Gribben har ikke det bedste ry blandt klodens dyr. Den er kendt for at flyve cirklende rundt om døende dyr for at indtage føden, når dyret er for svagt til at forsvare sig. Men som med mange andre dyr er gribben nyttig, også for os selv, da den er med til at reducere risikoen for udbredelse af sygdomme.
Derfor er det bekymrende, at flere arter af gribbe er i fare for at uddø. Det er der flere årsager til, men en af de væsentlige er forgiftninger. I Afrika er forgiftninger af gribbe accelereret de seneste år, ifølge FN.
Det kan ske, når der er konflikter mellem mennesker og dyr, eksempelvis når elefanter tramper lokale bønders marker ned. I Zambia og Sydafrika bliver der ofte anvendt pesticider til at forgifte dyr. Krybskytter anvender ligeledes gift til at nedlægge byttet. Til tider går de direkte efter gribbe, fordi de flyver cirklende rundt om døde dyr, og dermed kan afsløre forbrydelsens gerningssted for vagter i parker og reservater.
Flere eksempler viser, at et enkelt forgiftet dyr indirekte kan tage livet af mange gribbe. I 2013 førte en forgiftet elefant i Zambia til, at 302 gribbe, som havde kastet sig over det døde kadaver, blev forgiftet og døde, ifølge den sydafrikanske naturorganisation Endangered Wildlife Trust. 537 gribbe blev forgiftet ved at spise af en anden elefant, der blev nedlagt af gift i Botswana i 2019.
Bakteriefyldte kadavere plukket på få minutter
Ud af de 22 arter af gribbe er 9 af dem kritisk truet. Andre seks arter er truede eller tæt på at være det, ifølge kategoriseringerne i IUCN’s rødliste. Det sker til trods for, at ådselæderne er til stor nytte for både dyr og mennesker. En flok gribbe kan normalt plukke et kadaver ind til skelettet på nogle minutter, hvilket forhindrer bakterier i at sprede sig. Deres stærke mavesyre gør, at de kan fortære ådsler med bakterier som eksempelvis miltbrand uden selv at blive berørt.
Bakterierne bliver dermed neutraliseret i gribbenes fordøjelsessystem. Uden gribbene vil de døde kadavere ligge til andre dyr, som kan plukke i dem og sprede sygdomme. Det kan være hunde eller rotter, som ikke er ligeså effektive til at skære ind til benet, og samtidigt kan bære sygdomme videre til andre dyr eller mennesker.
“Gribbe er naturens affaldssamlere og leverer dermed afgørende tjenester ved at rense kadavere og andet organisk affald i miljøet. Uden dem, ser vi ind i en stigning i spredningen af sygdomme i både vilde dyr og husdyr, hvilket er ensbetydende med trusler mod vores sundhed,” udtaler Bradnee Chambers, som er fungerende direktør i sekretariatet for FN’s Konvention om beskyttelse af migrerende arter (også kendt som Bonn-konventionen).
Hurtigste fald i bestanden af en fugleart nogensinde
Bestandene af fuglen med det skaldede hoved er faldet med næsten 90 procent i Afrika. I Indien er gribbene næsten blevet udryddet. Det skyldtes særligt en medicin ved navn diclofenac, som herhjemme blandt andet er kendt under varemærket Voltaren. Det er en billig løsning, som indiske bønder har anvendt til at behandle kvæg. Medicinen gav imidlertid gribbene nyresvigt, og det førte til et fald i bestanden af gribbe på et sted mellem 97 og 99,9 procent i perioden mellem 1992 og 2007.
“Dette er det hurtigste fald i bestanden af en fugleart, der nogensinde er registreret i verden,” udtaler Asad Rahmani, tidligere direktør i Bombay Natural History Society, ifølge natursitet Mongabay. Indhugget i bestanden gjorde, at kadavere af døde dyr ikke lynhurtigt blev plukket for kød ind til benet af gribbene. De lå og forrådnede eller blev smidt i Ganges-floden, hvor de spredte bakterier i vandet.
I stedet for gribbene kastede rotter og hunde sig over de livløse kadavere. Resultatet blev en markant stigning i vilde hunde i Indien. Mens antallet af gribbe i Indien mellem 1992 og 2003 faldt fra mere end 10 millioner til et sted omkring 100.000, steg antallet af hunde med over 7 millioner. Studier har peget på, at stigningen i flokkene af vilde hunde i Indien i hvert fald delvist hænger sammen med tabet af gribbene.
De mange vilde hunde i Indien er med til at gøre Indien til det land i verden, der er hårdest ramt af hundegalskab. Ifølge WHO dør der i dag op til 20.000 mennesker årligt af hundegalskab i det store asiatiske land, og det svarer til 36 procent af de årlige dødsfald af sygdommen i hele verden.
En sjælden gæst
I 2006 indførte Indien et forbud mod diclofenac, men det er stadig til stede på det sorte marked i landet. Samtidigt har regeringen oprettet ynglecentre for gribbene, som senere bliver sat ud i naturen. Senest har de indiske myndigheder indført en femårig handleplan fra 2020 til 2025 for bevarelse af gribben i landet. Der skal oprettes flere ynglecentre og sørges for mere overvågning, herunder optællinger af bestandene. Foreløbigt vurderer Birdlife, at det massive tab af gribbe er bremset, men der er endnu ikke tale om en ny opblomstring af arten.
Der bliver også arbejdet internationalt med en handleplan for at sikre bestandene af gribbe. Birdlife har i sommeren 2021 afholdt workshops i Zambia for parkvagter, politibetjente og lokale ornitologer for at håndtere truslen mod ådselæderne fra forgiftning.
I Danmark er gribben en sjælden gæst. I de senere år har der imidlertid været flere gribbe på strejf, og det skyldes særligt, at bestandene af den skaldede fugl er steget gevaldigt i Spanien. Disse gribbe tager ofte nordpå, men det er primært på et kort visit. I Danmark er der ikke meget føde at finde i form af ådsler, skriver Danmarks Ornitologiske Forening.
