Ved det seneste klimatopmøde i Glasgow forsøgte EU og USA at presse de andre lande til at skrive under på en erklæring om at udfase kul. Lande som Indien, Kina og Sydafrika strittede imod, og i sidste ende lød formuleringen, at kul skal nedfases.
Læs også: Penge, regler og vage ord om kul skal holde klimamål i live
Det er imidlertid ikke sådan, det er gået i den virkelige verden. Tværtimod. Forbruget af kul er steget markant de seneste år, så det nu er på kurs mod et rekordhøjt niveau. Det fremgår af en opgørelse fra Det Internationale Energiagentur (IEA).
”Verdens forbrug af kul har kurs mod at stige en smule i 2022, hvilket får det tilbage til det rekordniveau, der blev sat for et årti siden,” lyder det fra agenturet.
Den forventede stigning i år på 0,7 procent på verdensplan kommer oven på en stigning på seks procent i 2021. IEA anslår, at kulforbruget i år vil komme op på 8 milliarder tons, og det niveau er ikke set siden 2013. Agenturet forventer, at kulforbruget vil stige yderligere i 2023.
Det er dårlige nyheder for kampen mod klimaforandringer, da kul er det fossile brændstof, der udleder mest CO2 per enhed.
Indien fører an
Efterspørgslen efter kul er særligt steget som konsekvens af de stigende priser på naturgas. Prisen på gas er steget en rum tid, men efter Ruslands invasion af Ukraine er den eksploderet i år. Indien har i særlig grad tyet til kul, og IEA forventer en stigning i forbruget for det store land på syv procent dette år.
At stigningen på verdensplan ikke er større, hænger i høj grad sammen med, at verdens største kulforbruger, Kina, har oplevet en faldende efterspørgsel på tre procent i første halvdel af 2022. Det skyldes dog med al sandsynlighed de økonomiske konsekvenser af forårets nedlukninger i forbindelse med corona-pandemien. IEA forventer, at den kinesiske økonomi kommer i fuld sving igen, og det betyder, at kulafbrændingen med al sandsynlighed kommer tilbage på det normale niveau.
EU’s plan er ødelagt
I EU har man også fyret op for kulkraftværkerne igen. Det sker for at erstatte den naturgas, der normalt strømmer ind fra Rusland. IEA forventer her, at forbruget af kul vil stige med syv procent i år efter en stigning på 14 procent i 2021.
EU har ellers set naturgas som et skridt på vejen til at blive klimaneutral, da et skifte fra kul og olie til gas giver færre udledninger. Energi fra gas er således blevet betragtet som en overgangsfase til mere vedvarende energikilder. Den plan er ved at blive vingeskudt, forklarer Gorm Bruun Andersen, lektor ved Aarhus Universitet, som ser to veje, EU kan træde ned af.
”Med udfasningen af russisk gas har vi ikke længere tilstrækkelig gas til denne såkaldte overgangsfase. Det betyder, at vi skal vælge mellem at satse på en øjeblikkelig installation af store mængder vind- og solenergi eller falde tilbage på de andre muligheder, der er, herunder kul. Det første scenarie flugter fint med en meget ambitiøs klimastrategi, som meget hurtigt afhjælper Europas afhængighed af importeret gas. Det andet scenarie derimod gør det faktisk vanskeligt overhovedet at honorere Parisaftalen,” siger han i en pressemeddelelse.
Gorm Bruun Andersen er medforfatter til et nyt studie, der netop er blevet publiceret i det videnskabelige tidsskrift Joule. Forskerne mener, at gaskrisen kan blive en katalysator for den grønne omstilling og energisikkerhed i EU. De høje priser på gas presser nemlig de europæiske borgere til at droppe gasfyret og installere varmepumper. Det driver ifølge Gorm Bruun Andersen den grønne omstilling fremad i langt højere grad end brugen af gas i en overgangsfase.
Det er dog ikke tilstrækkeligt til at indfri klimaambitionerne, for det kræver en voldsom udrulning af vedvarende energikilder som sol og vind, lyder det fra en anden af studiets forfattere.
”Det kræver en voldsom udrulning af vedvarende energikilder i form af sol og vind. Vi skal op på at installere ca. 400 GW (gigawatt, red.) pr. år i årene 2025-2035, og det bliver en meget stor udfordring for de europæiske politikere,” fortæller Ebbe Gøtske, ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet.
Til sammenligning blev der i hele verden i 2021 bestilt projekter med vedvarende energi med en kapacitet af i alt 290 GW.
