Arakan Army
Arakan er den lokale betegnelse for befolkningen i Rakhine, der i 1990’erne blev omdøbt af de burmesiske myndigheder fra Arakan til det nuværende Rakhine.
Arakan Army (AA) er en revolutionær milits, der blev grundlagt i 2009. Ifølge militsens hjemmside er det dens erklærede mål at sikre rettigheder til Rakhines indbyggere uanset køn, race, religion og politisk standpunkt, men der er også et vist separatisk islæt over deres mission. AA’s primære modstander er Myanmars hær, og kampe mellem parterne er eskaleret siden slutningen af 2018.
På trods af AA’s udtalelser om, at militsen kæmper for rettighederne for alle folkeslag i Rakhine, består gruppen primært af buddhister og har tidligere kaldt en rohingya-separatistgruppe for ”brutale bengalsk-muslimske terrorister”.
Tusindvis af indbyggere er flygtet fra deres hjem i Rakhine-delstaten, efter Myanmars hær har startet en offensiv imod den lokale milits Arakan Army (AA).
”Der er ikke nogen mennesker tilbage i landsbyerne,” siger U Khin Maung Latt parlamentsmedlem i Myanmar og repræsentant for Rakhine til Myanmar Times.
FN meddelte søndag, at flere rapporter viser en eskalering af kampe mellem Myanmars hær og AA i Rakhine. Mange civile er fanget under kampene og har svært ved at flygte, og private hjem og anden civil ejendom er enten beskadiget eller ødelagt på grund af konflikten.
Læs også: ”Konflikten i Myanmar optrappes i skyggen af coronaudbruddet”
”FN opfordrer på det kraftigste de involverede parter i konflikten til at respektere international humanitær lov, opfylde deres ansvar og træffer foranstaltninger, der skåner civile liv og civil infrastruktur,” skriver FN i en udtalelse.
Skulle have været en ”oprydningsoperation”
I sidste uge modtog flere landsbyledere i Rakhine et officielt brev, som varslede, at fem landsbyer i området ville undergå en ”oprydningsoperation” (clearance operation, eng.) ledet af Myanmars hær, og at de civile derfor skulle flygte. Oberst Min Than, minister for sikkerhed og Rakhines grænseanliggender, bekræftede over for Reuters, at befalingen kom fra hans ministerium, som er et af tre ministerier, der styres af Myanmars hær.
Talsmand for Myanmars regering Zaw Htay meddelte i lørdags på Facebook, at regeringen har instrueret militæret i ikke at bruge vendingen ”oprydningsoperation,” og at befalingen til de civile om at flygte er blevet tilbagekaldt.
Myanmars ledere har tidligere brugt termen ”oprydningsoperation” i forbindelse med hærens velorganiserede, koordinerede og systematiske angreb på det muslimske rohingyafolk i Rakhine i 2017.
Stemplet som terrorister
Arakan Army kæmper for bedre rettigheder og mere selvstændighed for indbyggerne i Rakhine.
I sidste måned stillede gruppen et ultimatum til Myanmars hær og administration: Enten trækker de alle tropper tilbage og indstiller alle aktiviseret i området, eller også fortsætter AA kampen mod Myanmar.
Myanmar udråbte AA til at være en terrororganisation tilbage i marts, og i brevet til landsbylederne bliver hensigten om at finde skjulte AA-medlemmer da også nævnt som årsag til militæroperationen.
Selvom Myanmars hær står for langt størstedelen af krigsovertrædelser i Rakhine-delstaten, er der dokumentation for, at AA også har begået overgreb på befolkningen, medvirket i kidnapningssager og udsat civile for unødvendige risici, skriver Amnesty International.
