Poul Buch–Hansen
Poul Buch–Hansen (f. 1935) er økonom af uddannelse, cand.polit. fra 1963, og var i små 20 år lektor i udviklingsøkonomi ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet.
Han har ligeledes, i hele sit efterfølgende arbejdsliv, beskæftiget sig med u-lande, økonomisk vækst, social udvikling og udviklingsbistand.
Han har været udstationeret i Liberia, Uganda og Indonesien i længere perioder og har i de seneste godt 25 år arbejdet med dansk udviklingsbistand som ekstern konsulent for Danida. Først igennem Carl Bro International A/S og siden i Development Associates A/S, et privat konsulentfirma han selv stiftede i 1993.
Poul Buch-Hansen er i dag freelancekonsulent og arbejder fortsat med konsulentopgaver indenfor planlægning, opfølgning og evaluering af ulandsbistanden.
Ikke mindst evaluerings opgaver har været i fokus, blandt andet i forbindelse med dansk bistand inden for landbrug, landdistrikt udvikling, naturressource forvaltning og privatsektor bistand.
Senest har han foretaget en evaluering af UNIDO’ s interventioner indenfor agri-business sektoren. I 2007 udgav han, sammen med Marie Hertz, bogen ”Dansk udviklingsbistand – er der en vej frem?” på Forlaget Thorup.
Ghana er for rigt til bistand, men hvad så?
Det var overskriften på et møde, der for nylig blev holdt i Ingeniørforeningens IDA om udfasningen af dansk bilateral bistand til Ghana.
Med udfasningen rejste IDA spørgsmålet, om Ghana er ”parat til at klare sig uden bistanden?” og videre:
”Har donorerne gjort nok for at bidrage til, at overgangen fra Aid-to-Trade ikke ender med økonomisk tilbagegang og stigende fattigdom?”.
Men alternativet til vores traditionelle ulandsbistand er vel ikke nødvendigvis bare ”trade”. Bistandsmidlerne bør vel ikke fremover bruges som subsidiering af danske firmaers eksport til udviklingslande. Andre muligheder findes: Eksempelvis rimer ordet ”Mate” jo også ganske udmærket på ”Aid”.
I Gyldendals Røde Ordbøger (12. Udgave) oversættes det engelske ord ”mate” til dansk ved ordene ”kammerat, makker, arbejdskammerat …” som de tre først nævnte forslag. Det er sådanne ord, der i stedet for ”trade” bør karakterisere vores udviklingsbistand fremover. Skal vi ikke fremover anvende vores udviklingsbistandsmidler til at fremme Verdensmålene igennem samarbejder med udviklingslandene? Er det ikke igennem tekniske, økonomiske og institutionelle indsatser gennemført i samarbejder med landenes egne regeringer, institutioner og firmaer, at vi som ”arbejdskammerater” i ”makkerskaber” skal bidrage til fremme af Verdensmålene med de typer indsatser, der må finde sted i netop disse lande?
Med Verdensmålene som mål
På det nævnte møde i Ingeniørforeningen lagde den danske ambassadør til Ghana for med emnet ”Hvordan håndterer Danida omstillingen fra Aid-to-Trade? ”.
Også IFU, DIIS og Danida’s evalueringschef havde oplæg under denne overskrift, ligesom der var oplæg fra en repræsentant for en dansk virksomhed med erfaring fra udførelse af den danske bistand til Ghana. Det blev dog ikke ganske klart, hvad der ligger i overskriften ”From Aid to Trade” med hensyn til den fremtidige danske udviklingsbistand?
Det skal vel næppe forstås sådan, at de danske ulandsmidler fremover skal anvendes som eksportsubsidier til danske virksomheders salg af eksportprodukter til udviklingslande? Er det ikke sådan, at Folketinget med den senest vedtagne lov om udviklingsbistand har vedtaget, at det er bidrag til fremme af Verdensmålene i udviklingslande, der nu er målet for den danske udviklingsbistand?
Mest effektivt i forhold til opnåelse af den målsætning vil det naturligvis være at fastholde og udbygge vores gode samarbejdsrelationer og bygge videre på de solide erfaringer, vi har opbygget igennem mere end 50 års udviklingsbistand. Vi bør klart fortsætte og yderligere udbygge dette tekniske, økonomiske og politiske samarbejde med Ghana og andre udviklingslande. Herunder naturligvis også med anvendelse af de danske private firmaers ekspertise og erfaringer, opbygget igennem mange års udviklingssamarbejde i udviklingslande. Men fremover under en anden overskrift?
Det kunne være igennem netop samarbejde – dvs. som”Mate” – for nu at foreslå et ord, der fastholder rimet på aid. Det giver betydelig mere mening fremover, hvor de af FN vedtagne Verdensmål bør være i centrum for vores samarbejde med blandt andre udviklingslande. Mange af verdens udviklingslande har i dag ikke i tilstrækkeligt omfang de fornødne midler, de nødvendige tekniske og faglige kompetencer og de organisatoriske strukturer til at gennemføre alle de tiltag, som er nødvendige i de respektive lande.
Disse tiltag vedrører såvel indsatser for landenes egne befolkninger som de vedrører indsatser, der har globale konsekvenser – som for eksempel indsatser imod den globale opvarmning. Mere generelt skal vi tilbage til den type udviklingssamarbejde som tidligere var karakteristisk for dansk udviklingsbistand: ”… det lange seje træk og den helt centrale udviklingsfaglige dialog ..”, som foreslået af Jesper Heldgaard: ”Dansk bistandssucces truet” med henvisning til en evaluering af den danske indsats på området vand og sanitet i Uganda, der ligesom Ghana er en mangeårig nær samarbejdspartner.
Kontakter, forståelse og erfaring
Generelt har vi gennem vores nu mere end 50-årige historie med at støtte udviklingen i mange af verdens udviklingslande i dag fået etableret kontakter, gensidig forståelse og en erfaring på mange for Verdensmålene centrale områder. Det giver os en særdeles god position til fremover at bidrage til fremme af Verdensmålene igennem indsatser, der skal finde sted i netop de pågældende lande.
Og det kan hjælpe til med finansieringen af nødvendige indsatser i udviklingslandene i relation til opnåelse af Verdensmålene. I en artikel rejser DIIS-forskerne Ole Winckler Andersen og Ole Therkildsen spørgsmålet: ”Can the SDGS in low-income countries be financed and should we care?”, DIIS Working Paper. Svaret på sidste del af spørgsmålet er klart: ”Yes ! – we should care! ”