Tortur og mishandling i fængsler har taget livet af flere mænd og drenge, der tilhører etniske minoriteter i den uroplagede delstat Rakhine i det vestlige Myanmar. Det fremgår af den seneste rapport fra FN’s menneskeretseksperter.
Et antal mænd og drenge er anholdt på mistanke om at tilhøre oprørsgruppen Arakan Army, der har stået bag angreb på politiets kontrolposter i delstaten.
De mange tilbageholdelser og dødsfald i militærets varetægt bør undersøges på ”troværdig og uafhængig” vis, siger tre FN-eksperter, der i denne uge aflagde rapport til FN’s Højkommissariat for Menneskerettigheder (OHCHR).
”Der skal foretages en troværdig og uafhængig undersøgelse af beskyldningerne om tortur og umenneskelig behandling, dødsfald i myndighedernes varetægt samt brugen af tvungne tilståelser i sager der handler om Arakan Army”, lyder det fra de tre eksperter.
FN-eksperterne udtrykker bekymring efter meldinger om, at mindst 15 mænd er blevet dræbt i myndighedernes varetægt på grund af deres formodede tilhørsforhold til Arakan Army.
Den kendsgerning, at mange er tilbageholdt uden mulighed for at komme i kontakt med deres familier eller med en advokat eller andre, der kan hjælpe dem – eller som blot er bekendt med, hvor de befinder sig – øger risikoen for, at de bliver udsat for tortur i fængslerne, siger eksperterne.
Naing Aung Htun er en af dem, der blev tilbageholdt uden kontakt til omverdenen i perioden 8.-21. august.
Angiveligt torturerede soldater ham med elektrisk stød, indtil han tilstod at have forbindelser til Arakan Army.
Da Naing Aung Htuns far fik lov at besøge ham den 22. august, kunne faren konstatere, at sønnen havde fået alvorlige skader i ansigtet, ikke kunne tygge og klagede over hovedpine og smerter i brystet og ryggen.
Naing Aung Htun risikerer at blive tiltalt for terror – lige som så mange andre blandt det muslimske mindretal i Rakhine.
Generalerne sidder stadig i toppen
For to år siden indledte militæret i Myanmar en omfattende operation, der tvang hundredtusinder af rohingyamuslimer på flugt over grænsen til nabolandet Bangladesh.
Overgrebene mod rohingyaerne i Rakhine-delstaten er efterhånden veldokumenterede. Adskillige af de hundredtusinder, der er flygtet til Bangladesh, har fortalt FN og NGO’er om, hvordan deres familiemedlemmer er blevet dræbt, mishandlet eller voldtaget af sikkerhedsstyrker i Myanmar.
Et FN-undersøgelseshold har betegnet militærets aktioner i Rakhine-delstaten som formodet folkedrab og en forbrydelse mod menneskeheden. FN’s factfinding mission konstaterede, at militæret har dræbt mindst 10.000 rohingyaer – både kvinder, børn og mænd – i slutningen af 2017.
De generaler, der beordrede angreb mod rohingyaer udført, sidder stadig på deres poster, påpeger Amnesty International.
De omkring trekvart million mennesker, der flygtede til Bangladesh, sidder også fortsat i lejre dér.
Ingen mulighed for opfølgning på hjemsendelser
I Myanmar lever hundredtusinder af rohingyaer, der er blevet tilbage i Rakhine-delstaten, under hvad Amnesty International betegner som et apartheidsystem. Deres færden er afgrænset til lukkede og overfyldte lejre eller afsondrede landsbyer, hvor de nægtes bevægelsesfrihed og har yderst begrænset adgang til uddannelse og sundhedssystemet.
Militæret kontrollerer, hvem der får adgang til Rakhine-delstaten. Det betyder, at internationale organisationer kun har meget begrænsede muligheder for at at holde øje med, hvordan det går de mennesker, der vender tilbage til delstaten.
Der er heller ikke telefonforbindelse. I over to måneder har myndighederne ganske enkelt slukket for mobilforbindelsen i det nordlige og centrale Rakhine og derved isoleret disse områder yderligere, skriver Amnesty i en pressemeddelelse.
”For de tilbageværende rohingyaer er Rakhine-delstaten ikke andet end et udendørs fængsel. Myanmars myndigheder har stort set ikke foretaget sig noget for at rette op på situationen. Faktisk fortsætter de med at begå forbrydelser mod menneskeheden”, siger Nicholas Bequelin, der er Amnesty Internationals regionale direktør for Øst- og Sydøstasien.
Udbredt frygt i flygtningelejrene
I sidste måned var det to år siden, at militæret i Myanmar indledte den offensiv, der har tvunget over 700.000 rohingyaer på flugt fra Rakhine-delstaten og over grænsen til Bangladesh, hvor størstedelen af dem bor under kummerlige forhold i flygtningelejre.
I august gjorde både Myanmar og Bangladesh forgæves forsøg på at få rohingyaerne til at vende hjem.
Amnesty International advarede i den forbindelse om, at det ikke er sikkert for rohingyaerne at vende hjem, før der har været et retsopgør med de hærledere, der beordrede den omfattende fordrivelse af det muslimske mindretal.
Menneskerettighedsorganisationen understreger, at Rakhine-delstaten fortsat er yderst usikker for rohingyaer.
“Bangladesh og Myanmars nylige forslag om at hjemsende tusinder af rohingyaer har udløst udbredt frygt i flygtningelejrene. Minder om drab, voldtægt og nedbrændte landsbyer er stadig i frisk erindring blandt rohingya-flygtningene. I og med, at Myanmars militær er lige så magtfuldt og skånselsløst som altid, er det usikkert for nogen at vende tilbage til Rakhine”, siger Nicholas Bequelin.
