, end kvoten sikrer. Loven er en god start, men der er stadig lang vej endnu for både politisk og samfundsmæssigt at ændre kvindernes position,” forklarer Salma Nims.
Hun peger på, at der skal en større vilje fra parlamentets side til at indføre flere reformer og ændringer i valgloven, som favoriserer kvinders rolle i jordansk politik.
”I samfundet er kvinderne ikke engang vant til at optage vigtige roller på arbejdsmarkedet og i det politiske liv. Derfor er det i dette stadie nødvendigt hæve kvoten til minimum 30 procent i de kommende år,” siger Salma.
Op til valglovens vedtagelse lykkedes det ikke kvindebevægelsen at få hævet køns-kvoten fra 10 til 30 procent. Men det har tilsyneladende ikke skræmt kvinderne væk fra at deltage i valget, hvor andelen af opstillede kvinder er historisk stor.
Stigningen har ikke kun vakt begejstring hos kvindebevægelsen i Jordan. Den har også åbnet op for en ny debat blandt civilsamfundet og kvinderettighedsaktørerne med ny tiltro til større inddragelse af kvinderne i det politiske liv, hvor man diskuterer, hvad der skal til for at fremme ligestillingen i Jordan. I forskellige jordanske distrikter har JNCW og flere andre organisationer holdt debatmøder og workshops, for at diskutere kvindens rolle i valgkampen og i det politiske liv.
Nyt valgsystem
Hvis man ser godt efter på gaden, bider man mærke i en ændring i den måde kandidaterne går til valg på. Plakaterne viser ikke kun portrætter af en enkelt kandidat, som det ellers er forventet, men af flere kandidater. Som noget nyt i år, kan vælgerne ikke længere kun vælge en personlig kandidat, de er også nødt til at vælge en ”valgliste”.
Den nye valglov erstatter nemlig det upopulære ”en mand – én stemme system” med valg i enkeltmandskredse til fordel for et proportionelt system, hvor kandidaterne stiller op kollektivt på partilister i hvert distrikt. Den upopulære lov blev ændret for at fremme et mere lige, demokratisk valg med vægt på ’det politiske valg’, frem for at stemme med vægt på ’det personlige valg’.
Kampen for ligestilling skal kæmpes ’indefra’
Nadia Shamroukh er generalsekretær i landets største kvindeorganisation, Jordanian Women’s Union (JWU), der blandt andet samarbejder med danske KVINFO. Hun er overbevist om, at kampen for ligestilling og kvindernes øgede politiske deltagelse en langvarig proces, som ikke blot kan måles med antal kvinder i parlamentet – og er derfor langtfra slut efter valgdagen 20. september.
“Valgloven kan være med til at udfordre kvindens stereotype rolle i samfundet og give hende mod til at kæmpe for ligestilling side om side med manden. Men denne kamp skal ikke alene udkæmpes indefra parlamentet, der er brug for en aktiv indsats for at styrke kvindens rolle i samfundet og indtage vigtige positioner på arbejdsmarkedet og i det politiske liv, så hun markerer sig som politisk og social leder,” siger hun.
Ifølge IEC (The Independent Election Commission) er det dog kun 17 procent af kandidaterne, der stiller op på baggrund et politisk program eller som parti. De fleste stiller op på bagrund af stamme-relationer eller økonomiske interesser.
Historisk set i Jordan udgør tilknytningen til en klan eller stamme en vigtig betydning, og det tilskynder til, at det er kandidaternes etniske tilknytning og stamme, som afgør opbakningen til kandidaten.
Dem, der bliver valgt ind, arbejder derfor ikke hen imod at fremme en bestemt politisk ideologi, men i højere grad for at fremme en bestemt klan-interesser, og parlamentsvalget kommer til at optræde som en form for kamp mellem stammerne.
Stammesystemet bygger på den mandlige autoritet, som derfor er mere anerkendt i Jordan, samtidig med, at kvinderne også er underrepræsenterede i den private sektor og i vigtige samfundspositioner.
”Selvom den nye valglov markerer et fremskridt i kvindesagen, er dette ikke tilstrækkeligt nok, man må sideløbende kigge på de sociale og kulturelle rammer, som hæmmer kvinden,” understreger Nadia Shamroukh.
Mindre fokus på køn, mere på politisk substans
Salma Nims fra JNWC er også overbevist om, at den nye lov ikke alene er nok til at ændre den nuværende valgsituation, da der skal flere reformer og ændringer til.
“I JNCW har vi forslag til flere reformer i ærmet, vi vil blive ved for at advokere for en stigning i kvoten og arrangere kapacitetsopbygning for parlament kandidaterne,” siger Salma.
Hun peger også på, at der skal den effektiv samfundsmæssig og politisk indsats til for at styrke kvinden i alle aspekter.
”I kampen for lige kønsrepræsentation skal man passe på med ikke kun at se på antallet, men også på deres substantielle indhold,” siger hun.
Hun understreger, at det ikke kun er vigtigt hvilket køn, kandidaterne har, men i højere grad værdierne, og at de ønsker at gavne kvindesagen. Hun finder det bekymrende, at flere af de kvindelige kandidater, især fra ”Islamic Action Front Party” (IAF), som er det muslimske broderskabs politiske fløj i Jordan, udadtil repræsenterer modernitet og ligestilling, men har kontroversielle og konservative holdninger til kvinden.
”Vi ønsker helt sikkert ikke kun, at kvinderne skal vinde, fordi de er kvinder, men vi ønsker kvinder, der vil kæmpe for social retfærdighed og fremme kvinders rettigheder. Hvad nytter det, hvis vi får kvinder ind med et mere fundamentalistisk syn, som f.eks. går ind for flerkoneri?"lyder det fra Salma.
Kvinder opfinder nye metoder til synlighed
Sausan Azzam er en af de håbefulde kandidater, som for anden gang stiller op i byen Zarqa. Selvom hun ikke får opbakning fra en indflydelsesrig stamme eller har penge på kontoen til at føre valgkamp for, giver hun ikke op i forhold til at komme ind i parlamentet.
”Det er en drøm, også selvom det kan være svært at kæmpe imod økonomiske og sociale udfordringer som kvinde. I min hjemby er folk ikke vant til at kvinder går ind i politik, men efter sidste valg fik jeg overtalt min familie til at støtte mig,” fortæller Sausan.
Ved sidste valg stillede hun op som uafhængig kandidat, men denne gang stiller hun op på en af de to rene kvindelister, fordi hun ønsker at vise, at kvinder sagtens kan fokusere på egne værdier og ikke kun kæmpe sig vej igennem kvoten.
Som snesevis af andre kandidater står hun overfor økonomiske udfordringer, når hun skal annoncere for sine synspunkter og partiprogram. Hun har på egen krop oplevet at føle sig begrænset.
”I starten forsøgte vi at kontakte en af de populære reklamebureauer, men vi indså straks at en sådan regning vil være ret urealistisk,” siger Sausan.
I stedet nøjes hun med at føre dør-til-dør-kampagne i lokalområdet og på sociale medier. De er nemlig gratis, og Sausan er imponeret at, hvor meget man alligevel kan opnå at synlighed ved at oprette en Facebook-side.
”Vi må være realistiske. I Jordan er der jo ikke lige vilkår for alle til at føre valgkampagne. Mange kvinder har ikke egen økonomi og får lommepenge af manden og andre arbejder ikke, selvom de har en høj uddannelse. Derfor oprettede jeg en Facebook-side for at få eksponering i min hjemby og nå ud til andre unge i Zarqa,” siger Sausan.
Chikane, mistro og tilråb mod kandidaterne
I mange valgdistrikter møder kvinder stor modstand og chikane, hvis de stiller op i det offentlige rum med en valgplakat. Det afholder mange kvinder fra at vise deres billeder i gaden.
Men det er en naturlig konsekvens af det samfund mange af kvinderne lever i til dagligt. Salma Nims fra JNCW mener derfor kvindekampen starter hjemmefra og i offentligheden.
I sidste måned vakte især kandidaten Alia Abu Haleel fra Akaba særlig meget opmærksomhed, efter at hun erstattede hendes foto på valgplakaten med billedet af en kurv med blomster. Det fik mange feminister og kvinderettighedsaktivister til at kritisere kvindens position i Jordan og kalde efter ligestilling.
”Før vi kan snakke om ligestilling i det politiske liv, må vi sørge for åbenhed og kvindeengagement i samfundet, så vi ikke hører om lignende sager. Vi må af med den patriarkalske tankegang, kvindeunderminering, klan-mentalitet, og derefter for alvor invitere kvinden ind for at sætte dagsorden under kuplen,” lyder det fra Salma Nims.
Om valget i Jordan
- I alt stiller 258 kvindelige kandidater op i det kommende valg, ud af 1293 kandidater, således udgør kvinderne 20 procent af det samlede antal kandidater ifølge de officielle opgørelser fra ’Independent Election Comission’.
- Ud af de 230 lister har 198 lister én enkelt kvindelig kandidat, svarende til 86 procent, hvorimod det kun er 23 lister som har mere end en kvinde, svarende til 10 procent.
- Blot to af valglisterne består udelukkende af kvinder.
- Den nye valglov afskaffer den upopulære ’én mand – en stemme lov’. I stedet er valget er baseret på et system, hvor kandidaterne stiller op til parlamentsvalg i storkredse på distriktniveau.
- Valget er til de 130 pladser i parlamentets underhus ’majles al nuwab’. Kongen udnævner de 75 senatorer i overhuset ("Majlis al-Aayan").
- Jordans rang i forhold til kvinderepræsentation i parlamentet er nr. 141 globalt og nr. 13 i den arabiske verden, offentliggjorde ’Sisterhood Is Global Institute’ (SIGI) i august 2016.
Om JWU og JNWC
- Jordanian Women’s Union (JWU) er Jordans største kvinderettighedsorganisation. Jordanian National Women’s Council (JNWC) er en paraplyorganisation for alle kvinderettighedsorganisatoner i landet.
- KVINFO har arbejdet sammen med både JWU og JNWC i forskellige projekter siden 2007.
- Med JWU har der været projekter om både bekæmpelse af kønsbaseret vold, fremme af kvinders økonomiske deltagelse, og lige politisk deltagelse, der blandt andet med succes har arbejdet for en mere demokratisk og ligestillet valglov.
- Aktuelt har KVINFO to projekter med JWU. Det ene handler om at klæde en vifte af 40 menneskerettighedsorganisationer i landet på i deres arbejde med kvinders rettigheder. Det andet retter sig mod at få opbygget organisationer blandt syriske flygtningekvinder og menneskerettighedsforkæmpere, som kan tale kvindernes sag her.
- Sammen med JNWC har KVINFO tidligere haft et større projekt, der sigtede på at skabe bedre vilkår for kvinders økonomiske deltagelse, rettet mod både den offentlige administration og den private sektor. Flere af aktiviteterne i dette projekt er senere ført videre i nye projekter direkte med JNWC’s medlemsorganisationer og partnere.
- Projekterne er finansieret af Det Arabiske Initiativ under Udenrigsministeriet.