Folketinget sætter Mongoliet i centrum på konference

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Folketinget og Dansk Mongolsk Selskab (DMS) markerer 25 års demokratiudvikling i Mongoliet, hvor bl.a. Folketingets nye formand, Pia Kjærsgaard (DF), taler.

Konferencen finder sted på Christiansborg mandag d. 21. september kl. 9.00-12.45.

BEMÆRK: Tilmeldingsfristen udløber nu på mandag d. 14. september.

Tilmelding til konferencen sker via e-mail til [email protected]

Se mere og hele programmet på

http://globalnyt.dk/content/konference-om-25-aars-demokrati-i-mongoliet

Dansk bistand – hurtigt ind og hurtigt ud

Mongoliet holdt sit første, frie parlamentsvalg i 1990 og dengang var den danske regering og Folketinget hurtigt ude med hjælp til det nye skrøbelige parlament.

Bistanden bestod af alt fra praktisk hjælp med reoler og hylder til juridisk vejledning omkring forretningsorden og gode parlamentariske forretningsgange.

De sidste danske projekter udløb dog i 2002 efter en tidl. beslutning om at indstillle Danida-bistanden, da Mongoliet blev anset for at være for rigt til at modtage dansk statslig u-landsstøtte.

I anledning af at det er 25 år siden det første frie valg, sætter Folketinget og Dansk Mongolsk Selskab nu igen fokus på den demokratiske udvikling i det fjerne land mellem Kina og Rusland og holder en halvdagskonference med prominente beslutningstagere og meningsdannere fra både Mongoliet og Danmark.

Ny samarbejdsaftale med Mongoliets parlament

Konferencen skal bl.a. ses i som en naturlig del af et nyt samarbejde, som netop er indgået mellem Folketinget og det mongolske parlament.

Ifølge samarbejdsaftalen skal de to parlamenter udveksle best practices og dele viden omkring de aktuelle udviklingsområder i begge parlamenter. Det sker især inden for områder som digitalisering, demokrati undervisning i skolerne og samarbejde med medierne.

Konferencens hovedtema – 25 års demokratisk udvikling i Mongoliet – anskues yderligere ved at se på de næste 25 år og de særlige udfordringer landet har med hensyn til de omfattende perspektiver for udvindingen af råstoffer og landets særlige geopolitiske situation.

I anledning af Dansk Mongolsk Selskabs 25 års jubilæum afvikles en stribe andre arrangementer herhjemme.

Jubilæumsreception med kronprinsen

Dansk Mongolsk Selskabs medlemmer og indbudte gæster inviteres til reception i Asia House på Indiakaj i Københavns gamle Frihavn d. 8. oktober kl. 15 til 17

Her deltager bl.a. foreningens første æresmedlem, kronprins Frederik, som besøgte Mongoliet i 1990 og 2008.

Tidl. hofmarskal Søren Haslund-Christensens far, Henning Haslund-Christensen, var opdagelsesforsker og orientalist og gennemførte flere ekspeditioner til den dengang stort set ukendt land for europæere i 1920erne og 30erne.

Se mere på

https://da.wikipedia.org/wiki/Henning_Haslund-Christensen

Boglancering

Mette Holms og Søren Zeuths nye bog, Mongoliet – stemmer fra steppen lanceres ved et offentligt arrangement i Tranquebar Rejseboghandel.
Tid: 19. september kl. 16.30
Sted: Tranquebar, Borgergade 14, Kbh. K
Entré: 50 kr.

Mere på

https://globalnyt.dk/content/stemmer-fra-steppen-mette-holms-rapport-fra-mongoliet

Bogen lanceres også ved et offentligt arrangement i Thiemers Magasin.
Tid: 20. september kl. 15 til 16
Sted: Thiemers M., Tullinsgade 24, Kbh. V

Og i december er der mongolsk filmfestival i København.

Det Danske Filminstitut arrangerer i samarbejde med DMS en festival med visning af nyere mongolske spillefilm.

Den afvikles i Cinemateket, Gothersgade 55, Kb.K