Det er syv år siden, at FN’s verdensmål blev vedtaget. De skal være realiseret i 2030, og en ny opgørelse viser, at det går fremad i EU med at indfri målsætningerne. De fleste af dem i hvert fald, for der er stadig nogle svage punkter med de 17 målsætninger, viser den seneste opgørelse af EU’s statistikkontor, Eurostat.
Eurostat har målt EU’s handlinger med verdensmålene på en række parametre, og måler fremgangen ved at sammenligne de seneste fem år med en længere periode. Og det går fremad med mange af de bæredygtige udviklingsmål på trods af flere globale kriser den seneste tid, understreger Paoli Gentiloni, EU’s økonomikommissær, ved præsentationen af opgørelsen i sidste uge.
“Vi må håndtere chokket fra de økonomiske konsekvenserne af Ruslands invasion af Ukraine, men det må ikke få os til at miste blikket for vores mål om at omstille EU’s økonomiske model. Det må i stedet styrke os, så vi kan fordoble vores indsats for at forbedre vores modstandsdygtighed og bæredygtigheden af vores produktion og hverdagsaktiviteter. I denne kollektive bestræbelse er FN’s verdensmål stadig både vores kompas og vores succeskriterie,” lød det fra EU-kommissæren.
Mindre kriminalitet og mere vedvarende energi
Ud af de 17 verdensmål har der i EU været mest fremgang med mål nummer 16 om fred, sikkerhed og stærke institutioner. Andelen af borgere i EU-lande, som anmelder kriminalitet, vold eller vandalisme i deres område er faldet fra 13,2 til 10,9 procent. EU tager også fine skridt frem med målene om at reducere fattigdom, om økonomisk vækst og om anstændigt arbejde samt innovation og infrastruktur.
Der er ligeledes registreret fremgang med mål nummer syv om vedvarende og billig energi, men her har politikerne fået en hjælpende hånd fra coronakrisen. Nedlukningerne i 2020 var nemlig årsagen til et markant fald i forbruget af energi, som faldt med otte procent i forhold til året før. Det medvirkede til, at EU kunne indfri målet om energieffektivitet for 2020.
EU og FN’s verdensmål
Stærk fremgang: Fred og stærke institutioner (16), Fattigdom og social inklusion (1), Økonomi og arbejdsmarked (8), Ren og vedvarende energi (7), Innovation og infrastruktur (8)
Moderat fremgang: Sundhed og velvære (3), Livet i Havet (14), Ligestilling (5), Bæredygtige byer og lokalsamfund (11), Ulighed (10), Ansvarligt forbrug og produktion (12), Uddannelse (12), Klima (13), Sult (2)
Neutral: Partnerskaber (17), Rent vand og sanitet (6) .
Moderat tilbagegang: Livet på land (15)
Andelen af vedvarende energi i EU er fordoblet siden 2005, så den rene energi nu udgør 22 procent. Det har dog ikke ændret ved, at EU stadig importerer en stor andel af energien fra andre lande. Over 57 procent af energien bliver importeret, og der er primært tale om fossile brændstoffer som olie og gas. Denne andel er stort set den samme som i 2005. Der kan dog være en udvikling på vej nu, for en af de store leverandører til EU’s energiforbrug er Rusland, og med invasionen i Ukraine er EU i færd med at gøre op med denne afhængighed. En stor del af importen ser imidlertid ud til at blive erstattet med ny import fra andre lande, men det fulde billede er endnu ikke helt klart.
Det halter med Klima og livet på land
EU har opnået en beskeden fremgang med mål nummer 13 om klimahandling. Eurostat har målt fremskridt med at reducere de klimaskadelige udledninger, men tilbagegang med at lagre kulstof i skov og natur. Politikere fra flere partier nævner ofte Danmark som et grønt foregangsland, men ifølge opgørelsen fra Eurostat ligger Danmark lidt under gennemsnittet i EU med klimaindsatsen.
Sådan måler Eurostat klimahandling
Klimahandling er nummer 13 af FN’s 17 verdensmål. Mål nummer handler om adgang til vedvarende energi, så ren energi tæller ikke med i mål nummer 13. I mål nummer 13 måler Eurostat på følgende indikatorer:
- Territoriale udledninger af drivhusgasser per indbygger
- Udledninger fra arealanvendelse og skovbrug fratrukket den mængde CO2, der lagres i naturområder
- Tilpasning ved at måle på økonomiske tab for klimarelaterede begivenheder
- Andel af befolkningen, der er dækket af Covenant of Mayors for Climate and Energy, som er en global pagt med visse krav om klimaindsats til de tilsluttede borgmestre
- Bidrag til udviklingslandenes klimaindsats
Det går heller ikke særligt godt hverken for EU eller Danmark med at forbedre natur og miljø. Det er mål nummer 15 kendt som “Liv på land”. Her er der tale om moderat tilbagegang for EU, og det er målet, som unionen klarer sig ringest med.
Læs også: Danmarks natur er helt i bund, men kan vi spille en rolle for den globale biodiversitet?
Der er kommet en smule flere beskyttede områder og skovarealer, men det har endnu ikke haft den store betydning for dyrene. Fuglebestandene er faldet med 10 procent siden 2000. Ifølge vurderingen er der imidlertid tegn på, at fuglebestanden er ved at stabilisere sig. Skovarealet i Danmark er det tredjemindste i EU, kun undergået af Holland og Malta. Når det gælder beskyttede områder har blot fem EU-lande en mindre andel end Danmark.
De grønne parametre er også med til at trække andre af verdensmålene ned. Det gælder eksempelvis målet om rent vand til alle, hvor der ifølge den nye opgørelse ikke har været fremskridt i EU. Flere mennesker lever i husstande med en pålidelig vandforsyning, men vandkvaliteten er faldende. Det skyldes forurening, blandt andet med nitrat i grundvandet, der er et stigende problem. Her har Eurostat ikke haft mulighed for at registrere resultater fra Danmark og en håndfuld andre lande, da der er for få målestationer.
I byerne går det fremad med at reducere støj- og luftforurening, men der er også nogle miljømæssige faktorer, der har hæmmet fremgang med mål nummer 12 om bæredygtige byer. Privatbilismen er steget på bekostning af den offentlige transport, hvilket kan skyldes Covid-19. Pandemien er også årsag til et markant fald i dødsfald i trafikken, men det lykkedes ikke EU at realisere et mål om at halvere drab i trafikken i 2020 i forhold til 2010.
Overordnet er der fremgang i Danmark med de fleste verdensmål. Den mest markante tilbagegang for Danmark handler om mål nummer fire om uddannelse. Kigger man nærmere på indikatorerne, kan forklaringen være, at det er gået tilbage med voksenuddannelse på kort sigt i forhold til den længere periode. Danmarks status med uddannelsesmålet er imidlertid over gennemsnittet i EU.
Torsdag bliver den årlige Sustainable Development Report, som måler fremgangen med verdensmålene i hele verden, præsenteret.
