Det virker dumsmart at rangere nød og elendighed, så spørgsmålet om året 2022 har været værre end 2021 for de 12 millioner indbyggere i Haiti, bør vi nok lade være op til dem selv. Men sikkert er det, at landet, som udgør den vestlige del af øen Hispaniola – efter Cuba den næststørste ø i Caribien, i det forløbne år igen har gennemlevet et forfærdeligt år.
10 konflikter, vi holdt øje med i 2022
International Crisis Group udgiver i begyndelsen af hvert år en liste over de 10 konflikter, tænketanken vurderer, det er vigtigst at holde øje med det år. En liste, som vi på Globalnyt hvert år tager til os. Hen over årsskiftet tager vi et kig på, hvordan det så gik i forhold til forudsigelserne.
De 10 konflikter i 2022 var:
- Ukraine ✔️
- Etiopien ✔️
- Afghanistan ✔️
- USA og Kina ✔️
- Iran versus USA og Israel
- Yemen ✔️
- Israel-Palæstina
- Haiti ✔️
- Myanmar ✔️
- Militant islamisme i Afrika
Lov og orden er brudt sammen, den siddende regering er ikke valgt af folket, og sult og sygdom breder sig i befolkningen.
I efteråret fik krisen en ekstra dimension, da en af hovedstadens mest markante bander belejrede den del af byens havn, som modtager olie og andre typer brændstoffer. Aktionen var angiveligt en del af protesterne mod stigende brændstof- og fødevarepriser, som i månedsvis har trukket vrede haitianere på gaderne, mens regeringen har beskåret de offentlige tilskud til brændstof.
Der er mangel på stort set alt i landet – også helt basale ting som mad og rent drikkevand. I de seneste måneder er flere indsatte i fængsler døde af sult, fordi kriminalforsorgen er løbet tør for mad til dem. Også uden for hovedstaden er nøden stor, og flere steder er der decideret sult. Der er flere nødhjælpsorganisationer til stede i landet, men på grund af de bevæbnede bander har de svært ved at nå ud til dem, der har brug for hjælpen.
Samtidig har der for første gang i tre år været et udbrud af den smitsomme sygdom kolera, som forårsager voldsom diarré. Sygdommen spreder sig via urent vand, og mange steder har indbyggerne svært ved at få fat i rent drikkevand på flasker eller i dunke.
Kolera-udbruddet vækker mindelser om det udbrud, der kom i 2010. Dengang havde sygdommen været udryddet i landet i årevis. Men en gruppe FN-soldater fra Nepal bragte sygdommen med sig, og på grund af de dårlige sanitære forhold i soldaternes lejr fik sygdommen lov til at sprede sig. Omkring 800.000 blev syge og 10.000 døde.
I november sagde FN’s højkommissær for menneskerettigheder, Volker Türk, at Haiti befinder sig på randen af afgrunden. Han efterspurgte akut og vedvarende handling, hvis landet skal reddes.
Tre ting, der kan hjælpe landet
I foråret bragte vi en oversigt over 10 konflikter, som man burde holde øje med i 2022 inspireret af en liste fra tænketanken International Crisis Group. Her skrev vi blandt andet, at særligt tre ting var vigtige for at sætte en stopper for den nedadgående spiral, som landet ser ud til at befinde sig i:
1. Det politiske miljø skal forbedres. Groft sagt er Haitis politiske landskab delt op i to fløje. På den ene side står de etablerede politiske partier, som alle står bag fungerende præsident og premierminister Ariel Henry. Og på den anden side står en sammenslutning af civilsamfundsorganisationer, som mildest talt er kritiske over for Henry og hans regering. De to fløje er nødt til på en eller anden måde at finde sammen, for at skabe stabilitet i landet. Det er ikke sket, og det er da også kun gået den forkerte vej med stabiliteten.
2. Der er nok brug for en form for intervention udefra for at hjælpe Haiti på benene igen. Det er ikke sket, men politikerne er begyndt at tale om det. I oktober gav regeringen sin tilslutning til, at Ariel Henry kunne anmode om bistand udefra – herunder også militær bistand.
Det står de omkringliggende lande dog ikke ligefrem i kø for at deltage i.
I Sikkerhedsrådet arbejder Mexico og USA på en resolution, der kan giv en international militærstyrke mandat til at rykke ind i Haiti, og USA’s regering har angiveligt spurgt Canada, om de kunne være interesseret i, at stå i spidsen for en mission til Haiti. Ifølge canadiske CBC har den amerikanske udenrigsminister fået et ’nej tak’ fra regeringen i Ottawa.
Canadierne er dog gået med til at sende en fact-finding mission til Haiti for at undersøge, om Canada kan gøre noget på et senere tidspunkt.
Også den kommende regering i Brasilien virker afvisende overfor tanken om igen at sende tropper til Haiti. Igen, fordi brasilianske soldater udgjorde en væsentlig del af FN-styrken, som i 11 år var indsat i Haiti, indtil den blev trukket ud i 2017. Missionen var ikke populær i Brasilien og endnu mindre i Haiti. Ifølge den amerikanske avis Miami Herald er der dog flere og flere haitianere, der ønsker militær indgriben fra udlandet i takt med, at banderne sætter sig på hovedstaden.
3. Endelig lød det fra tænketanken, at førsteprioriteten for haitianerne måtte være at blive enige om en form for overgangsplan for at få landet på fode igen. Uden en sådan plan ville 2022 blive endnu et skidt år, og sådan er det desværre blevet.
Der er dog sket lidt, som kan rykke landet lidt i den rigtige retning. I oktober vedtog FN’s Sikkerhedsråd enstemmigt at indføre sanktioner mod bandeledere og folk, der finansierer banderne. Èn bandeleder nævnes ved navn. Det er den forhenværende politimand Jimmy Cherizier, som står i spidsen for G-9-banden, som har sat sig på store dele af hovedstaden Port-au-Prince.
Sanktionerne betyder, at indeståender på udenlandske bankkonti skal indefryses, at bandemedlemmer ikke må rejse ud af Haiti, og at der skal indføres forbud mod salg af våben til banderne.
En ting er dog at vedtage sanktioner – en anden er at føre dem ud i livet. For banderne kommer ikke ud af ingenting. De er fedtet godt sammen med partierne og de politiske aktører. Ifølge en rapport (PDF) fra International Human Rights Clinic of Harvard Law School har repræsentanter for regeringen i flere tilfælde hyret bander til at angribe grupper, der protesterede mod regeringen.
